Hvis en person først blev smittet med den oprindelige Wuhan-variant og derefter med omikron, var immunresponsen svagere sammenlignet med dem, der kun blev smittet med omikron primært, fortæller Peter Garred.
Corona: Rækkefølgen af smitte og vaccination er vigtig for, hvor godt man er beskyttet
Banebrydende forskning fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital kaster lys over immunsystemets komplekse kamp mod coronavirus. Rækkefølgen af smitte og vaccination er vigtig for, hvor godt man er beskyttet mod næste virus.
Danske forskere har nu skabt det hidtil mest detaljerede billede af, hvordan immunsystemet har tacklet coronavirus under pandemien. Forskningen fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital er publiceret i tidsskriftet Nature Communications og kan blive en vigtig rettesnor for, hvordan befolkninger og samfund skal beskytte sig mod virus, når næste pandemi rammer.
I det såkaldte VACCIM-studie har forskerholdet dybdegående analyseret immunresponsen efter vaccination mod COVID-19. Data er et udtræk fra ca. 3.000 hospitalsansatte, som under coronapandemien har lagt arm til blodprøver, så deltagerne kunne følge deres immunrespons på infektioner med SARS-CoV-2 og vacciner.
De nye data afslører, at immunresponset efter vaccination varierer betydeligt afhængigt af vaccinetidspunktet, tidligere naturlige infektioner og den variant af coronavirus, man er smittet med. Det forklarer førsteforfatteren til studiet, ph.d.-studerende Laura Pérez-Alós fra Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.
"Vores resultater viser, at nogle individer er i større risiko for at blive smittet eller smittet igen. Forsøgsdeltagerne havde en betydelig øget risiko for en infektion med SARS-CoV-2, hvis de havde lave niveauer af antistoffer efter vaccination. Vi har specifikt undersøgt risiko for smitte med omikron-varianten, men variationen i immunresponset er blevet betydeligt mere kompleks over tid, fordi folk er blevet smittet med forskellige varianter af SARS-CoV-2 og med forskellige intervaller mellem vaccinationerne," siger Laura Pérez-Alós i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.
Forskerne målte i studiet på to typer af antistoffer, IgG og IgA, samt på T-cellernes evne til at reagere på virus. IgG findes primært i blodet og spiller en central rolle i neutraliseringen af SARS-CoV-2-virus. IgA findes hovedsageligt i slimhinderne, såsom i næsen og lungerne, og niveauerne af IgA-antistoffer øges typisk efter infektion. Mens niveauet af IgG- og IgA havde stor betydning for, hvor stor risikoen var for at blive smittet gentagne gange, kunne forskerne ikke finde samme kobling mellem T-celle-respons og risiko for smitte. Flere studier har dog vist, at T-celler beskytter mod svær sygdom med COVID-19, hvorimod antistoffer har større betydning for overførsel af virus – og dermed smitte, fortæller Laura Pérez-Alós.
Det er i øjeblikket uklart, hvor længe immuniteten fra T-cellerne beskytter mod alvorlig sygdom hos vaccinerede. Forskningen tyder dog på, at T-celle-immuniteten er mindre påvirket af, at virus forandrer sig over tid, end det observeres med antistoffer. Det forklarer lederen af forskerholdet, lærestolsprofessor i klinisk immunologi Peter Garred fra Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet.
"Vores undersøgelse viser, at respons af både antistoffer og T-celler efter vaccination generelt var højere, hvis deltagerne havde været smittet med SARS-CoV-2. Men selvom vi tidligere har vist, at niveauet af antistoffer falder kraftigt over tid, kan vi også se, at en booster-vaccination kan øge antistofniveauet til det samme eller et højere niveau end tidligere," siger Peter Garred.
Fikseret på Wuhan
En afgørende opdagelse i studiet er sammenhængen mellem smitte med den oprindelige Wuhan-variant og reinfektion med omikron-varianten. Hvis en person først blev smittet med den oprindelige Wuhan-variant og derefter med omikron, var immunresponsen svagere sammenlignet med dem, der kun blev smittet med omikron primært. Dette fænomen er kendt som "immune imprinting” og er tidligere observeret i forbindelse influenzapandemier, fortæller Peter Garred.
"Tænk på dit immunsystem som en slags kamera med hukommelse. Når det "ser" en virus, tager det et "billede" og gemmer det. Næste gang du møder samme virus eller en variant heraf, kigger dit immunsystem i sit "fotoalbum" for at bestemme, hvordan det skal reagere. Udfordringen med "immune imprinting" er, at immunsystemet kan være så fikseret på det første "billede", at det har sværere ved at genkende og reagere effektivt på en ny version," siger Peter Garred.
Denne indsigt er vigtig for at forstå, hvorfor vi kan blive inficeret og syge igen, når nye varianter af coronavirus dukker op. Det understreger også behovet for nøje at overveje, hvilke versioner af virusset vi inkluderer i fremtidige vacciner for at sikre optimal beskyttelse, mener Peter Garred.
Relativ god immunitet i Danmark
Data fra Statens Serum Institut (SSI) viser aktuelt en markant stigning i smittetallene i Danmark, og ifølge Peter Garred ser vi højst sandsynligt ind i et efterår og vinter med et højt smittetryk. De nye SARS-CoV-2-varianter giver mindre risiko for svær sygdom end tidligere, men er dog mere smitsomme.
"Vi har en befolkning med relativ god immunitet grundet vaccination og tidligere infektion, som i øjeblikket overskygger fænomenet med ”immune imprinting”. Desværre er nogle borgere mere udsatte for at få svær og indlæggelseskrævende sygdom, specielt ældre og immunkompromitterede, og disse individer vil have stor gavn af en booster-vaccination, som er balanceret mellem den oprindelige Wuhan-type og de nye omikron-varianter," siger Peter Garred.
Forskningen understreger betydningen af, at man løbende undersøger og tilpasser vaccinationsstrategier, især set i lyset af de nye virusvarianter. Med en dybere forståelse af, hvordan tidspunktet for smitte og vaccination påvirker vores immunrespons, er vi bedre rustet til at håndtere fremtidige trusler og sikre en mere effektiv beskyttelse for alle, siger Peter Garred.