Tre medarbejdere fra diabetesområdet i Nordjylland har som de første i Danmark udviklet en innovativ digital model til at rekruttere deltagere til forskningsprojekter.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Databasen, der allerede har mere end 1.500 deltagere, bliver mødt med stor interesse både nationalt og internationalt ifølge regionen. Den nye tilgang til rekruttering sætter fokus på frivillighed og selvtilmelding og åbner nye muligheder for fremtidens diabetesforskning og -behandling.

Bag initiativet står de to forskningssekretærer Dorrit Juhl Hansen og Pia Kronholm sammen med professor og overlæge Peter Vestergaard fra Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) og Aalborg Universitetshospital.

For få år siden eksisterede en sådan database slet ikke, og tanken om en let tilgængelig rekrutteringsmodel uden direkte opfordring var uden fortilfælde. Men de tre medarbejdere tog sagen i egen hånd. I en pressemeddelelse fortæller Region Nordjylland, at databasen på få år har udviklet sig til en hjørnesten i diabetesforskningen i Nordjylland.

Peter Vestergaard forklarer, at systemet ikke alene har revolutioneret rekrutteringsprocessen, men også har skabt et fundament for fremtidig diabetesbehandling og -forskning.

”Vi er de første i Danmark, der har en digital database, hvor du selv tilmelder dig forskning. Det er altså på eget initiativ, og det er formodentlig en af årsagerne til, at folk vil være med. Det er helt afgørende for fremtidens diabetesbehandling i Nordjylland, at vi har så mange, både raske og syge, der gerne vil være med. Forskningen har direkte effekt i behandling og i udviklingen af medicin,” siger Peter Vestergaard.

Et af de unikke aspekter ved databasen er, at den bygger på frivillighed. Deltagerne tilmelder sig uden at blive direkte opfordret, hvilket både skaber høj grad af tryghed og sikrer deltagernes fulde kontrol over processen. Databasen er designet med henblik på at være anvendelig på tværs af sygdomsområder, forklarer Dorrit Juhl Hansen:

”Måden, vi får deltagere på, kan sagtens anvendes på andre sygdomsområder og i det hele taget i al anden forskning. Selvom mange hos os er diabetespatienter, så ser vi også en hel del, der lider af flere sygdomme,” fortæller Dorrit Juhl Hansen.

Den brede anvendelse styrker Nordjyllands position på den nationale og internationale forskningsscene, mener Peter Vestergaard:

”Som partner i forskningsprojekter er vi langt mere interessante at samarbejde med, både for kolleger i Danmark og i udlandet, fordi de kan se, at vi kan rekruttere deltagere til forskningsprojekterne. Pia og Dorrit har til adskillige konferencer holdt oplæg om vores database, og det skaber stor interesse fra kolleger fra ind- og udland. Vi får pludselig nogle andre forskningsmæssige muligheder, som i sidste ende kommer vores patienter til gode,” siger Peter Vestergaard.

Tidligere var det en udfordring at finde egnede deltagere til forskningsprojekter, og patienterne blev ofte spurgt i slutningen af en konsultation, hvilket kunne lægge et pres på dem. Den nye database eliminerer det pres, da patienterne tilmelder sig på eget initiativ via en hjemmeside. Det giver samtidig forskerne en lovhjemmel, fordi patienterne på eget initiativ giver tilladelse til, at de må se i vedkommendes dat.

Databasens konstruktion og den lovmæssige sikkerhed, den tilbyder, betyder, at forskerne nu kan kontakte deltagerne, når de vurderer, at de er egnede til et givent projekt. Det sparer tid og undgår forsinkelser i forskningsprojekterne.

Et afgørende element i udviklingen af databasen har været hensynet til de juridiske rammer. Fordi databasen ikke er bundet til ét enkelt forskningsprojekt, åbner den muligheder for en bred vifte af studier, hvilket har gjort det lettere at få juridisk godkendelse.

”Når patienten tilmelder sig, giver de tilladelse til, at vi gerne må kontakte dem i den mellemliggende tid. Og det er helt afgørende rent juridisk. Ellers var vi aldrig kommet igennem med initiativet,” siger Pia Kronholm.

Som noget helt nyt i 2023 er databasen blevet udvidet til også at omfatte børn og unge.

Aktuelle forskningsprojekter

De aktuelle forskningsprojekter, der drager fordel af databasen, spænder bredt og bidrager til en dybere forståelse af diabetes og relaterede sygdomme. 

1. Diabetic Foot Ulcer: Forsker i risikofaktorer for non-healing, recidiv, amputation og dødsfald blandt diabetespatienter med fodsår.
2. DIACRON: Studerer type 2-diabetespatienters medicinering og dens effekt på sygdomsreguleringen.
3. Fine-one: Tester Fineron til patienter med kronisk nyresygdom for at reducere nyresvigt, især relevant for type 1-diabetes.
4. NeuroPredict: Udforsker tidlig opdagelse af diabetisk nerveskade ved hjælp af avancerede målemetoder.
5. Steno Inten-CT: Undersøger, om hjerte-CT kan identificere type 2-diabetikere med høj risiko for hjertekarsygdom.
6. Type 2-diabetes, nerveskader og knoglebrud: Forsker i sammenhængen mellem nerveskader og risikoen for knoglebrud.
7. Zolarmab: Tester om zoledronat kan forhindre knogletab hos diabetespatienter.
8. DiaBone2 - Diabetes and Bones: Evaluering af Alendronats virkning på knoglesundhed hos personer med diabetes.

Stofferne er sikre og effektive – og patienterne mangler dem, så det er frustrerende, at jeg ikke kan give dem, lyder det fra overlæge Thomas Lund efter, at Medicinrådet på seneste møde afslog at anbefale to lægemidler til voksne med knoglemarvskræft (myelomatose), der er vendt tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandlinger. 

Det drejer sig om lægemidlerne Elrexfio (elranatamab) og Talvey (talquetamab), der begge er såkaldte bispecifikke antistoffer. I modsætning til traditionelle antistoffer, der kun binder sig til ét mål (antigen), kan bispecifikke antistoffer binde sig til to forskellige mål samtidigt. For eksempel kan et bispecifikt antistof designes til at binde sig til både en kræftcelle og en T-celle (en type immuncelle). Denne dobbeltbinding kan aktivere T-cellen og guide den til at angribe kræftcellen, hvilket skaber en mere målrettet immunreaktion mod tumoren.

Medicinrådet har valgt at afvise begge nye lægemidler, fordi rådet mener, at de virker og har bivirkninger, der ligner det nuværende standardlægemiddel Tecvayli. Tecvayli bruges til patienter med myelomatose, som er vendt tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandlinger. Patienterne skal have modtaget mindst tre forskellige typer behandling, herunder et immunmodulerende lægemiddel, en såkaldt proteasomhæmmer og et anti-CD38-antistof, og sygdommen skal være blevet værre under den seneste behandling. Medicinrådet påpeger, at de nye lægemidler, elranatamab og talquetamab, er dyrere end Tecvayli, hvilket i sidste ende er det afgørende i deres beslutning.

"Jeg kender ikke priserne, og det er muligt, at det set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er for dyrt at tage lægemidlerne i brug. Men set fra et lægefaglige synspunkt er det frustrerende, at Medicinrådet vælger at give afslag. Talquetamab og elranatamab er godkendt af både FDA og EMA, fordi de er effektive og sikre lægemidler. Det er lægemidler, som vores myelomatosepatienter mangler – og som jeg ikke kan give dem,” siger Thomas Lund, overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

Siden 2021 har de regulatoriske myndigheder i USA og Europa godkendt både teclistamab, talquetamab og elranatamab, og yderligere fem bispecifikke antistoffer er i klinisk afprøvning til patienter med myelomatose; linvolseltamab, alnuctamab, ABBV-383, forimtamig og cenvostamab. De tre førstnævnte rapporterede data på den hæmatologiske kongressen ASH 2023, og viste responsrater, der var sammenlignelige med dem, der er demonstreret for teclistamab, talquetamab og elranatamab.

I anbefalingerne opfordrer Medicinrådet lægemiddelfirmaerne bag talquetamab og elranatamab til at sænke prisen på lægemidlerne.

En begrænset værktøjskasse

Da Medicinrådet i februar i år valgte at anbefale teclistamab, blev anbefalingen mødt med stor begejstring. Det var første gang, at myelomatosepatienter fik adgang til standardbehandling med et bispecifikt antistof, og anbefalingen repræsenterede således et stort fremskridt og et gennembrud i behandlingen.

”Jeg er lettet og lykkelig helt ind i hjertet. Det betyder jo, at patienterne får adgang til noget medicin, som er virkelig godt. For en stor del af patienterne har teclistamab vist sig at kunne give et rigtig flot og langt respons, det har få bivirkninger, og det er nemt at administrere. Det er bare rigtig, rigtig positivt,” sagde Sarah Farmer, læge og daglig leder af Hæmatologisk Forskningsenhed på Sygehus Lillebælt, Vejle dengang til Hæmatologisk Tidsskrift.

Patienter med myelomatose, som er vendt tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandlinger, har allerede adgang til teclistamab i fjerde linje. Hvorfor havde det været fordelagtigt for patienterne at få adgang til yderligere to bispecifikke antistoffer med samme indikation?

”Et bispecifikt antistof er jo ikke det samme som et andet bispecifikt antistof. Det er forskellige lægemidler, og nogle patienter vil have gavn af det ene, mens andre vil have mere gavn af det andet. Medicinrådets afslag betyder, at vi som myelomatose-læger ikke får adgang til den brede værktøjskasse, og derfor ikke kan vælge det værktøj, der passer bedst til den enkelte patient,” siger Thomas Lund.

Selvom myelomatose ikke kan helbredes, kan moderne behandlinger kontrollere sygdommen og forlænge patientens levetid markant. Behandlingen har til formål at reducere mængden af kræftceller og lindre symptomerne, hvilket kan resultere i lange perioder, hvor sygdommen er i ro. Myelomatose betragtes dog som en kronisk sygdom, og det kræver regelmæssig opfølgning og justering af behandlingen, efterhånden som sygdommen udvikler sig eller vender tilbage.

”Ligegyldig hvilken behandling patienter med myelomatose får, så vil de på et tidspunkt få tilbagefald. Og når det sker, forsøger vi at behandle kræften med et nyt stof, som den endnu ikke er modstandsdygtig over for. Det indskrænker mulighederne for at angribe kræften på nye måder, at vi det nu er blevet slået fast, at vi ikke må bruge talquetamab og elranatamab. Jeg ville ikke nødvendigvis give talquetamab eller elranatamab før teclistamab, men derfor kunne jeg sagtens forestille mig patienter, som kunne have gavn af et af disse to stoffer,” siger Thomas Lund.

Ingen garanti for at komme med i forsøg 

I Danmark har vi generelt gode muligheder for at deltage i eksperimentelle forsøg med nye behandlinger som bispecifikke antistoffer, også for patienter med myelomatose. Men der er ingen garanti for, at disse tilbud vil fortsætte i fremtiden, forklarer Thomas Lund.

”Protokoller løber naturligt ud, når de bispecifikke antistoffer gradvist bliver godkendt i flere og flere lande. Så bliver firmaerne mindre tilbøjelige til at lave forsøg. For hvorfor skulle de det? Så det vindue lukker lige så stille mere og mere ned.”

Helt lukket er det dog endnu ikke. På Odense Universitetshospital starter man således snart et eksperimentelt studie op, som skal undersøge muligheden for hjemmebehandling med elranatamab.

”Elranatamab er lettere at administrere end teclistamab, fordi det gives i fast dosering uanset patienternes vægt. Så derfor vil vi undersøgt, om det er muligt at administrere det som hjemmebehandling. Det kan godt være, at der ikke er den store forskel i effekt ved de to stoffer, men der kan være andre karakteristika, der gør, at det er en stor fordel at have en bredere pallet af lægemidler tilgængelige,” siger Thomas Lund. 

”Denne type vurderinger inkluderer Medicinrådet ikke i anbefalingerne. De kigger alene på effekt versus pris i forhold til hele landets gennemsnitlige population af myelomatosepatienter.”  

Generelt for stor usikkerhed

Af anbefalingerne fremgår det, at talquetamab og elranatamab kan forlænge overlevelsen og udskyde tiden til forværring for patienterne. Det er dog meget usikkert, hvor meget overlevelsen og tiden til progression forlænges, da antistofferne endnu kun er afprøvet i ukontrollerede studier. Risikoen for alvorlige bivirkninger ved antistofferne pointeres ligeledes, herunder øget infektionsrisiko. ”Samlet set vurderer Medicinrådet derfor, at omkostningerne ikke er rimelige i forhold til effekten, særligt når usikkerheden om effekten tages i betragtning,” lyder det i anbefalingen.