"Den kunstige intelligens er hurtigere til at vurdere røntgenbillederne af kvinderne med lav risiko. Det har den afsmittende effekt, at det også går hurtigere for de patienter med højere risiko, der skal indkaldes til yderligere undersøgelse, fordi der nu er flere ressourcer hos mammaradiologerne," fortæller Peter Buss Lasborg. Foto: Region Nordjylland
Banebrydende projekter: Kunstig intelligens stormer ind i kræftbehandlingen
Kunstig intelligens (AI) spiller en stadig større rolle i sundhedsvæsenet, hvor teknologien hjælper med at forbedre patientplejen og spare sundhedsvæsnet for ressourcer. Flere banebrydende projekter i Danmark demonstrerer potentialet ved AI i kampen mod kræft – blandt andet er andelen af komplikationer efter tarmkræft-kirurgi styrtdykket i Region Sjælland.
Som led i en kæmpe sundhedspakke lancerede regeringen for et år siden tanken om en Kræftplan V, der skal videreudvikle og fremtidssikre kræftbehandlingen i Danmark. Da kommissoriet for kræftplan V var på plads i november 2023 sagde sundhedsminister Sophie Løhde:
"Der sker løbende fremskridt på kræftområdet, og de senere år har vi bl.a. set eksempler på, at kunstig intelligens og personlig medicin kan forbedre udredningen og behandlingen af kræft. Vi skal udnytte de teknologiske fremskridt, og derfor vil Kræftplan V også have fokus på nye teknologier, som udover at styrke kræftbehandlingen kan være med til, at vi får mest mulig ud af kapaciteten og personaleressourcerne på sygehusene.”
Men hospitalerne har i den grad allerede nu fokus på kunstig intelligens.
AI har delvist erstattet en speciallæge
I Region Nordjylland har AI eksempelvis revolutioneret processen for screening af brystkræft ved at delvist erstatte en af de to speciallæger, der traditionelt vurderer røntgenbilleder.
På den måde bliver en læge frigjort til andre opgaver, og det er noget, der kan mærkes i et presset sundhedsvæsen, hvor der er mangel på ressourcer, fortæller Peter Buss Lasborg, der er leder af Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital:
"De radiologressourcer vi indtil nu har brugt på, at to speciallæger har vurderet billederne, kan vi nu i stedet bruge til at sikre en øget kapacitet til klinisk mammografi – det vil sige videreudredning af de svære tilfælde, hvor patienten skal gennem flere forskellige undersøgelser. Der er mangel på læger. I særdeleshed radiologoger – og i endnu højere grad mammaradiologer. Så alt den tid vi kan omsætte til klinisk mammografi, er guld værd i den rekrutteringsudfordring, vi står med," siger Peter Buss Lasborg.
Ved brystkræftscreeninger deler den kunstige intelligens først røntgenbillederne op i højrisiko- og lavrisikosager. Højrisikosagerne er der fortsat to speciallæger, der vurderer. Ved lavrisikosager er det en speciallæge og kunstig intelligens, der vurderer billederne.
Kunstig intelligens-løsningen kan på ganske få minutter vurdere røntgenbillederne. Løsningen gør det dermed nemmere for regionen at overholde behandlings- og udredningsfrister og nedsætter svartider på screeningsundersøgelser.
"Den kunstige intelligens er hurtigere til at vurdere røntgenbillederne af kvinderne med lav risiko. Det har den afsmittende effekt, at det også går hurtigere for de patienter med højere risiko, der skal indkaldes til yderligere undersøgelse, fordi der nu er flere ressourcer hos mammaradiologerne," fortæller Peter Buss Lasborg.
Noget af tidsbesparelsen går dog tabt igen, fordi løsningen også finder en del falske positive svar, fortæller Peter Buss Lasborg:
"Den kunstige intelligens ’går med livrem og seler’ så at sige. Den kommer ud med nogle falske positive svar, hvor der ikke er tale om kræft men fx mikroforkalkninger. Og de fund skal en radiolog så bruge tid på at forholde sig til og afkræfte. Men det er jo også noget af det, der gør, at vi er trygge ved løsningen. Fordi vi ved, at der ikke er patienter, der falder negativt igennem."
Løsningen har kørt i Region Nordjylland siden efteråret 2023 og forventes årligt at blive brugt til at vurdere ca. 32.000 brystkræftscreeningsbilleder i regionen.
AI er i dag også taget i brug som en del af Region Hovedstadens mammografiscreeningsprogram. I dag er radiologerne i Region Hovedstaden således effektivt assisteret af kunstig intelligens i deres vurdering af billederne (læs mere om det her).
På vej på prostatakræftområdet
Og der er mange projekter på tegnebrættet, der kan hjælpe med at optimere radiologisen på andre måder end lige brystkræft, fortæller Peter Buss Lasborg:
"Noget vi ser ind i fremtiden, er kunstig intelligens i forhold til prostatakræft. Her skal vi nemlig ind og lave manuelle optegninger på cirka 100-150 billeder af hver patient, og der kan kunstig intelligens være en kæmpe hjælp. Der findes løsninger, der automatisk kan markere, hvor der er prostata-cancer, og det er noget, røntgenlægerne bruger virkelig meget tid på i dag."
Det er dog ikke udelukkende tid, der kan spares med kunstig intelligens. I fremtiden kan patienterne måske også spares for unødvendige og invasive undersøgelser. I forhold til et område som MR-scanninger er der i dag en standardpakke med syv forskellige delundersøgelser, der sikrer, at alt bliver undersøgt. Udover at det er en dyr pakke, bliver patienten også udsat for undersøgelser, der måske ikke er nødvendige.
"Derfor kigger vi lige nu på, om kunstig intelligens allerede efter de første tre delundersøgelser kan hjælpe os med at vurdere, hvad det optimale videre forløb er for den enkelte patient. På den måde får vi mere individualiseret undersøgelse, hvor nogle af patienterne måske ikke behøver så lang tid i scanneren eller for eksempel helt kan undgå kontrastvæske," fortæller Peter Buss Lasborg.
Komplikationer efter tarmkræft-kirurgi styrtdykker
Sjællands Universitetshospital i Køge har, som det første sted i landet, taget AI-teknologien i brug, når patienter med tyk- og endetarmskræft skal behandles.
Forskerne har nemlig med hjælp fra sundhedsdata og kunstig intelligens fundet ud af, at mange kræftpatienter kan undgå indlæggelser og komplikationer, hvis de optimerer deres tilstand inden kirurgi.
“Målet er, at patienten undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Patienterne har bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb og i sidste ende overleve kræften, hvis de fysisk og psykisk er helt klar. Med sundhedsdata og kunstig intelligens kan vi vælge det bedste behandlingsforløb for den enkelte patient,” fortalte professor og overlæge Ismail Gögenur i en pressemeddelelse sidste år.
Kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre alvorlige komplikationer. Det er det foreløbi...
Efter hospitalet har gennemgået de første 200 patientforløb, hvor AI er blevet brugt til at skræddersy behandlingen, er andelen af komplikationer efter operation halveret.
"Det er virkelig opløftende at se. Både for patient, læge og sundhedsøkonomien. Hvis du bad mig om at huske, hvornår jeg sidst har indført noget i min klinik, der har halveret andelen af medicinske komplikationer, ville jeg ikke kunne komme i tanke om det. Så det her er stort, og det har kæmpe potentiale," siger Ismail Gögenur til DR.
En medicinsk komplikation koster ifølge DR mellem 35.000 og 40.000 kroner, og jo flere komplikationer en patient får efter en operation, jo dyrere og mere kompliceret bliver den hjælp, vedkommende skal have.
Afgørende for de nye behandlingsresultater på Sjællands Universitetshospital er supercomputeren Computerrome 2.0, der bearbejder millioner af datapunkter fra relevante forskningsdata og data fra 76.000 patienter, som i perioden 2011 til 2019 har gennemgået en helbredende operation for tarmkræft i Danmark. Den viden holdes op imod prøveresultater fra den enkelte patient. På den måde kan lægerne forudsige, hvilke risici behandling A, B, C eller D vil udgøre for den enkelte patient. Det bruger lægerne til at tilrettelægge et skræddersyet forløb for patienten – med fokus både på tiden før, under og efter operationen.
Det skræddersyede forløb kan indeholde træning, jern-behandling, lunge-fysioterapi, diætist og meget andet. Alle behandlingstiltag bygger på anden forskning.