Den topiske histondeacetylering (HDAC)-hæmmer remetinostat har potentiale som en veltolereret og effektiv behandling mod den mest almindelige form for hudkræft, basalcellekræft (BCC).

Det viser resultater fra en ny fase II-undersøgelse.

I undersøgelsen, hvis resultater er publiceret i Clinical Cancer Research, evaluerede forskerne sikkerheden og effekten af ​​remetinostat hos 30 voksne, som ved diagnose hver havde mindst et BCC med en diameter på fem mm eller derover. Otte patienter havde flere kvalificerede tumorer, så der var i alt 49 tumorer i undersøgelsen. Tumorerne var placeret i både soleksponerede og ikke-udsatte dele af kroppen, og de fleste havde enten nodulær eller overfladisk histologi. Alle patienterne påførte 1 procent remetinostat-gel på deres tumorer tre gange dagligt i seks uger.

Efter otte uger blev resterende tumor fjernet kirurgisk og undersøgt histologisk. Den endelige analyse var baseret på 33 tumorer fra 25 deltagere. Den samlede responsrate (defineret som andelen af ​​tumorer med et fald på over 30 procent i den længste diameter fra forsøgets start til uge otte) var 69,7 procent, med 17 komplette responser og seks delvise responser. I gennemsnit faldt tumordiameteren med 62,3 procent og tumorområdet med 71,5 procent. To tumorer havde ingen ændring i diameter, mens otte tumorer svandt med mindre end tærsklen på 30 procent for delvis respons. Ingen tumorer steg i diameter.

Flere BCC-undertyper reagerede på remetinostat; alle seks overfladiske BCC-tumorer reagerede (fem komplette og et delvis respons), mens responsraten var 68,2 procent blandt 22 nodulære BCC'er (10 komplette og fem delvise responser) og 66,7 procent blandt tre infiltrative BCC'er (to komplette responser). Der blev ikke set noget respons i de to tumorer af mikronodulær undertype.

Gelen var veltolereret uden, at der blev rapporteret systemiske eller alvorlige bivirkninger. Den mest almindelige bivirkning var en eksemlignende hudreaktion på applikationsstedet.

Forskerne bag studiet understreger, at alle tumorsteder i undersøgelsen blev udskåret kort efter behandlingens afslutning. Derfor er man nødt til at gennemføre en holdbarhedsundersøgelse for at fastslå, om BCC-tumorer vokser igen efter behandling, hvis de ikke udskæres. Et holdbart tumorrespons er nemlig afgørende for, at gelen eventuelt kan erstatte kirurgi. Der er også stadig nødvendigt at optimere dosering, behandlingstider og påføringsmetoder for at maksimere effektiviteten, påpeger forskerne bag studiet.

HDAC-hæmmere virker ved at hæmme enzymer, som fjerner acetylgrupper fra histoner. På den måde forbliver histonerne acetyleret, og gener, f.eks. tumorsuppressorgener, som ellers var supprimeret, vil blive udtrykt og medføre celledød af tumorcellen. 

Partikelterapien, FLASH, fremstår ligeså effektiv som konventionel stråleterapi men er utrolig skånsom for omkringliggende væv hos mus.

Det fortæller en dansk forsker bag et udvalgt abstract præsenteret på Danske Kræftforskningsdage 26. august (abstract #99).   

"Tumor reagerer lige så effektivt, men samtidig bliver normalvævet mindre skadet. Faktisk er de foreløbige resultater af metoden så lovende, at det næsten er for godt til at være sandt. Derfor har der også været ret stor skepsis omkring den her metode, men indtil videre tyder alt på, at der er et meget stort potentiale," siger Brita Singers Sørensen i en nyhed på Danish Comprehensive Cancer Centers (DCCC) hjemmeside. Hun er professor på Dansk Center for Partikelterapi og Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi på Aarhus Universitets Hospital, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 

Ved en konventionel strålebehandling får patienten som regel en lille dosis dagligt i 30 dage. Ved FLASH giver man dosis på under 0,5 sekund, og samtidig ser det ud til, at patienten vil få færre bivirkninger og muligvis ikke behøver så mange behandlingsgange, skriver DCCC.

Metoden er dog endnu ikke afprøvet tilstrækkeligt til, at den kan tilbyde som behandling til patienter med kræft.

"Teknisk set kan vi godt behandle patienter, men i realiteten kræver det bedre og mere solide undersøgelser af metoden, før vi begynder at bruge den i behandling af mennesker," siger Brita Singers Sørensen. 

Allerede taget i brug i USA

I USA er man dog begyndt at stråle terminale kræftpatienter med FLASH, når der ikke er andre behandlingsmuligheder. De erfaringer kan bidrage med nødvendig viden om metoden, der skal til, før den kan tages i brug i Danmark, skriver DCCC.

Brita Singers Sørensen er i gang med eksperimentelle dyreforsøg. Hun vil være sikker på, at de færre bivirkninger ved FLASH ikke er et udtryk for, at stråledosis er mindre. Der er behov for slå fast, om den samme stråledosis leveret på under 0,5 sekund med FLASH giver både samme effekt i en tumor og færre bivirkninger, skriver DCCC.

Dertil kommer et behov for en mere grundlæggende forståelse af, hvad det egentlig er der sker rent biologisk.

"Hvad er mekanismen i det her? Det har vi brug for at vide. Hvad sker der biologisk? Jeg mener, det er nødvendigt at vide, før vi kan tage metoden i anvendelse," siger hun.

Der er derfor behov for mere forskning på området, og der er bl.a. en mulighed for, at andre forskere kan købe sig adgang til at udføre forskningsforsøg med strålekanonen på Dansk Center for Partikelterapi.

"Selvom laboratoriet fysisk ligger i Aarhus, er forskere fra både ind- og udland meget velkomne til at komme og udføre deres forsøg her. Faktisk betragter vi laboratoriet som en nationale ressource," siger Brita Singers Sørensen.