
”Det er et spændende fund, at Ritalin for mennesker med depression og i risiko for selvskade eller selvmordsforsøg kan være den bedste behandling," siger Christopher Rohde.
ADHD-medicin mindsker selvskade markant ved alvorlig depression
Effekten af at behandle mennesker med depression med Ritalin (methylphenidat) har været omdiskuteret. Nu tyder et dansk registerstudie imidlertid på, at præparatet – som normalt er målrettet mennesker med ADHD – mindsker omfanget af selvskade og selvmordsforsøg markant hos mennesker med alvorlig depression.
Resultatet i studiet var en 54 procents reduktion i selvskadende adfærd blandt dem, der fik Ritalin. Andre resultatmål gik på antal indlæggelser og psykiatriske sengedage, men her viste studiet ingen klinisk relevant effekt.
”Det er et spændende fund, at Ritalin for mennesker med depression og i risiko for selvskade eller selvmordsforsøg kan være den bedste behandling. For som det er i dag har vi kun to præparater, der virker mod selvskadende adfærd, nemlig lithium og clozapin. Det er begge ret voldsomme lægemidler, så hvis vi kan føje methylphenidat til listen her, kan det få en stor betydning, da det er både nemmere og mindre farligt at tage,” siger læge og forsker Christopher Rohde fra Aarhus Universitetshospital.
Han fortæller, at man i forskergruppen arbejder videre med at se på effekten af Ritalin også blandt mennesker med andre psykiatriske diagnoser. Og her tyder noget på, at resultaterne også bliver positive, og at Ritalin dermed ser ud til at have en generel effekt i forhold til at sænke risikoen for selvskadende adfærd. Resultaterne af de nye studier er på vej i trykken, hvorfor han ikke kan sige mere om dem.
I det aktuelle registerstudie, der er publiceret i Australian & New Zealand Journal of Psychiatry, så forskerne på 4.500 patienter diagnosticeret med depression og som påbegyndte behandling med enten methylphenidat eller modafinil eller amfetamin/ dexamphetamin/lisdexamphetamin i perioden fra 1995-2012. Selvskadende hændelser eller selvmordsforsøg blev reduceret med 54 procent, mens der ingen ændringer sås efter start af behandling med modafinil eller amfetamin o.l.
Christopher Rohde understreger, at der er behov for yderligere kliniske studier før man kan drage endelige konklusioner af relevans for praksis.
