Per Larsen (Kons.) og Kirsten Normann Andersen (SF) er bekymrede for stigende B12-mangel og vil se på retningslinjerne.
Sundhedsordførere vil granske retningslinjer for B12-behandling
SF og de Konservative er bekymrede for stigende B12-mangel og vil se på retningslinjerne. I dag er der markante forskelle på test og behandling regionerne imellem.
En række artikler i Medicinske Tidsskrifter og andre medier om patienter, som ikke kan få udskrevet B12-tilskud og udvikler neurologiske skader, har gjort indtryk på Christiansborg.
Sagerne får nu politikere til at kritisere, at man ikke har præcise nationale retningslinjer for grænseværdier.
Forskelle regioner imellem
Et andet væsentligt emne, som politikerne nu vil se på, bunder i en rapport fra sidste år om B12-relaterede analyser fra Dansk Selskab for Klinisk Biokemi.
Den viser store geografiske forskelle mellem regionerne ift. anvendelse af blodprøver til diagnostik af B12-mangel.
Den hyppigst anvendte test - måling af B12 i blodet - bliver anvendt næsten dobbelt så hyppigt i Region Nordjylland i forhold til Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Den anden type blodprøve måler et stof, som ophobes i kroppen ved B12-mangel. Den prøve anvendes to-tre gange hyppigere i Region Nordjylland og Region Midtjylland sammenlignet med Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
Det resulterer f.eks. i, at Region Nordjylland udskriver recepter på B12-medicin til fem procent af befolkningen, mens det tal ligger på to procent i Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
Konservative vil have fælles retningslinjer
Set fra lægernes synsvinkel kan det imidlertid være utroligt svært at diagnosticere B12-mangel, da det giver en lang række forskellige – almene – symptomer, som kan være vanskelige at tyde. Derfor har det også været fremme, at praktiserende læger kan uddannes bedre på området.
Per Larsen er sundhedsordfører for de Konservative, og han er opmærksom på området.
”Med den interesse, der er for emnet - og ikke mindst de beretninger, vi ser fra patienter, som ikke har fået B12-injektioner i tide - er det værd at undersøge området nærmere,” siger han og tilføjer:
”Det undrer mig, at regionerne ikke alle har samme grænseværdier. På baggrund af det vil jeg spørge Sundhedsstyrelsen, hvad niveauet skal ligge på – hvordan anbefalingen er helt eksakt. Det ene kan jo ikke være lige så godt som det andet, her skal vi have fælles retningslinjer.”
Per Larsen peger samtidig på, at man på Sundhed.dk har en række anbefalinger til lægen, herunder en grænseværdi, der fremstår som central, men er hentet fra Region Midtjylland (se link og boks nederst).
”Jeg går ud fra, at de 3.500 praktiserende læger hver især bruger denne anbefaling, for hvis man fraviger den, skal der være en forklaring. Der kan absolut være lægefaglige grunde til, at de fraviger, men hvis man observerer et lavt niveau af B12, bør man reagere på det,” siger Per Larsen.
At grænseværdierne kan være forskellige skyldes dels, at det som nævnt er et vanskeligt område, men også, at selv mennesker, som ligger pænt indenfor grænseværdierne alle steder, kan have problemer med B12-mangel. Det er enormt individuelt.
”Men det er problem, at man ikke har ensartede retningslinjer i landet for, hvornår man behandler med B12,” fastslår Per Larsen.
SF vægter individuel behandling
Kirsten Normann Andersen er sundhedsordfører i SF. Hun fortæller, at hun med interesse har læst det stigende antal artikler med beretninger om patienters B12-mangel.
”Det giver åbenlyst god mening at prøve at tage fat i et område, hvor behandlingen er såre simpel,” siger hun.
Ordføreren er enig i, at fælles retningslinjer kan være en god ting, men slår også på, at det er vigtigt at vurdere den enkelte patient.
”Nogle gange bliver det lidt letkøbt bare at sige ’vi skal have ens retningslinjer'. Det kan være glimrende, men vi skal jo også sikre, at den enkelte patient bliver prioriteret og får den rigtige behandling. Samtidig kan man fint have en diskussion om retningslinjer, og det er vigtigt, at patienterne får god adgang til de nødvendige test,” siger hun og uddyber sin holdning:
”Retningslinjer kan også betyde, at man glemmer hensynet til den enkelte patient, som dermed kan ryge igennem sikkerhedsnettet, hvis man fokuserer for stringent på retningslinjerne.”
Ift. regionale forskelle peger Kirsten Normann Andersen på, at forskellige specialers særlige prioriteringer på landets forskellige hospitaler kan spille ind.
”Det kan desværre handle om noget så simpelt som manglende opmærksomhed. Derfor er det også godt at få en debat om særlige sundhedsfaglige udfordringer,” siger hun og fastslår, at SF er villig til at se på at åbne for mere behandling med B12-tilskud.
”Vi skal generelt ikke være så bange for at afprøve ufarlige behandlinger som B12-tilskud typisk er,” siger Kirsten Normann Andersen.
Det siger Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens pressetjeneste har svaret følgende på vores forespørgsel om retningslinjer på området:
”Sundhedsstyrelsen har ikke nyere anbefalinger for B12 mangel, men udgav i juni 2009 en artikel om emnet i Månedsbladet Rationel Farmakoterapi.
Uddybende kan vi oplyse, at man anvender blodprøveværdier for hhv. p-cobalamin og p-metylmalonat, når diagnosen B12-mangel skal stilles. Der er dog en gråzone i udredningen, hvor man ikke med sikkerhed kan stille diagnosen på plasmakoncentrationer alene. Den diagnostiske udredning skal altid ledsages af sundhedsfaglig vurdering og undersøgelse af patienten.
Der skal være særligt fokus på symptomer fra nervesystemet eller psykiske symptomer, ligesom der er brug for at kende til, om patienten har blodmangel, tarmsygdom, tidligere har fået fjernet noget af mavesækken eller tarmen eller har særlige kostvaner.
Specifikke plasmaværdier er ikke en betingelse for at opnå klausuleret tilskud til Vitamin B12. De markedsførte præparater i Danmark til behandling af B12-mangel har alle klausuleret tilskud med samme tilskudsklausul.
For uddybning af diagnostiske kriterier henviser vi til Dansk Hæmatologisk Selskab eller Dansk Neurologisk Selskab.”
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Referenceintervaller for B12
Mangel på B12 opgøres forskelligt fra land til land, og i Dammark har vi ikke nogen nationale retningslinjer. Imidlertid har Sundhed.dk en rettesnor målrettet danske læger. Den lyder som følger:
”Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af de anvendte målemetoder. Værdierne nedenfor anvendes på laboratorierne i Region Midtjylland:
Voksne over 18 år: 200 - 600 pmol/L
Børn 5 dage < 1 år: 191-1163 pmol/L
1 < 9 år: 209-1190 pmol/L
9 < 14 år: 186-830 pmol/L
14 < 17 år: 180-655 pmol/L
17 < 19 år: 150-598 pmol/L
Gravide: Faldende værdier gennem hele svangerskabet til omkring 70 - 285 pmol/L, og stigninger til omkring 170 - 580 pmol/L umiddelbart efter fødslen (data fra Gentofte)
Lavere værdier ses ved brug af p-piller.”
Kilde: Sundhed.dk
Relaterede artikler