Særlig type antipsykotika øger risiko for brystkræft
Særlig type antipsykotika øger risiko for brystkræft
Brystkræft forekommer hyppigere hos kvinder med skizofreni end hos alle andre. Og nu kommer finske forskere med en forklaring. I et nyt registerstudie konkluderer de, at behandling i mange år med visse antipsykotika kan associeres med en 56 procent øget risiko for brystkræft.
Det gælder især antipsykotika, der øger prolaktin-koncentrationen. Og derfor er monitorering af prolaktinæmi og behandling af hyperprolaktinæmi meget vigtig blandt kvinder med skizofreni, som er i behandling med denne type antipsykotika, hedder det i studiet, som også noterer, at kvinders øgede risiko for brystkræft ligger på 25 procent.
Forklaringerne på den øgede risiko er flere, ifølge forfatterne, der har Heidi Taipale fra University of Eastern Finland i spidsen. Dels har kvinder med skizofreni også øget forekomst af risikofaktorer for brystkræft, såsom højere rater af fedme, diabetes og tobaksrygning samt lavere rater af fødsler og amning, i forhold til baggrundsbefolkningen. Desuden er høje koncentrationer af prolaktin associeret med en højere risiko for udvikling af brystkræft, skriver forfatterne.
Ifølge studiet, der er offentliggjort i i tidsskriftet Lancet Psychiatry, er behandling med et antipsykotisk præparat, som ikke øger prolaktin-koncentrationen, såsom quetiapin, aripiprazol eller clozapin, ikke associeret med øget risiko for brystkræft, uanset hvor længe behandlingen varer.
I forhold til ingen eller minimal behandling med et antipsykotikum, som øger prolaktin-koncentrationen, såsom risperidon eller olanzapin, er den kortvarige behandling (1 til 4 år) heller ikke associeret med øget risiko for brystkræft. Men længere behandling (mindst fem år) med et antipsykotisk præparat, der øger prolaktin-koncentrationen, blev associeret med en 56 procent øget risiko for brystkræft.
Nyt studie blåstempler graviditet efter brystkræft
Nyt studie blåstempler graviditet efter brystkræft
Kvinder, der har haft brystkræft, kan med ro i sindet smide præventionen, hvis de ønsker at få børn. Risikoen for medfødte abnormiteter hos barnet er ikke større end hos den generelle befolkning, og brystkræft-overlevende, der bliver gravide, har en bedre overlevelse.
Det viser et nyt studie, hvis resultater er publiceret i Journal of Clinical Oncology, hvor forskerne gennem en systematisk litteraturgennemgang har identificeret undersøgelser omhandlende patienter med en graviditet efter brystkræft. Herefter har de vurderet sandsynligheden for graviditet efter brystkræft, kvindernes reproduktive resultater samt kvindernes sikkerhed under graviditeten.
Ud af knap 6.500 identificerede optegnelser blev 39 inkluderet, omhandlende cirka otte mio. kvinder fra den generelle befolkning og knap 113.000 patienter med brystkræft, hvoraf 7.505 blev gravide efter deres diagnose. Metaanalysen viser, at de brystkræft-overlevende havde 60 procent mindre sandsynlighed for at få en efterfølgende graviditet sammenlignet med den generelle befolkning. Risici ved kejsersnit samt forekomsten af lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og lav gestationsalder (fostrets aktuelle alder) var signifikant højere hos de brystkræft-overlevende – især hos dem, der tidligere havde fået kemoterapi – sammenlignet med den generelle befolkning. Til gengæld blev der ikke observeret nogen signifikant øget risiko for medfødte abnormiteter eller andre reproduktive komplikationer.
Sammenlignet med patienter med brystkræft uden efterfølgende graviditet havde dem med en graviditet bedre sygdomsfri overlevelse (HR: 0,66) og samlet overlevelse (HR: 0,56). Der blev observeret lignende resultater efter korrektion for potentielle confounders og uanset patient, tumor og behandlingskarakteristika, graviditetsresultat og tidspunkt for graviditet.
Resultaterne giver betryggende bevis for sikkerheden ved at blive gravid hos kvinder med tidligere brystkræft, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. De påpeger, at dataene kraftigt understøtter behovet for at overveje patienters graviditetslyst som en afgørende komponent i deres overlevelsesplan og forventning om at vende tilbage til et normalt liv.
