
”Med baggrund i studierne kan vi nu konkludere, at den gennemsnitlige patient formentlig er nødt til at fortsætte med vægttabsmedicin, hvis man vil vedligeholde et større vægttab. Men det er en betragtning for den gennemsnitlige patient, for der er patienter – også i placebogruppen – som godt kan vedligeholde et vægttab uden medicin. Så man er nødt til at følge patienten for at vide, hvem der kan klare sig selv og hvem, der har brug for fortsat behandling,” siger Jens Meldgaard Bruun.
Overvægtsmedicin: Behandling med Mounjaro skal fortsætte – ellers tager mange på igen
Det er langt lettere at holde vægttabet, hvis behandlingen med vægttabsmedicinen Mounjaro fortsætter. Det viser nye forskningsresultater fra SURMOUNT-MAINTAIN, hvor patienter, der blev på den højeste dosis af vægttabsmedicinen tirzepatid, havde syv gange større sandsynlighed for at bevare vægttabet end patienter, der stoppede med medicinen.
Tirzepatid sælges herhjemme under navnet Mounjaro. Midlet efterligner virkningen af tarmhormoner, som hjælper kroppen med at regulere appetit og blodsukker. Hos mange patienter betyder det, at sulten bliver mindre, mæthedsfornemmelsen bliver stærkere, og vægten falder.
De nye resultater blev præsenteret på den europæiske overvægtskongres European Congress on Obesity, ECO 2026, som bliver holdt i Istanbul fra 12. til 15. maj. Flere studier på kongressen handler om det samme spørgsmål: Hvad sker der, når patienter har tabt sig meget på vægttabsmedicin og derefter skal holde vægten?
SURMOUNT-MAINTAIN er en opfølgning på de tidligere SURMOUNT-studier, som har undersøgt effekten af Eli Lillys vægttabsmiddel tirzepatid. Kort fortalt viser studiet, at det for mange patienter er svært at holde vægttabet, hvis behandlingen stopper.
Patienterne i studiet havde syv gange større sandsynlighed for at bevare vægttabet, hvis de fortsatte på den højeste dosis tirzepatid, altså 10 eller 15 milligram, frem for at stoppe. Hvis de fortsatte på en lavere dosis på 5 milligram, var sandsynligheden fire gange større end hos patienter, der stoppede med medicinen.
”Resultaterne understreger vigtigheden af at fortsætte vægtabsbehandlingen på lang sigt og dokumenterer også, hvad man kan forvente, hvis man reducerer dosis af vægttabsmedicinen,” sagde forskerne bag studiet ved præsentationen på ECO 2026.
Individuel behandling er afgørende
Jens Meldgaard Bruun, overlæge og klinisk professor ved Steno Diabetes Center Aarhus samt lægefaglig leder af National Center for Overvægt, har set resultaterne fra SURMOUNT-MAINTAIN. Han er ikke overrasket over, at deltagerne tog på igen, når behandlingen med tirzepatid stoppede. Det har et tidligere studie, SURMOUNT-4, allerede vist.
”Med baggrund i studierne kan vi nu konkludere, at den gennemsnitlige patient formentlig er nødt til at fortsætte med vægttabsmedicin, hvis man vil vedligeholde et større vægttab. Men det er en betragtning for den gennemsnitlige patient, for der er patienter – også i placebogruppen – som godt kan vedligeholde et vægttab uden medicin. Så man er nødt til at følge patienten for at vide, hvem der kan klare sig selv og hvem, der har brug for fortsat behandling,” siger Jens Meldgaard Bruun.
Han mener, at behandlingen skal tilpasses den enkelte patient. Nogle vil have brug for medicin i lang tid. Andre kan måske holde vægttabet med støtte, ændrede vaner og tæt opfølgning.
”Derfor skal vægttabsmedicin heller ikke være noget, man kan købe på nettet og selv gå i gang med. Behandlingen skal være understøttet af hjælp fra for eksempel en diætist, coach eller personlig træner, og den praktiserende læge skal være ankerpersonen i behandlingen.”
Livsstilsændringer skal stadig med
SURMOUNT-MAINTAIN rejser også spørgsmålet om, hvorvidt overvægt skal betragtes som en kronisk sygdom, der kræver løbende medicinsk behandling på samme måde som for eksempel diabetes. Det mener Jens Meldgaard Bruun ikke.
”Overvægt skal ikke betragtes som en kronisk sygdom, men snarere en kronisk tilstand. For vi har stadig mange med et højt BMI, som ikke har diabetes eller højt blodtryk. I stedet skal vi se på den enkelte patient og give dem en behandling, som er sundhedsmæssigt relevant,” siger Jens Meldgaard Bruun.
BMI er et mål for forholdet mellem højde og vægt. Et højt BMI kan være forbundet med øget risiko for sygdom, men tallet siger ikke i sig selv, om en person er syg.
Jens Meldgaard Bruun understreger, at medicin ikke kan stå alene. Kost, bevægelse og støtte til varige ændringer i hverdagen spiller stadig en vigtig rolle, også når patienten får vægttabsmedicin.
”Samtidig har livsstilsændringer stadig en plads i vægttabsbehandlingen ved siden af vægttabsmedicin. Det kunne vi se i SURMOUNT 4-studiet, hvor patienterne fik støtte til livsstilsændringer. Patienterne tog godt nok på, da de stoppede med medicinen. Men det var mindre end i tilsvarende vedligeholdelsesstudier, hvor patienterne ikke fik støtte. Så vi skal blive ved med at holde fast i, at det virker, hvis man spiser sundere og er mere fysisk aktiv. For ellers får man heller ikke den fulde effekt af vægttabsmedicinen.”
Højeste dosis gav bedst resultat
SURMOUNT-MAINTAIN blev præsenteret på ECO 2026 og samtidig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Studiet bygger på data fra 441 patienter fra 20 centre i USA.
Først fik alle patienterne tirzepatid en gang om ugen i 60 uger. De fik den højeste dosis, 10 eller 15 milligram. Kun patienter, som havde tabt mindst 5 procent af deres kropsvægt, gik videre til næste del af studiet.
Derefter blev patienterne fordelt tilfældigt i tre grupper. Den ene gruppe fortsatte på den højeste dosis tirzepatid. Den anden gruppe fik en lavere vedligeholdelsesdosis på 5 milligram. Den tredje gruppe fik placebo, altså snydemedicin uden aktivt lægemiddelstof. Vedligeholdelsesperioden varede 52 uger.
Efter i alt 112 uger så forskerne på, hvor meget af vægttabet patienterne havde bevaret. Mindst 80 procent af vægttabet var bevaret hos 77,5 procent af deltagerne på den højeste dosis tirzepatid. Det samme gjaldt 42,4 procent af deltagerne på 5 milligram tirzepatid og 10,4 procent af deltagerne i placebogruppen.
Med andre ord var sandsynligheden for at bevare mindst 80 procent af vægttabet cirka syv gange så stor hos patienter, der blev på den højeste dosis, sammenlignet med patienter, der fik placebo. Hos patienter på 5 milligram var sandsynligheden cirka fire gange så stor.
Langtidseffekten er stadig ukendt
Vægttabsmedicin som Mounjaro og Novo Nordisks Wegovy har kun været brugt i få år. Derfor findes der endnu ikke viden om, hvad der sker, hvis patienter bruger midlerne i 20 eller 30 år. Man ved heller ikke med sikkerhed, om effekten holder hele livet hos patienter, der fortsætter behandlingen.
”SELECT-studiet viste, at Wegovy havde en uændret vægtreducerende effekt efter fire år, men vi har ikke data ud over den periode, og det er i et livstidsperspektiv ikke lang tid. Men hvis patienterne efter nogle år ikke synes, at de har så god effekt af vægttabsmidler længere, skyldes det nok ikke manglende effekt af medicinen. Det ser snarere ud til, at de får sværere ved at holde fast i de livstilsændringer, som de har indført samtidig med medicinen,” siger Jens Meldgaard Bruun og tilføjer:
”Derfor er det også noget af det vigtigste, at man som behandler starter med at få afdækket, hvorfor patienten gerne vil have et vægttab – og hvordan patienten har tænkt sig at holde det ved lige. For ellers kommer man til at gøre patienten en bjørnetjeneste ved at sætte dem i en behandling, som de også selv skal betale mange penge for.”
Jens Meldgaard Bruun har modtaget honorarer for undervisningsopgaver hos Novo Nordisk og Eli Lilly samt for en række andre firmaer.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Overvægtsmedicin: Behandling med Mounjaro skal vedligeholdes – ellers tager patienterne på igen på Endokrinologisk Tidsskrift
