Interferonbehandling beskytter mod attakker under og efter graviditet
Interferonbehandling beskytter mod attakker under og efter graviditet
ECTRIMS: Sclerosepatienter, der planlægger graviditet, bør ikke afbryde interferonbehandling før graviditeten, konkluderer tyske forskere, som har påvist, at afbrudt interferonbehandling medfører øget risiko for både et og flere attakker under graviditeten.
Deres resultater, som er blevet præsenteret (Abstrakt LB01.06) på årets virtuelle version af ECTRIMS, viser også, at der kan være en sammenhæng mellem afbrudt interferonbehandling og for tidlig fødsel, men dette resultat skal bekræftes i yderligere analyser, før det kan konkluderes endeligt.
Bag studiet står blandt andet professor Kerstin Hellwig, som sammen med sine kolleger fra Universitetsklinikken ved Ruhr-Universität Bochum har analyseret data fra 212 graviditeter i det største tyske MS- og graviditetsregister DMSKW, med det formål at vurdere effekten af interferon-beta-eksponering i graviditetens tidlige fase på kvindernes attakrater.
Forskerne vurderede ratio for attakrater under hele graviditeten og for hvert trimester, og odds ratio blev beregnet ved hjælp af logistisk regression. Resultatet af analysen er, at der var registreret signifikant flere graviditeter med attakker og en højere attakrate hos kvinder, som var stoppet med interferonbehandling før graviditeten, i forhold til kvinder, der først stoppede behandlingen undervejs i graviditeten.
Studiet var et af flere ved den virtuelle ECTRIMS-kongres, der leverer data, som understøtter en formodning om, at sygdomsmodificerende behandling under graviditeten vil være at foretrække for kvinder med MS.
Sårbar periode efter fødslen
MSBase-studiegruppen præsenterede et studie, der bekræfter, at perioden efter fødslen er en sårbar periode, hvor kvinderne er i øget risiko for opblussen af sygdommen, uanset om de har været i sygdomsmodificerende behandling før graviditeten eller ej. Studiet viser samtidig, at sygdomsmodificerende behandling og tidlig genopstart med højeffektiv behandling efter fødslen kan forebygge attakker i postpartum-perioden.
Endelig har forskere fra Universitetshospitalet i Basel forsøgt at undersøge, om det påvirker kvinders neurofilament light chain niveau under graviditeten, når de afbryder en sygdomsmodificerende behandling på grund af graviditet. Studiet er imidlertid meget lille og bidrager derfor ikke solid evident, men i den lille kohorte fandt forskerne, at NfL-niveauet steg ved afbrudt behandling, og at det øgede NfL var uafhængigt af forekomsten af attakker. hvilket ifølge forskerne indikerer en øget underliggende sygdomsaktivitet.
Alt i alt er der på MSVirtual2020 blevet føjet yderligere evidens til den stigende mængde data, der peger i retning af, at kvinder med MS bør tilbydes behandling før, under og efter graviditet, fortæller Melinda Magyari, der er overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.
“Vi har ikke mulighed for at foretage studier med gravide, og derfor er registerstudierne så værdifulde på dette område. Der er stadig brug for mere solid dokumentation, før man kan anbefale behandling under graviditet, men mere og mere tyder på, at det vil være til kvindernes bedste,” siger Melinda Magyari
15 procent af patienterne har formentlig en anden type sclerose, end de tror
multipel sclerose, sclerose, Sekundær progressiv sclerose, ectrims20
Ocrevus viser god effekt og sikkerhed hos danske MS-patienter
Ocrevus viser god effekt og sikkerhed hos danske MS-patienter
ECTRIMS: 93 procent af de i alt 851 MS-patienter, der er kommet i behandling med Ocrevus (ocrelizumab) i Danmark siden godkendelsen i 2018, har været attakfrie lige siden, og kun 10 procent har oplevet forværring af deres fysiske funktion efter 12 måneders behandling.
Bivirkningerne har været få og milde, og det betyder, at introduktionen af lægemidlet foreløbig har været en succes, fortæller leder af Det Dansk Scleroseregister Melinda Magyari, som sammen med kolleger fra hele landet har foretaget en analyse af data fra de foreløbige resultater med behandlingen.
“Det er svært at udtale sig kategorisk ud fra den korte opfølgningstid, men det er betryggende resultater, og hvis tendensen holder, så har vi en effektiv behandling,” siger Melinda Magyari om undersøgelsen, der pæsenteres (Poster PO868) på dette års virtuelle ECTRIMS-kongres.
Med 851 patienter i behandling, er Ocrevus blevet taget bredt i brug hovedsageligt blandt patienter med attakvis MS, mens syv procent af patienterne i behandling har PPMS og andre syv procent har SPMS. Analysen viser, at patienterne i SPMS-gruppen er lidt ændre end de øvrige grupper, og PPMS-patienterne er relativt yngre med en gennemsnitsalder på 41 år.
I RRMS-gruppen har 60 procent af patienter haft et attak inden for de to år før opstart i behandling, og det vil ifølge Melinda Magyari sige, at mere end halvdelen af patienterne er skiftet til Ocrevus på grund af sygdomsgennembrud. I SPMS-gruppen er det samme tilfældet for 35 procent af patienterne.
“PPMS-gruppen er lidt yngre og har en gennemsnitlig sygdomsvarighed på fem år. De har også en EDSS-som er lidt i den lave ende, så det betyder, at vi har anvendt Ocrevus til PPMS, som det er godkendt. Det er med stor sandsynlighed en population med mere aktiv sygdom, som har fået behandlingen,” siger Melinda Magyari.
En stor del af PPMS-patienterne har ikke tidligere været i behandling, og blandt RRMS-patienter er det tilfældet for 11 procent. Med andre ord er hver tiende RRMS-patient i kohorten startet direkte i højeffektiv behandling, og det samme gælder for 10 procent af patienterne med SPMS.
“Det viser, at vi er blevet mere tilbøjelige til at give en højeffektiv behandling fra start. Med 11 procent i RRMS-gruppen, mener jeg, at man kan sige, at det viser den tendens,” siger Melinda Magyari.
Studiet omfatter data fra perioden januar 2018 til april 2020, og i den periode er der rapporteret bivirkninger fra 63 patienter. 18 har stoppet behandlingen, i ni tilfælde på grund af bivirkninger og to tilfælde på grund af sygdomsgennembrud.
“I forhold til langtidsbivirkninger kan billedet i sagens natur ændre sig, men der kører vi et postautorisation studie, hvor vi følger alle patienterne i 10 år, så det vil registret kunne give svar på om 10 år. Men de bivirkninger, som patienterne kan forvente umiddelbart efter behandling, er forskellige infektioner, infusionreaktioner og andre milde uspecifikke bivirkninger. På baggrund af disse data, kan man ikke sige at det er en bivirkningstung behandling. Og det er vigtige data i den kliniske praksis, for de giver et godt samlet billede, når vi har så stor en population med et nylig godkendt stof. Det er meget betryggende, for som læge har man selvfølgelig en fornemmelse ud fra ens egne patienter, men det er et godt snapshot af, hvordan det har fungeret indtil nu,” siger Melinda Magyari.
Rituximab giver sygdomskontrol uden at øge fødselskomplikationer
Rituximab giver sygdomskontrol uden at øge fødselskomplikationer
Kvinder med attakvis MS, som behandles med rituximab under deres graviditet, får ikke flere fødselskomplikationer end gennemsnitsbefolkningen. Og samtidig har de bemærkelsesværdigt lidt sygdomsaktivitet
Det viser et prospektivt studie foretaget af forskere fra Kaiser Permanente Southern California.
Forskerne har samlet data for mor og barn fra Kaiser Permanentes patientjournaler fra 2012 til 2019. De har set på behandlingshistorik, graviditetsforløb og attak-aktivitet i forbindelse med 74 graviditeter hos 55 kvinder, som blev behandlet med rituximab i perioden.
Ved 32 af graviditeterne skete den sidste behandling med rituximab mellem 1,8 og 5,2 måneder før undfangelsen, og i ni tilfælde fik kvinderne utilsigtet behandling under graviditetens første trimester. Ud af 38 fødsler, var der tre tidlige fødsler, herunder en tvillingefødsel, hvor den ene tvilling døde, og et tilfælde af perinatalt stroke. Der var ingen dødfødte børn, ingen chorioamnionitis eller alvorlige misdannelser. 15 kvinder havde mindst en ufrivillig abort i første trimester, og otte af disse kvinder havde en forhistorie med infertilitet.
Studiet viser ingen forbindelse mellem dosering af rituximab eller timingen af behandlingen og en forhøjet risiko for ufrivillig graviditet, og kun to kvinder (5,4 procent) fik attakker i studieperioden. En under graviditeten og en efter.
På den baggrund konkluderer forskerne, at rituximab i denne kohorte ikke har øget antallet af graviditeteskomplikationer og at behandlingen har givet bemærkelsesværdig god sygdomskontrol, særligt sammenliget med kohorter, der har været behandlet med natalizumab umiddelbart før graviditet. Der er dog behov for større studier for at vurdere sikkerheden ved rituximab-behandling før graviditet, og indtil sådanne studier foreligger må behandlingen begrænses til kvinder med behov for højaktiv MS-behandling, konkluderer forskerne. (Artiklen i Neurology)