Eksperter fastslår: Først skal børn trænes i søvnhygiejne, derefter er melatonin en mulighed
Eksperter fastslår: Først skal børn trænes i søvnhygiejne, derefter er melatonin en mulighed
Søvnproblemer bør først behandles med søvnhygiejniske tiltag. Såfremt det ikke hjælper, og der stilles en psykiatrisk diagnose, kan melatonin hjælpe mange børn.
Det påpeger to danske eksperter i den aktuelle anledning at melatonin nu kan udskrives on label til børn. Behandlingen af neuropsykiatriske børn med søvnproblemer har i mange år været omgærdet af mange ubesvarede spørgsmål.
”Man skal være opmærksom på, at søvn er meget afgørende for børns livskvalitet.”
Sådan siger Anne Katrine Pagsberg, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden og leder af forskningsenheden ved BUC samt ordførende professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet.
Hun understreger, at man først bør forsøge sig med søvnhygiejne, men at man senere kan ty til lægeordineret melatonin – såfremt en psykiatrisk diagnose stilles først.
”Hvis børn har store problemer med søvn, synes jeg det er forsvarligt og anbefalelsesværdigt at prøve præparaterne af derhjemme,” siger hun.
Søvn afgørende for kognitiv udvikling og trivsel
Anne Katrine Pagsberg har forfattet en videnskabelig artikel om emnet, der konkluderer, at opfyldelse af det daglige søvnbehov er en forudsætning for børn og unges kognitive udvikling og trivsel.
”En grundig søvnanamnese, søvnregistrering og indførelse af god søvnhygiejne kan udføres i almen praksis og kan have effekt hos børn og unge både med og uden psykisk lidelse,” lyder det i konklusionen.
Artiklen påviser desuden, at man ved børn og unge ser søvnforstyrrelser hyppigt ved psykiske forstyrrelser, men også i normalpopulationen. Således havde 7,2 procent af børnene i en normalpopulation indsovningsbesvær og brugte i gennemsnit mere end 30 min på at falde i søvn.
Hos børn og unge med ADHD rapporterede forældre om søvnforstyrrelser hos op mod 70 procent, og hos børn og unge med autisme rapporterede forældre om søvnforstyrrelser hos op mod 67 procent.
Anne Katrine Pagsberg arbejder i sit virke bl.a. med netop de børn, som er udfordret af psykiske lidelser som ADHD og autisme, og som derfor oftere har søvnproblemer.
Det samme gør Niels Bilenberg, professor og specialeansvarlig overlæge ved Psykiatrien Region Syddanmark, hvor han er forskningsleder ved ’Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense’.
”Børn med søvnproblemer er typisk børn med ADHD og autisme, men alle børn kan have indsovningsvanskeligheder,” fastslår han og tilføjer:
”Her er det vigtigt, at man begynder med at behandle søvnforstyrrelser med søvnhygiejne. Men hvis man ikke kan klare det alene med søvnhygiejne, forsøger man sig ofte med melatonin.”
Søvnproblemer kan behandles
Anne Katrine Pagsberg uddyber, at rækkefølgen ved udredning og behandling af søvnproblemer hos børn og unge med neuropsykiatriske diagnoser er 1. Søvnregistrering 2. Søvnhygiejniske tiltag og 3. Melatonin - såfremt der ikke har været tilstrækkelig effekt af punkt 2.
”Sagen er, at hvis du begynder at behandle med melatonin præparaterne, har de ofte en god effekt, og det kan være svært at slippe dem igen. For en ordentlig søvn giver bare en langt bedre døgnrytme og en bedre funktion om dagen, hvilket virkelig hjælper mange familier, som har børn med ADHD,” siger hun og understreger:
”Børn, som har neuropsykiatiske problemstillinger, har behov for at sove ordentligt. Det er ofte et kæmpe problem for de børn, som sover dårligt.”
Psykofarma udskrives af kyndige læger
I Danmark bliver al psykofarma til børn udskrevet af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien.
”De bør ikke bare udskrives med løs hånd, og det er ikke meningen, at børn med søvnproblemer - men som IKKE har en psykiatrisk diagnose - skal have dem,” påpeger Anne Katrine Pagsberg:
”Desuden er det vigtigt at registrere, hvor stort problemet egentlig er. Her bør man altså først prøve med søvnhygiejnisk behandling og så registrere, hvor meget barnet sover. Man kan med fordel begynde med at bruge f.eks. tyngdeprodukter – kugledyne etc., som hjælper mange med at falde til ro,” siger hun.
Men hvis ikke det virker, kan det ifølge specialisten være smart at benytte præparaterne, såfremt en diagnose vel at mærke er stillet.
”Det kan være afgørende for barnets trivsel at få melatonin-produkter, og intet tyder på, at det er farligt for børnene at få præparaterne. Så jeg har ingen problemer med at anbefale præparaterne til børn under disse forudsætninger,” siger hun.
Desuden er det vigtigt at være opmærksom på retningslinjerne for, hvordan produkterne skal bruges til børn, som har psykiske problemstillinger.
”Og selvfølgelig sideløbende - hvordan man behandler den underliggende sygdom,” siger Anne Katrine Pagsberg.
