Morten Freil, direktør for Danske Patienter, understreger i høringssvaret, at en stærkere politisk styring af almen praksis må kombineres med løbende dialog med både læger og patienter.
Danske Patienter bakker op om lovudkast – men kræver løbende patientinddragelse
Danske Patienter bakker op om regeringens lovudkast til en ny organisering af almen praksis. Ifølge patientorganisationen kan en national ramme skabe bedre sammenhæng, tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsnet. Men i høringssvaret understreges det samtidig, at inddragelse af læger og patienter ikke må stoppe efter første runde af reformen.
I høringssvaret fra 21. august skriver Danske Patienter, at lovforslaget "er et vigtigt skridt i den rigtige retning" og fremhæver, at det giver et tydeligere politisk ansvar for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Organisationen peger på, at forslaget lægger sig tæt op ad anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen og giver mulighed for en mere strategisk udvikling af området.
"Det er samtidig afgørende for borgere og patienter, at der er et tydeligt politisk ansvar for udviklingen af sundhedsvæsenet – herunder almen praksis – og med de foreslåede ændringer lægges der op til en bredere dialog og entydigt politisk ansvar," skriver Danske Patienter.
Inddragelse skal sikres fremover
Organisationen peger dog på en væsentlig mangel: Inddragelse af læger og patienter er kun garanteret ved den første fastlæggelse af opgavebeskrivelsen og basisfunktionen – ikke ved senere opdateringer.
"Der bør også ved fremtidige opdateringer være en formaliseret proces for dialog og inddragelse af relevante faglige aktører og patientrepræsentanter. Det vil styrke kvaliteten af opdateringerne og sikre, at ændringer gennemføres med et bredt fagligt og patientorienteret afsæt," lyder det i høringssvaret.
Tilgængelighed er en del af kvaliteten
Danske Patienter fremhæver desuden, at bedre adgang til egen læge er et centralt kvalitetsparameter – ikke blot et spørgsmål om service. Derfor støtter organisationen lovforslagets ambition om at udvide både åbningstider og kontaktformer i almen praksis.
"For patienterne er tilgængelighed ikke kun et udtryk for god service. Derfor er det helt centralt, at opgavebeskrivelsen understøtter fleksible løsninger for tilgængelighed og visitation, der kan imødekomme patientens konkrete behov her og nu," skriver organisationen.
Danske Patienter advarer samtidig om, at manglende adgang kan få alvorlige konsekvenser: "Manglende tilgængelighed kan i værste fald betyde, at patienter går for længe med symptomer – og at alvorlig sygdom bliver opdaget for sent."
Baggrund: Lovpakke 2 er en del af sundhedsreformen fra november 2024. Reformen skal styrke almen praksis, hvor der frem mod 2035 forventes op til 1.500 flere praktiserende læger – ud over de cirka 3.500, der findes i dag.
Kernen i lovpakken: Fra 2027 indføres en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion, der fastlægger, hvilke opgaver almen praksis skal løse. Dermed flyttes styringen væk fra de hidtidige forhandlinger mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner, og over til Sundhedsstyrelsen med faglig bistand fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).
Forhandlingerne ændres: PLO mister indflydelse, da selve opgavebeskrivelsen ikke længere forhandles, men fastsættes af myndighederne. PLO og regionerne skal fremover alene forhandle om økonomi, vilkår og honorarer. Dermed adskilles hvad lægerne skal lave, fra hvordan de skal honoreres.
Flere ændringer:
– En ny differentieret honorarstruktur, hvor betalingen afhænger af patienternes kompleksitet.
– Forhåndsgodkendelse ved køb af ydernumre.
– Et uafhængigt praksisklagenævn, der skal afgøre konflikter mellem myndigheder og praktiserende læger.
Kontrol og styring: Kritikerne fremhæver, at lovforslaget indeholder langt mere kontrol af almen praksis, blandt andet om åbningstider, efteruddannelse, forskning og regnskaber. Mange læger oplever det som en svækkelse af fagets selvstændighed.
10-årigt perspektiv: Reformen rulles ud over ti år. Bekymringer om længere åbningstider og større krav vurderes først at kunne blive aktuelle, når der er uddannet mange flere praktiserende læger. Kritikerne efterlyser en klar implementeringsplan.