Danske tal: I løbet af 10 år er overlevelsen ved lokal-avanceret lungekræft forøget med et år

WCLC: Indførelsen af målrettede behandlinger i 2010’erne såsom immunterapi flugter med et betydeligt løft i overlevelsen for patienter med stadium III ikke-småcellet lungekræft, så de i slutningen af 2010’erne lever 12 måneder længere end ved starten af årtiet. 

Det viser en analyse af data fra kvalitetssikringsdatabasen på Kræftafdelingen i Region Midtjylland, præsenteret på verdenskongressen for lungekræft WCLC 2021 (abstrakt #P27.03).

Kun få ting har ændret sig i behandlingen af stadium III NSCLC i perioden 2010-2018, men den udvikling, der er sket på området, har givet et betydeligt løft i overlevelsen, så patienterne nu lever 12 måneder længere. Det betyder, at risikoen for at dø af kræften er faldet med 45 procent i perioden, konkluderer forskerne.

”Vores behandlinger ved recidiv (tilbagefald, red.) er meget mere effektive. Det kan vi se til sidst i perioden, hvor immunterapi bliver indført. Det rykker voldsomt,” siger Peter Meldgaard, klinisk lektor og overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Han præsenterede forskningen på WCLC2021. 

”Det er meget tilfredsstillende at se tallene. Det er en kvalitetssikring af vores arbejde, som er med til at vise, at vi rent faktisk gør det rigtige. Samtidig kan det være med til at guide os mod, hvad der har gjort en forskel, så vi kan se, om vi kan gøre mere af det,” siger han. 

På trods af en ringe prognose for sygdommen behandles en høj andel af patienterne med kurativ intention – hele 70 procent. Men andelen, der får kurativ behandling, er så småt faldende i slutningen af undersøgelsesperioden, samtidig stiger overlevelsen. Og de to ting hænger muligvis sammen. 

Den positive trend i overlevelse kunne afspejle målrettet arbejde med mere præcis stadium-inddeling og strålingsplanlægning i Aarhus, vurderer de danske forskere.

Undersøgelsen demonstrerer også vigtigheden af ​​at udvælge patienter til helbredende kemo-stråleterapi, idet de vigtigste determinanter for behandlingsintention er alder og forekomst af komorbiditeter, skriver de i konklusionen.

”Vi bliver bedre til at sortere i patienterne, så vi kun vælger den mere belastende kurative behandling for de patienter, som rent faktisk kan blive helbredt af det. Det kan være med til at øge overlevelsen,” siger Peter Meldgaard. 

Flere detaljer til studiet

Samlet overlevelse var stærkt korreleret til behandlingstype (HR: 0,39 helbredende mod palliativ hensigt), kvindeligt køn (HR 0,75), højere uddannelse (HR 0,72) og primærdiagnose i løbet af de seneste år i undersøgelsesperioden (2016-2018) (HR 0,55).

Samlet set blev 851 stadium III NSCLC-patienter inkluderet i analysen.

599 patienter (70 procent) blev oprindeligt behandlet med kurativ intention, mens 252 (30 procent) startede på palliativ behandling. 

Hos patienter, der startede behandling med kurativ intention, blev 27 procent opereret, 68 procent modtog stråling og 81 procent fik kemoterapi. Cisplatin og carboplatin viste sig at være lige ofte brugt (40 procent for hver). Hos patienter, der startede på palliativ behandling, blev der brugt stråling for 78 procent, kemoterapi hos 62 procent og immunterapi hos 12 procent