Patienter med prostatakræft vil gerne tale om rejsningsproblemer og seksualitet

Der er en stigende åbenhed blandt patienter med prostatakræft, som gerne taler om mange af deres bivirkninger og problemer efter endt behandling – f.eks. de problemer, der rammer deres seksualitet. Det siger to eksperter. 

”Der er sket en forandring,” siger Andreas Røder, der er professor og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center ved Rigshospitalet. Han uddyber:

”Også blandt ældre prostatakræftpatienter er der en stigende åbenhed over for at tale om seksualitet. Vi talte ikke om det samme for 10 år siden. Nu har jeg 80-årige patienter, der gerne vil bevare deres potens og fravælger behandling,” fortæller professoren.

Det seksuelle område er dog kun én del af det store spektrum af bivirkninger efter behandling for prostatakræft, som også patienternes egne læger skal have øje for.

Frygten for inkontinens

Bivirkninger forbundet med prostatakræft er enormt afhængig af, hvilken behandling man får. 

”1.500 modtager kurativ behandling som stråler eller operation årligt. Det er en stor gruppe af patienter, som figurerer rundt omkring i sundhedssystemet,” indleder Andreas Røder. 

”De følges i urologisk regi en periode, og det er vores arbejde at give dem så få bivirkninger som muligt. 1100 bliver opereret hvert år: Alle frygter at blive inkontinente. Men den risiko er faktisk ikke så stor. Vi har den opfattelse, at alvorlig inkontinens rammer tre-fire procent. Kun den andel af patienterne får så alvorlig inkontinens, at det kræver ny kirurgisk behandling,” siger Andreas Røder.

”Der er altså 97 procent chance for ok vandladning,” fastslår Andreas Røder.

”Men vandladningsmønsteret ændrer sig, og det tager noget tid at få kontinensen på plads. Og det bliver måske aldrig 100 procent perfekt som før operation. Der er også et mørketal af mænd, der ikke snakker om problemet, og nogle mænd går måske med et lille indlæg, uden de fortæller lægen om det.”

Og inkontinens kan være livsforringende, erkender urologen. 

”Særligt slemt er det for de patienter, hvor inkontinensen er svær og ligefrem kræver supplerende kirurgisk behandling. Det er kendt, at svær inkontinens kan føre til social isolation og ligefrem depression - og det er relevant for praktiserende læger at være opmærksomme på. Vi ved fra studier, at forbrug af receptpligtig antidepressiv medicin stiger efter operation for prostatakræft. Forbruget er dobbelt så højt som baggrundsbefolkningen i de første år efter operationen,” forklarer Andreas Røder.

”Også blandt ældre prostatakræftpatienter er der en stigende åbenhed over for at tale om seksualitet. Vi talte ikke om det samme for 10 år siden. Nu har jeg 80-årige patienter, der gerne vil bevare deres potens og fravælger behandling,” fortæller professor Andreas Møder.

Subtile senfølger

Andreas Røder ønsker også at gøre opmærksom på de problemer, der kan opstå i forbindelse med antihormonbehandling.

”Man sænker det mandlige kønshormon til nul. Det har direkte implikationer for patienterne. Og følgerne kan være ret subtile og kommer måske først 6-12 måneder efter start af behandling. Pga. de metaboliske forandringer, som kastrationsbehandling medfører, kan man som praktiserende læge f.eks. opleve, at en diabetespatient stiger i insulinresistens, eller at blodtrykket stiger.”

Der findes en national plan for rehabilitering efter diagnose af prostatakræft fra Sundhedsstyrelsen. Men det er svært at gennemskue, hvem der har ansvaret for at følge og overvåge patienten for helbredsmæssige konsekvenser af bivirkninger til behandling af prostatakræft, mener Andreas Røder.

Patienten bliver glemsom

Prostatakræft er en aldersrelateret kræftsygdom og derfor påvirker behandlingen også andre problemer, som ses med stigende alder, herunder kognitive problemer. Hukommelsesproblemer opstår. Depression kan forekomme.

”Testosteron er en slags mandebenzin, og når vi fjerner det, siger flere studier, at kognitionen bliver påvirket. Det kan være den ældre mand, der er skrøbelig, men ellers kan klare sig selv. 9-18 måneder efter behandling bliver han fjumret og glemsom, og så bliver han klassificeret som halvdement. Praksislægerne skal være opmærksomme på, at de her kognitive problemer også kan opstå som følge af hormonbehandlingen for prostatakræft, ” forklarer Andreas Røder.

Mange fordomme

Behandling for prostatakræft påvirker den mandlige seksualitet og funktionsevne på mange måder, forklarer en anden ekspert på området, professor, overlæge Mikkel Fode fra Afdeling for Urinvejsygdomme, Herlev Hospital. Derfor skal også den praktiserende læge i et kontrolforløb turde tale med patienten. Og ikke kun om svaret på blodprøverne. Mikkel Fode har ved hjælp af bl.a. spørgeskemaer forsket i mænds seksualitet efter prostatakræftforløb og er fortrolig med den internationale forskning på området. Allerede når man skal lave et diagnostisk indgreb, påvirker man væv tæt ved penis, og det kan føre til et midlertidigt fald i rejsningsfunktionen, forklarer urologen. Men især når man opererer, bliver den mandlige rejsningsfunktion påvirket. 

”Overordnet set vil 80 procent af patienter opleve rejsningsproblemer efter at være blevet opereret,” fortæller Mikkel Fode. Af andre seksuelle problemer, mændene og deres eventuelle partnere kan opleve, er påvirket orgasmefølelse, smertefulde orgasmer og utæthed i forbindelse med seksuel aktivitet. Behandling af prostatakræft får som allerede nævnt det mandlige kønshormon til at dykke. Mikkel Fode minder dog om, at seksualitet er mange ting.

”Sexlyst forsvinder ikke nødvendigvis med fald af testosteron. Man har stadig lyst til intimiteten. Seksualitet er mange ting, og visse dele af den går lige så meget på nærhed med partneren.” 

Heller ikke Herlev-professoren mener, man skal afskrive det seksuelle aspekt af livskvaliteten, heller ikke selvom mange prostatakræftpatienter er ældre mænd.

”Der er mange fordomme på det område og lidt vekslende tal inden for forskningen, men mange ældre nyder sex og har glæde af intimiteten.” 

Bivirkningerne fylder

Når man får stillet en kræftdiagnose, kommer overlevelsen først. Men senere kommer der andre ting til, tilføjer Mikkel Fode. 

”Af opererede prostatakræftpatienter er 10-års-overlevelsen i dag på 90 procent. Og så kommer bivirkningerne til at fylde. Derfor skal også praksislægen spørge ind og prøve at tale med patienterne. Hvad savner de, hvis de lider af eksempelvis rejsningsproblemer? Intimitet kan fås på mange måder. Og hvis der i et forhold er seksuel dysfunktion, kan partneren tro, at det handler om hende eller ham og dermed trække sig.” Her mener Mikkel Fode, at det kan hjælpe, hvis praksislægen har modet, tiden og overskuddet til at spørge. Han tilføjer, at en PDE-5-hæmmer (alment kendt under navnet Viagra, red.) også er en mulighed for en del af denne gruppe, der typisk er overgået til rutinekontrol, men måske stadig savner et seksuelt aspekt i tilværelsen. 

”Patienter vil gerne have, at lægen spørger til det. Men lægen kan også have berøringsangst. Det er et intimt område, der kan være svært at tale om, også for lægen. Men min erfaring er, at hvis lægen ikke er dårligt tilpas med at tale om det, så plejer patienten gerne at ville tale om det,” siger Mikkel Fode.