Nyt fokus i Kræftplan 5: Livet skal være værd at leve efter kræft

Kræftplan V skal løfte livet for de tusindvis af danskere, der overlever en kræftsygdom – men lever videre med smerter, træthed og angst. Regeringen lover en ny start med 600 millioner kroner årligt, senfølgeklinikker i hele landet og en plan for bedre adgang til ny medicin.

Det var gråt og tungt over Universitetssygehuset i Køge fredag formiddag, da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde trådte frem foran pressen. En skarp forårskulde hang i luften, og det samme gjorde Løhdes forkølelse. Snøftende og med let rød næsen lænede hun sig frem mod mikrofonen.

"Det her er den største kræftplan, vi nogensinde har lavet, målt i kroner og ører. Men jeg skal lige sige – jeg er lidt forkølet i dag, så bær over med mig," indledte hun.

Hun nåede gennem det meste af pressemødet uden at hoste, men da sidste spørgsmål var besvaret, sagde hun halvhøjt: "Nu skal jeg altså pudse næse."

Budskabet var på det tidspunkt også leveret: Kræftplan V skal være et nybrud. Et opgør med en kræftpolitik, der indtil nu mest har målt succes i overlevelse. Nu handler det også om livet bagefter. Netop derfor har Kræftplan 5 fået navnet ´Et bedre liv med og efter kræft´.

Liv med senfølger skal tages alvorligt

Regeringen anslår, at omkring 400.000 danskere i dag lever med eller efter en kræftsygdom. Op mod 60 procent af dem har fysiske eller psykiske senfølger – smerter, træthed, maveproblemer, søvnforstyrrelser, angst, koncentrationsbesvær eller tandproblemer.

"Det er ikke nok at overleve kræft. Man skal også kunne leve efterfølgende," sagde Sophie Løhde.

Kræftplan V skal sikre, at alle regioner får senfølgeklinikker med ensartet kvalitet, uanset patientens bopæl. I dag er tilbuddene spredte og uens. I nogle regioner findes der klinikker målrettet bestemte kræftformer, men mange patienter med for eksempel træthed, angst eller smerter står uden hjælp.

Der afsættes en halv milliard kroner til indsatsen, og det skal være tydeligt, hvor patienten skal henvende sig.

"Det må ikke længere afhænge af, hvor man bor," sagde Løhde. "Det skal være krystalklart, hvem der har ansvaret, og hvor man går hen," sagde Løhde.

En forsøgsordning med mobile kølehætter skal også hjælpe kvinder med brystkræft til at beholde håret ved kemobehandling.

Opfølgning hos egen læge

Et andet vigtigt initiativ er, at alle kræftpatienter fremover skal tilbydes en opfølgende samtale hos deres praktiserende læge efter endt behandling. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens samlede situation – både fysisk, psykisk og socialt – og sikre overblik og tidlig opsporing af senfølger.

Bolette Friderichsen, formand for DSAM, har i årevis arbejdet for dette.

"Mange patienter er lettede over at være færdige med behandlingen for deres sygdom, men de er stadig rundtossede efter forløbet. Derfor kan det for mange give mening med en kræftopfølgningskonsultation, hvor man taler med lægen og kommer hele kompasset rundt, lægger en plan og skaber et overblik. Vi lavede en vejledning om en sådan samtale for fem år siden, men det ønskede regionerne ikke at investere i dengang, så mange af os har foretaget den slags længere samtaler pro bono i stedet," sagde hun til Medicinsk Tidsskrift i januar i forbindelse med, at det faglige oplæg for Kræftplan 5 kom frem. 

Kunstig intelligens og præhabilitering i Køge

Valget af Køge som ramme for pressemødet var ikke tilfældigt. Her har man på Universitetssygehuset brugt kunstig intelligens til at identificere de mest sårbare patienter forud for kræftoperationer. Ved at analysere data om for eksempel ernæring, funktionsevne og tidligere sygdomme har AI gjort det muligt at forbedre patientens fysiske tilstand før operation.

Erfaringen er klar: færre komplikationer, færre genindlæggelser og bedre resultater. Derfor afsættes nu et trecifret millionbeløb til at udbrede brugen af AI i kræftbehandlingen.

Et andet stort skift i Kræftplan V er, at kræftpakkerne skal tilpasses den enkelte patient. Behandlingsforløb skal ikke længere følge skabeloner blindt, men tage højde for patientens ønsker, livssituation og samlede helbred.

"Vi skal væk fra én løsning til alle," sagde Løhde.

Screeningsprogrammer skal opdateres

De tre nationale screeningsprogrammer – for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft – skal nu gennemgås og opdateres. Sundhedsstyrelsen får til opgave at sikre, at de rigtige borgere screenes på det rigtige tidspunkt, og at programmerne er indrettet hensigtsmæssigt.

"Det er over 20 år siden, det første blev indført. Nu skal vi bruge sund fornuft og se på, om de skal opdateres og måske justeres," sagde ministeren.

Mange patientforeninger har længe kritiseret, at adgang til ny kræftmedicin afhænger af, hvor i landet man bor. Regeringen vil derfor nedlægge regionernes fem lægemiddelkomiteer og oprette én samlet komité for at fjerne regionale forskelle i, hvordan patienter med alvorlig sygdom behandles.

"Det her handler om retfærdighed. Om at ny medicin ikke kun er for dem, der bor rigtigt eller har ressourcer til at kæmpe," sagde Løhde.

Peter Sørensen, der er formand for Region Syddanmarks Lægemiddelkomité og nyslået formand for Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin (TFKM), der skal koordinere brugen af dyr hospitalsmedicin på tværs af regionerne, sagde forleden til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at han mener, at formålet med regeringens tiltag giver god mening, men at det formentlig kun løser en del af problemet med regionale forskelle. 

Hvis man skal forskellene til livs, skal man ifølge Peter Sørensen også se på, hvorfor klinikerne søger komitéerne forskelligt. 

”Der er formentlig en kulturforskel på afdelingerne, der kan være skabt af de forskelle, som der er mellem regionernes måde at dække udgifterne til dyr hospitalsmedicin på, og hvorvidt omkostningstunge ikke-anbefalede behandlinger betales af afdelingen eller af regionen,” sagde han.

En anden vigtig del af Kræftplan V handler om palliation – lindring ved livstruende sygdom. Ifølge Rigsrevisionen har der ikke været fremgang i ventetider eller adgang til specialiseret lindring de seneste fem år.

Nu afsættes 117 millioner kroner i 2025, og herefter 52 millioner kroner årligt. Samtidig skal der skabes bedre data, så man fremover kan følge, hvem der får lindring – og hvem der ikke gør. Det gælder især den basale palliation, som i dag er helt uden systematisk overblik.

Folk med livstruende kræftsygdom skal have nødvendig smerte- og angstlindring i trygge omgivelser eller eget hjem. I hele landet skal der være ensartet adgang til rådgivning i palliation døgnet rundt.

Forebyggelse: solarier, reklamer og tobak

Kræftplan V lægger også stor vægt på at forebygge kræft hos børn og unge. Derfor vil regeringen:

• Indføre 18-årsgrænse for solariebrug

• Markedsføringsloven skal strammes, så det bliver forbudt at reklamere for usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.   

• Reducere antallet af salgssteder for tobak og nikotinprodukter. Der er dog ikke sat tal på, hvor mange steder, der må være

• Hæve bøder ved salg til unge og styrke ID-kontrol

• Der skal en ny anmeldelsespligt, som sætter nye nikotinprodukter i karantæne i seks måneder, mens myndighederne vurderer, om de kan komme på markedet. 

"Vi vil ikke gøre det umuligt for moster Oda at købe sine cerutter – men vi skal forhindre, at børn overhovedet begynder," sagde ministeren.

Samtidig indføres en ordning, hvor kræftpatienter og storrygere kan få rygestopmedicin uden egenbetaling, hvis de deltager i et kommunalt rygestopforløb.

Forskning viser, at rygestop under kræftbehandling forbedrer effekten og mindsker risikoen for tilbagefald. Alligevel er det i dag kun én ud af fem dagligrygere, der opfordres til at stoppe, når de er i behandling.

Sophie Løhde blev flere gange spurgt ind til, hvorfor prisen på cigaretter ikke sættes op, men forsøgte hver gang at tale uden om – "vi har ikke bare lige nogle ekstra milliarder liggende, som ikke er øremærkede," sagde hun.

Oprindeligt var forebyggelse slet ikke en del af kommissoriet for det faglige oplæg vedrørende Kræftplan V, hvilket udløste kritik fra sundhedsfagfolk og organisationer. Hver dag får 40 danskere kræft på grund af tobak, UV-stråler, overvægt, alkohol og andre faktorer i livsstil og miljø. 
 
"Det giver sig selv, at forebyggelse skal være en del af en kræftplan, og det er jeg glad for, at regeringen også mener. Der er så meget at vinde – både for den enkelte og for samfundet – hvis vi sætter ind i tide og forhindrer, at mennesker får kræft og andre alvorlige sygdomme," siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.