Den livsforlængende behandling, patienter med Idiopatisk Pulmonal Fibrose (IPF) tilbydes, har en del bivirkninger, som betyder, at mange patienter dropper behandlingen i en periode eller får reduceret deres medicindosis.

Det viser et dansk studie, der har undersøgt, hvilken betydning det har for patienterne.

Behandling med et af de to antifibrotiske lægemidler Esbriet (pirfenidon) eller Ofev (nintedanib) reducerer sygdomsprogression og sandsynligvis også dødelighed hos patienter med IPF. Alligevel får mange patienter reduceret dosis eller stopper behandlingen helt i perioder på grund af bivirkninger som diarre, hovedpine, svimmelhed, ondt i maven og udslet på huden.

”Vores data viser, at 87,4 procent af patienterne var i reduceret behandling med lægemidlet nintedanib, mens 68,5 procent af deltagerne, der tog pirfenidon, var i reduceret behandling,” forklarer Simon Porse, forskningsassistent ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital. Resultaterne var noget af en overraskelse for Porse, som fortsætter:

”I studiet har vi dels undersøgt, hvor mange patienter der får reduceret dosis eller helt holder pause fra den antifibrotiske behandling i en periode, dels har vi kigget på, hvordan netop de patienter klarer sig med hensyn til overlevelse i forhold til patienter i fuld behandling.”

I undersøgelsen blev der inkluderet 326 patienter med IPF fra den danske PFBIO-kohorte, som blev fulgt i op til fem år. Deltagerne blev opdelt i fem grupper baseret på lægemiddel og dosering. En gruppe fik fuld dosis pirfenidon, den anden fik reduceret/afbrudt behandling med pirfenidon, de samme to grupper blev etableret for patienter behandlet med nintedanib, mens den femte gruppe hverken tog pirfenidon eller nintedanib. For at være i fuld behandling, krævedes det, at patienterne skulle have modtaget fuld dosis i 80 procent eller mere af observationstiden.

Det primære endepunkt var tiden til død.

De antifibrotiske behandlinger øger overlevelsen

I overlevelsesanalysen justeret for lungefunktionen ved baseline (målt ved DLco og FVC), alder, køn og rygestatus var behandling med nintedanib eller pirfenidon (både fuld og reduceret dosis) forbundet med øget overlevelse sammenlignet med ingen brug af antifibrotisk medicin.

”Vi har sammenlignet overlevelsen for hver gruppe, og altså både for pirfenidon og for nintedanib har vi sammenholdt overlevelsen med dem, der ikke har fået nogen behandling. Resultaterne viser en øget overlevelse for begge lægemidler med en HR på 0,54 for pirfenidon og 0,46 for nintedanib,” fortæller Simon Porse som peger på, at også i forhold til overlevelse har patienterne god effekt af de antifibrotiske behandlinger:

”Når vi kigger på overlevelsen, så klarede patienter, der tog enten pirfenidon eller nintedanib sig ca. dobbelt så godt som patienter, der ikke var i antifibrotisk behandling overlevelsesmæssigt, hvilket illustreres af figuren nedenfor.

”På grafen er det tydeligt at se, at gruppen, der ikke er i behandling, med sin røde graf ligger betydeligt under den blå og gule, som er grafer over patienter i behandling. Man kan se på graferne, at efter to år er ca. halvdelen døde i gruppen, der ikke fik antifibrotisk behandling, mens der i de andre grupper går omtrent fire år, før der er 50 procent af patienterne, der er døde. Medianoverlevelsen er med andre ord omkring to år for no-treatment-gruppen, mens den er ca. fire år for dem, der er i behandling med enten pirfenidon eller nintedanib. Graferne bygger dog på rå data, som ikke er confoundingjusteret i modsætning til resultaterne fra Cox PH analysen, hvor der er taget hensyn til oplagt confounding,” forklarer Simon Porse.

Pirfenidon vs. nintedanib

Forskerne bag studiet kiggede ligeledes på hvorvidt, der var forskel på effekten i fuld versus reduceret behandlingsintensitet af de to antifibrotiske lægemidler.

”Vi lavede endnu en analyse, og i denne sammenlignede vi grupperne internt. Vi sammenlignede altså deltagerne, som fik fuld behandlingen med dem, der havde haft pause eller en periode med en lavere medicindosis - og det gjorde vi for både pirfenidon og nintedanib. Og resultaterne viste, at en reduceret behandling ikke var dårligere end en fuld behandling, hvilket var gældende for begge lægemidler,” lyder det fra Porse, som slutteligt minder om, at da studiet er et observationsstudie, kan der være confounding variabler, som er svære at tage højde for.

Depression mere end femdobler MS-patienters risiko for hjertekar-sygdom, viser et nyt studie.

Et omfattende britisk-canadisk studie forbinder depression hos MS-patienter med en øget risiko for hjertekarsygdom og -død. Fremtidige studier bør undersøge, om risikoen kan reduceres ved effektiv behandling af depressionen, skriver forskerne i konklusionen på deres studie, som for nylig er publiceret i Tidsskriftet Neurology.

Data fra mere end 12.000 sclerosepatienter fra årene 1987 til 2018 er blevet sammenlignet med data fra 72.572 kontrolpersoner, og i de to grupper havde henholdsvis 21 procent og ni procent depression ved baseline.  

Sammenlignet med matchede kontroller havde MS-patienter øget risiko for vaskulær sygdom uanset om de havde depression eller ej.

Tiårsrisikoen for død uanset årsagen var forhøjet med 75 procent for kontroller med depression (95%CI 1.59-1.91), og næsten firedoblet for MS-patienter uden depression (95%CI 3.66-4.10) og 5,43 gange forhøjet hos MS-patienter med depression,

Kvinder med MS har omtrent samme risiko for fødselsdepression som andre kvinder, og risikofaktorerne er også de samme, viser en ny amerikansk-canadisk undersøgelse.

Forskerne har undersøgt forekomsten og de risikofaktorer, der er forbundet med fødselsdepression i forbindelse med 143 fødsler blandt 111 kvinder med MS i alderen 28 til 38 år.

Fødselsdepression forekom efter 12,6 procent af fødslerne, og var blandt andet forbundet med højere alder, førstegangfødsel, depression forud for graviditeten, søvnforstyrrelse og problemer med amning. Alder, førstegangsfødsel og præfødselsdepression forblev desuden signifikante faktorer i multivariable analyser, mens attakker, MR-aktivitet og handikap ikke kunne forbindes med forhøjet risiko.  

Der er tale om en retrospektivt single-center-analyse, hvor prævalensen blev vurderet ved logistisk regression med generalized estimating equations (GEE), og GEE blev brugt til evaluering af riskofaktorerne alder, civilstatus, paritet, depression eller angst forud for graviditeten, afbrudt antidepressiv behandling, søvnforstyrrelse, amning, attakker, gd-læsioner og handikap. faktorer, der viste sig signifikante i univariable analyser blev herefter inkluderet i multivariabel analyse.  

I den amerikansk-canadiske undersøgelse, som netop er publiceret i Multiple Sclerosis Journal, vurderer forskerne, at fødselsdepression blandt kvinder med MS formentlig er underrapporteret, fordi der ikke screenes for problemet. Det gør der heller ikke i Danmark, men overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center og leder af det danske Scleroseregister Melinda Magyari vurderer, at man er god til at opfange problemerne på de danske scleroseklinikker. 

“Desværre er der ingen samlet indsats, det er den individuelle læge, som følge op på det, men i lyset af hvor godt organiseret den danske MS care er, håber jeg ikke, at man overset det,” siger Melinda Magyari.