Skip to main content


Dansk studie: Hver 5. med lungekræft har uopdaget kræft i hjernen inden immunterapi

ESMO: Hver femte patient med ikke-småcellet lungekræft, der kandiderer til immunterapi, har uopdagede hjernemetastaser inden start på behandlingen.

Det viser et dansk prospektivt studie præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2021.

Studiet viser samtidig, at behandlingen med checkpoint-hæmmere har god respons hos cirka halvdelen af patienterne med ubehandlede hjernemetastaser. 

”Vi giver tiltagende mængder immunterapi til patienter med ikke-småcellet lungekræft, og vi ved, at rigtigt mange af patienterne vil udvikle hjernemetastaser på et tidspunkt i deres sygdomsforløb, men vi kender ikke så meget til immunterapiens effekt på hjernemetastaserne,” siger førsteforfatter Birgitte Bjørnhart, afdelingslæge på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

De internationale studier, som har ført til godkendelsen af checkpoint-hæmmere mod ikke-småcellet lungekræft, har af flere grunde ikke involveret patienter med hjernemetastaser, hvilket gør, at man ikke har gode data på, hvordan effekten er i selve hjernen, hvis der er spredning dertil, og der ikke er givet anden behandling for disse forud for immunterapien. 

”Derfor har vi forsøgt at belyse området med ’real world’-data i studiet her,” siger hun.

MRI-scanninger afslørede ukendt spredning.

I studiet indgik 157 lungekræftpatienter, som var kandidater til behandling med en checkpoint-hæmmer, og som havde takket ja til en MRI-scanning af hovedet.

”Normalt undersøger vi ikke denne gruppe af lungekræftpatienter rutinemæssigt for hjernemetastaser med MR-scanning umiddelbart efter udredning – og heller ikke under behandlingen med immunterapi, med mindre patienten begynder at få symptomer fra hovedet. I de tilfælde, hvor vi så opdager hjernemetastaser senere hen, vil det typisk være strålebehandling, vi vælger, og her kan stereotaktisk stråleterapi i en del tilfælde være en mulighed. Men ønske-scenariet er at kunne indlede behandlingsforløbet med en systemisk behandling, som har effekt på kræften både i og udenfor hjernen på én gang,” siger Birgitte Bjørnhart.

Scanningerne viste, at der var hjernemetastaser hos i alt 27 procent af patienterne, og for 20 procent af den samlede gruppe var hjernemetastaserne ikke opdaget før. 

I de tilfælde, hvor patienterne fik konstateret hjernemetastaser for første gang, blev der taget hånd om det, fortæller Birgitte Bjørnhart. Sammen med kliniske specialister på afdelingen blev der foretaget en vurdering af den enkelte patients situation, og patienterne blev informeret om behandlingsmulighederne. Nogle få patienter blev opereret i hjernen, nogle fik stråleterapi, især stereotaktisk stråling, og andre startede på immunterapi uden anden behandling. 

Efter otte til ni ugers behandling scannede forskerne patienternes hoved med MR igen. Resultatet viste, at for de patienter, som begyndte på immunterapi, var der respons hos 50 procent, hvoraf én patient opnåede komplet respons, seks havde delvist respons. Yderligere tre havde stabil sygdom. 

”Det er et ret flot resultat. Det er relativt mange, der opnår respons på immunterapien allerede på første scanning,” siger Birgitte Bjørnhart og pointerer, at det endnu er usikkert, om det er bedre end at starte med stereotaktisk stråleterapi til metastaserne i hjernen eller vente og lade immunterapien gøre en del af arbejdet. 

”Det forsinker den systemiske behandling, hvis vi starter med at stråle hjernemetastaserne, og vi vil gerne i gang med systemisk behandling, som virker på kræften uanset hvor i kroppen, den er. Omvendt er det vigtigt, at vi bliver klogere på hvilke behandlingsmuligheder, der er mest optimale for den enkelte patient, herunder om det er en fordel at behandle en del af patienterne med stråleterapi på hjernen tidligt i deres forløb med immunterapi eller i stedet afvente. Forhåbentligt kan studiet her på sigt bidrage med ny viden på det punkt,” siger Birgitte Bjørnhart.

Forskerne kommer til at følge patienterne fremadrettet for at se, hvordan behandlingerne vil have indflydelse på overlevelsen på sigt.

ESMO21