Jannick Brennum, næstforperson i Medicinrådet, fremhæver, at patienter får hurtigere adgang til relevant behandling.
Medicinrådet: Immunterapi kan nå kræftpatienter på 10 dage
Medicinrådets seneste møde gav både nye ja’er og klare nej’er. Rådet anbefalede blandt andet nye behandlinger mod brystkræft, kræft i næsesvælget, kræft i underlivet og en sjælden øjensygdom, mens en meget dyr neurologisk behandling til cirka 18,9 millioner kroner pr. patient blev afvist.
På rådsmødet den 29. april 2026 anbefalede Medicinrådet tre nye lægemidler som standardbehandling i Danmark. I løbet af april vurderede rådet yderligere tre lægemidler i skriftlig proces, hvor ét blev anbefalet. Samtidig opdaterede rådet behandlingsvejledningen for knoglemarvskræft, hvor én behandling blev indplaceret foreløbigt, mens en anden blev afvist.
Medicinrådet besluttede også ikke at anbefale sekventiel behandling med BCMA-rettede lægemidler. Rådet vil dog hurtigst muligt udarbejde kriterier for opstart af behandling med ciltacabtagene autoleucel, cilta-cel, til patienter, der tidligere har været behandlet med andre BCMA-rettede lægemidler. Indtil da skal der søges om tilladelse til sekventiel behandling i de regionale lægemiddelkomiteer.
I den opdaterede behandlingsvejledning for patienter med knoglemarvskræft, som ikke er egnede til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, blev daratumumab i kombination med bortezomib, lenalidomid og dexametason direkte indplaceret. Medicinrådet vil først tage stilling til den endelige anbefaling, når lægemiddelrekommandationen forelægges rådet efter næste udbud eller prisregulering.
Til gengæld anbefalede Medicinrådet ikke isatuximab i kombination med bortezomib, lenalidomid og dexametason til samme patientgruppe. Rådet begrunder afslaget med, at der ikke er dokumenteret effekt på overlevelse sammenlignet med den nuværende standardbehandling, samtidig med at behandlingen er dyrere.
Hurtigere immunterapi
En anden beslutning var at forenkelle en proces, så mange danske kræftpatienter fremover kan få hurtigere adgang til en central form for immunterapi. Medicinrådet har nemlig besluttet at forenkle processen for de såkaldte PD-(L)1-hæmmere, så behandlingerne i mange tilfælde kan tages i brug inden for 10 dage efter markedsføringstilladelse.
Hidtil har Medicinrådet vurderet hver enkelt behandling for sig. Den proces har typisk taget omkring 14 uger. Fremover bliver vurderingen samlet i en fælles anbefaling for hele lægemiddelgruppen, når der er tale om kræft, som ikke kan opereres, eller kræft, der har spredt sig.
PD-(L)1-hæmmere er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget immunforsvar med at angribe kræftceller. Behandlingerne bruges ved flere kræftsygdomme, særligt når sygdommen er fremskreden.
Baggrunden for ændringen er, at Medicinrådet gennem flere år har vurderet mange PD-(L)1-hæmmere og stort set altid har anbefalet dem til patienter med kræft, som ikke kan opereres, eller hvor sygdommen har spredt sig. Samtidig er priserne faldet, blandt andet fordi flere lægemidler i samme gruppe konkurrerer med hinanden.
“Det her er et eksempel på, hvordan vi i Medicinrådet bruger vores erfaringer til at gøre vores processer mere smidige og hurtigere få effektiv medicin ud til patienterne,” siger Jannick Brennum, næstforperson i Medicinrådet.
"Når vi ved, at en bestemt type lægemidler i langt de fleste tilfælde bliver anbefalet, og at priserne generelt er kommet ned på et acceptabelt niveau, giver det god mening at fjerne unødige processer. Den nye model giver patienterne hurtigere adgang til relevant behandling, uden at vi går på kompromis med faglighed eller økonomisk ansvarlighed. Samtidig kan vi i Medicinrådet frigøre ressourcer til de vurderinger, der kræver en mere grundig behandling, og virksomhederne sparer tid, idet de ikke skal udarbejde en ansøgning,” siger Jannick Brennum til Medicinrådets hjemmeside.
Den nye model gælder for PD-(L)1-hæmmere til patienter med kræft, der enten ikke kan opereres, eller hvor sygdommen har spredt sig. Lægemidlet skal bruges alene eller sammen med et eller flere lægemidler, hvor patentet er udløbet. Samtidig skal prisen for ét års behandling ligge på niveau med andre lægemidler i samme gruppe.
Behandlinger, der gives før eller efter en operation for at mindske risikoen for tilbagefald, er ikke omfattet. Det samme gælder behandlinger, hvor en PD-(L)1-hæmmer kombineres med et andet patentbeskyttet lægemiddel. De behandlinger skal fortsat igennem Medicinrådets almindelige hurtige proces på 14 uger.
Når flere PD-(L)1-hæmmere er godkendt til samme patientgruppe, anbefaler Medicinrådet, at regionerne vælger den behandling, dosis og formulering, der samlet set koster mindst.
Den nye danske model er inspireret af NT-rådet i Sverige, som svarer til Medicinrådet i Danmark. Her har man allerede en lignende hurtig proces for samme type lægemidler.
Medicinrådets nye proces træder i kraft den 1. juni og skal evalueres efter ét år.
Læs herunder mere om anbefalingerne:
Nej til neurologisk middel til 18,9 millioner kroner pr. patient
Medicinrådet anbefaler ikke ravulizumab (Ultomiris) til voksne patienter med neuromyelitis optica spektrumsygdom, NMOSD, som har antistoffer mod proteinet aquaporin 4 og fortsat har sygdomsanfald trods behandling med rituximab.
Behandlingen hører til blandt de meget dyre lægemidler. Ifølge Medicinrådet vil et gennemsnitligt behandlingsforløb på 17 år koste cirka 18,9 millioner kroner i medicinudgifter alene, opgjort efter offentlige listepriser. Til sammenligning ligger flere af verdens dyreste engangsbehandlinger i niveauet 14-30 millioner kroner, mens ravulizumab gives løbende hver ottende uge.
NMOSD er en sjælden, kronisk betændelsestilstand i nervesystemet, som ofte rammer synsnerver og rygmarv. Sygdommen kan give synsproblemer, lammelser, tab af følesans og betydelig nedsat livskvalitet. Patienterne er typisk 45-50 år, når sygdommen begynder.
Ravulizumab virker ved at hæmme komplementproteinet C5. Komplementsystemet er en del af immunforsvaret, men hos patienter med NMOSD kan systemet bidrage til angreb på nervesystemet. Ved at blokere C5 skal behandlingen mindske risikoen for sygdomsanfald, og i et klinisk studie blev der ikke observeret attakker blandt patienter behandlet med ravulizumab.
Medicinrådet vurderer, at behandlingen kan reducere risikoen for attakker og dermed forsinke sygdomsforværring. I en sundhedsøkonomisk analyse estimerer Medicinrådet, at behandlingen kan give cirka 3 ekstra kvalitetsjusterede leveår og forlænge patienternes levetid med cirka 3 år.
Alligevel anbefales behandlingen ikke. Medicinrådet vurderer, at prisen er for høj i forhold til gevinsten. Sammenlignet med den eksisterende behandling giver ravulizumab meromkostninger på cirka 19,0 millioner kroner pr. patient, baseret på offentlige listepriser. Der er forhandlet en rabat, som efter virksomhedens ønske er fortrolig, og der er også rabat på den eksisterende behandling.
Behandlingen kan også give alvorlige bivirkninger. Det gælder særligt en øget risiko for meningokokinfektioner, også hos patienter, der er vaccineret.
Medicinrådet peger samtidig på, at der er usikkerhed om, hvor stor gevinsten vil være i dansk klinisk praksis. En del af patienterne i studiet, som ikke fik ravulizumab, fik en dårligere behandling end den, der gives i Danmark. Derfor er det usikkert, hvor meget ravulizumab reelt vil forbedre overlevelse og livskvalitet sammenlignet med dansk standardbehandling.
Ja til nyt middel mod kræft i næsesvælget
Medicinrådet anbefaler toripalimab (Loqtorzi) i kombination med cisplatin og gemcitabin til voksne med kræft i næsesvælget, når sygdommen er vendt tilbage eller har spredt sig, og patienten ikke kan behandles med kirurgi eller strålebehandling.
Kræft i næsesvælget kaldes også nasofaryngealt karcinom. Sygdommen opstår i slimhinden bagerst i næsen, hvor næsehulen møder svælget. Når kræften er recidiverende eller metastatisk, betyder det, at sygdommen enten er kommet tilbage efter tidligere behandling eller har spredt sig til andre dele af kroppen. På det tidspunkt er sygdommen som regel uhelbredelig.
Patienterne er typisk i slutningen af 50-årsalderen. Sygdommen kan give symptomer som hovedpine og høretab, og ved fremskreden sygdom kan den gøre det svært at tale, synke og trække vejret. Medicinrådet vurderer, at 10-15 patienter om året er egnede til behandlingen.
Toripalimab er en såkaldt PD-1-hæmmer. Det betyder, at lægemidlet blokerer et bremsepunkt på immunsystemets T-celler. Kræftceller kan bruge samme bremsepunkt til at dæmpe kroppens immunforsvar og skjule sig for det. Når toripalimab blokerer PD-1, kan immunsystemet i højere grad angribe kræftcellerne. Behandlingen gives sammen med kemoterapierne cisplatin og gemcitabin.
Medicinrådet lægger vægt på, at behandling med toripalimab kan forlænge patienternes samlede overlevelse og forsinke, at sygdommen bliver værre, sammenlignet med den nuværende behandling med cisplatin og gemcitabin alene. Studierne viser samtidig, at patienternes livskvalitet under behandlingen er på niveau med den nuværende behandling.
Behandlingen kan give flere bivirkninger. Det gælder blandt andet immunrelaterede bivirkninger, hvor immunsystemet kan reagere mod kroppens eget væv. Bivirkningerne kan være langvarige og føre til, at behandlingen må stoppes.
Et års behandling med toripalimab koster ca. 1.129.000 kr. efter offentlig listepris. Der er forhandlet en rabat, som efter virksomhedens ønske er hemmeligholdt, og de reelle udgifter er derfor lavere. Medicinrådet har ikke beregnet de samlede omkostninger for et helt behandlingsforløb, fordi toripalimab tilhører gruppen af PD-(L)1-hæmmere, som Medicinrådet vurderer efter en særlig tilgang, når behandlingen samlet set vurderes bedre end den eksisterende behandling.
Ja til nyt middel mod kræft i æggestokkene
Medicinrådet anbefaler nu lægemidlet rucaparib til voksne patienter med avanceret kræft i æggestokkene, æggelederne eller bughinden. Behandlingen er en såkaldt 1. linje vedligeholdelsesbehandling, som gives efter den første behandling med platinbaseret kemoterapi, hvis sygdommen har reageret på behandlingen.
Der er tale om en uhelbredelig kræftsygdom, som typisk rammer kvinder omkring 70-årsalderen. Sygdommen opdages ofte sent, fordi den i begyndelsen kan give få eller uklare symptomer. Når kræften er avanceret, kan den give smerter, træthed, pletblødninger og nedsat livskvalitet.
Anbefalingen gælder patienter med HRD-positiv sygdom uden BRCA-mutation. HRD betyder, at kræftcellerne har svært ved at reparere skader i deres DNA. BRCA-wildtype betyder, at patienterne ikke har mutation i BRCA1- eller BRCA2-generne i den gruppe, som vurderingen handler om.
Rucaparib er en PARP-hæmmer. PARP er en gruppe enzymer, som hjælper celler med at reparere skader i DNA. Når rucaparib blokerer PARP, ophober der sig DNA-skader i kræftcellerne. Kræftceller med HRD har i forvejen dårligere evne til at reparere DNA, og derfor kan behandlingen få kræftcellerne til at dø.
Rucaparib gives som tabletter hver dag. Behandlingen kan fortsætte i op til 24 måneder, eller indtil sygdommen bliver værre, eller patienten får bivirkninger, som gør det nødvendigt at stoppe.
Anbefalingen får betydning for cirka 100 patienter om året. Patienterne bliver i dag typisk behandlet med niraparib som vedligeholdelsesbehandling i op til 36 måneder.
Medicinrådet vurderer, at rucaparib kan forsinke forværring af sygdommen, og at effekten er sammenlignelig med niraparib, som er den nuværende standardbehandling. Derfor vurderer Medicinrådet, at de to behandlinger kan ligestilles.
Medicinrådet anbefaler samtidig regionerne at bruge den billigste af de to behandlinger til mindst 80 procent af patienterne.
Behandling med rucaparib kan give bivirkninger, som for nogle patienter kan være alvorlige. Det kan blandt andet være kvalme, træthed og bivirkninger relateret til lav blodprocent. Samlet vurderer Medicinrådet, at bivirkningerne er sammenlignelige med dem, der ses ved behandling med niraparib.
Et gennemsnitligt behandlingsforløb med rucaparib koster cirka 570.000 kroner pr. patient i offentlig listepris. Sammenlignet med den nuværende behandling giver rucaparib en besparelse på cirka 45.000 kroner pr. patient, opgjort efter listepriser. Der er aftalt en hemmeligholdt rabat på rucaparib, og der er også rabat på den eksisterende behandling.
Der er usikkerhed om den reelle effekt i dansk klinisk praksis. Det skyldes blandt andet, at hovedparten af patienterne i studierne havde BRCA-mutation, mens anbefalingen handler om patienter uden BRCA-mutation. Vurderingen bygger desuden på en indirekte sammenligning af data fra forskellige studier.
Ja til nyt middel mod sjælden øjeninfektion
Medicinrådet anbefaler nu lægemidlet polihexanid til behandling af voksne og børn fra 12 år med akanthamøbe keratitis. Det er en sjælden, men alvorlig infektion i øjets hornhinde, som typisk rammer det ene øje og især ses hos personer, der bruger kontaktlinser.
Akanthamøbe keratitis skyldes en encellet amøbe, som findes naturligt i vand og jord. Hvis amøben kommer ind i hornhinden, kan den formere sig og skade vævet. Hornhinden er den klare forreste del af øjet, som lyset passerer igennem, og skader her kan give smerter, lysfølsomhed og nedsat syn.
Sygdommen kan være svær at opdage tidligt, fordi symptomerne kan ligne andre former for hornhindebetændelse. Hvis infektionen ikke behandles rettidigt, kan den føre til varig synsnedsættelse på det ramte øje.
Anbefalingen gælder cirka 35 patienter om året. Patienterne er typisk omkring 36 år, og infektionen påvirker ikke deres forventede levetid. Til gengæld kan smerter, lysfølsomhed og nedsat syn have stor betydning for livskvaliteten, mens infektionen står på, og for nogle også efter behandlingen.
Patienterne er indtil nu blevet behandlet med lægemidler, som fremstilles magistrelt på hospitalsapotekerne. Magistrel fremstilling betyder, at apoteket selv fremstiller medicinen til den enkelte behandling, fordi der ikke findes et markedsført lægemiddel til formålet. I dansk praksis har behandlingen blandt andet bestået af klorhexidin i kombination med propamidin.
Polihexanid har ifølge Medicinrådet ikke dokumenteret bedre klinisk effekt end de behandlinger, som hidtil har været brugt i Danmark. Alligevel anbefales midlet, fordi markedsføringen af polihexanid betyder, at hospitalsapotekerne ikke længere må fremstille tilsvarende medicin magistrelt til samme sygdom, når der findes et godkendt alternativ på markedet.
Polihexanid gives som øjendråber. Behandlingen begynder intensivt med mange daglige drypninger og trappes derefter gradvist ned. Behandlingen fortsætter, indtil lægen vurderer, at infektionen er væk.
Polihexanid er et desinficerende stof, der virker direkte på akanthamøben. Midlet skader amøbens cellemembran, så organismen dør. Det virker både på den aktive form af amøben og på dens cystestadie, hvor amøben er indkapslet og mere modstandsdygtig over for behandling.
Medicinrådet vurderer, at polihexanid effektivt kan kurere hornhindebetændelsen hos hovedparten af patienterne. For nogle patienter kan behandlingen betyde, at de bevarer mere af synet, end hvis infektionen i stedet skal fjernes ved en hornhindetransplantation.
I et klinisk studie blev omkring 87 procent af patienterne fri for infektionen efter behandling med polihexanid. Medicinrådet estimerer i en sundhedsøkonomisk analyse, at behandlingen kan give en sundhedsgevinst på 1,1 kvalitetsjusterede leveår. Kvalitetsjusterede leveår er et mål, der samler levetid og livskvalitet i ét tal.
Polihexanid giver ifølge Medicinrådet generelt få bivirkninger, og bivirkningerne minder om dem, der kan ses ved andre behandlinger med øjendråber. Medicinrådet vurderer, at der ikke er særlige ulemper ved behandlingen sammenlignet med ikke at give medicinsk behandling.
Behandlingen er markant dyrere end den behandling, patienterne hidtil har fået. Et gennemsnitligt behandlingsforløb på 126 dage koster cirka 2 millioner kroner pr. patient i offentlig listepris. Sammenlignet med hornhindetransplantation giver polihexanid meromkostninger på cirka 2 millioner kroner pr. patient, også opgjort efter listepriser. Der er aftalt en hemmeligholdt rabat på behandlingen, og de reelle meromkostninger er derfor lavere.
Der er betydelig usikkerhed om, hvor stor gevinsten er. Det er blandt andet usikkert, hvor meget bedre synsfunktion polihexanid giver sammenlignet med hornhindetransplantation, fordi der mangler data og klinisk erfaring med behandling uden medicin til patientgruppen. Det er også usikkert, hvor meget nedsat syn på det ene øje påvirker livskvaliteten.
Medicinrådet vil efter to år tage stilling til, om anbefalingen fortsat skal gælde.
Ja til nyt middel mod brystkræft
Medicinrådet anbefaler nu lægemidlet pertuzumab i kombination med trastuzumab og kemoterapi til en mindre gruppe patienter med tidlig HER2-positiv brystkræft, hvor kræften har spredt sig til lymfeknuderne, og hvor der er høj risiko for, at sygdommen vender tilbage.
HER2-positiv brystkræft betyder, at kræftcellerne har for meget af proteinet HER2 på overfladen. HER2 fungerer som en modtager for signaler, der kan få celler til at vokse og dele sig. Når der er for meget HER2 på kræftcellerne, kan cellerne få for kraftige vækstsignaler, og sygdommen kan derfor være mere aggressiv end andre former for brystkræft.
Behandlingen er adjuverende, hvilket betyder, at den gives efter operation for at mindske risikoen for, at kræften kommer tilbage. Patienterne får allerede i dag trastuzumab og kemoterapi efter operation. Med den nye anbefaling kan pertuzumab lægges oveni behandlingen.
Pertuzumab og trastuzumab er begge målrettede antistoffer mod HER2. De binder sig til hver sit sted på HER2-proteinet på kræftcellernes overflade. Når begge midler bruges sammen, blokeres HER2-signalvejen mere effektivt, så kræftcellernes vækst bremses.
Anbefalingen gælder cirka 50 patienter om året. Det drejer sig blandt andet om patienter, hvor man først ved operation opdager, at brystkræften har spredt sig til lymfeknuderne. Patienter, hvor spredningen er kendt før operation, tilbydes allerede i dag pertuzumab inden operation.
Med den nuværende behandling vil størstedelen af patienterne ikke opleve tilbagefald efter operation. For patienter, der får tilbagefald, er situationen langt mere alvorlig, fordi tilbagevendende brystkræft med spredning som regel ikke kan helbredes.
Medicinrådet vurderer, at tillæg af pertuzumab kan forlænge overlevelsen og forhindre tilbagefald hos en lille andel af patienterne. Efter 10 år var 84,6 procent af patienterne i behandling med pertuzumab og trastuzumab uden invasivt sygdomstilbagefald, mens det gjaldt 79,6 procent af patienterne, der fik trastuzumab uden pertuzumab.
Behandlingen kan ifølge Medicinrådets sundhedsøkonomiske analyse give en gennemsnitlig gevinst på 0,4 ekstra leveår og 0,3 ekstra kvalitetsjusterede leveår. Kvalitetsjusterede leveår er et mål, der samler levetid og livskvalitet i ét tal.
Behandlingen øger samtidig risikoen for bivirkninger. Det gælder blandt andet diarré, som i nogle tilfælde kan føre til indlæggelse. Medicinrådet vurderer dog samlet, at den ekstra risiko for bivirkninger er begrænset.
Et gennemsnitligt behandlingsforløb på et år koster cirka 527.000 kroner pr. patient i offentlig listepris. Sammenlignet med den nuværende behandling giver pertuzumab en meromkostning på cirka 220.000 kroner pr. patient, også opgjort efter listepriser. Der er aftalt en hemmeligholdt rabat på behandlingen, og der er også rabat på den eksisterende behandling.
Der er fortsat usikkerhed om, hvor stor effekten på overlevelsen vil være i dansk klinisk praksis. Det skyldes blandt andet, at patienterne i studiet ikke fik samme efterfølgende behandling, som patienter får i Danmark i dag, hvis sygdommen vender tilbage.