"Det kan være svært at forklare forældrene, at behandlingen godt nok giver en øget risiko for kræft, men at deres børn formentlig vil have en endnu større risiko for kræft, hvis de ikke får den,” siger Mikkel Malham. Modelfoto
Medicin mod tarmsygdomme forbundet med øget risiko for kræft
Flere danske studier viser, at patienter med inflammatorisk tarmsygdom har en øget risiko for kræft, hvis de får immunmodulerende behandling. Fordelene ved behandlingen overstiger dog stadig ulemperne, mener forskere.
En inflammatorisk tarmsygdom øger risikoen for, at man senere i livet vil udvikle forskellige kræftformer. Det er efterhånden et veletableret faktum, som er blevet underbygget af mange forskningsresultater gennem de seneste årtier. Men i de seneste år er der også kommet fokus på, at den immunmodulerende behandling, som gives for inflammatorisk tarmsygdom, i sig selv kan øge risikoen for at få kræft. For nylig er der publiceret to danske studier, som peger i netop den retning.
Det ene studie er et dansk-svensk samarbejde publiceret i tidsskriftet Clinical Gastroenterology and Hepatology, som fra dansk side udgår fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Her har forskerne kigget på en gruppe af dansk-svenske patienter fra 1969-2019 – i alt knap 165.000 patienter med inflammatorisk tarmsygdom matchet med en population fra baggrundsbefolkningen uden inflammatorisk tarmsygdom.
Øget risiko for lymfekræft
Resultaterne viste, at især patienterne med Crohns sygdom over de seneste 20 år har haft en øget risiko for at udvikle lymfekræft – specielt T-cellelymfomer og aggressiv B-celle lymfomer. Og særlig interessant er det, at man i de samme to årtier har øget brugen af immunmodulerende medicin og biologisk behandling.
”Vi har fundet en lille forøget risiko for lymfomer i gruppen af patienter med Crohns sygdom – og særligt ved dem, som fik immunmodulerende medicin. Det giver os et signal om, at der er nogle biologiske sammenhænge ved de immunmodulerende præparater, som vi skal blive bedre til at forstå,” siger Rune Erichsen, der er lektor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling.
Han påpeger dog, at det stadig er meget sjældent for patienter med Crohns sygdom at udvikle lymfomer. Der er også derfor, at man at nødt til at lave studier med store datasæt over mange år og på tværs af flere lande for at kunne observere, hvordan kræftrisikoen udvikler sig.
”Derfor skal man heller ikke lade sig styre af det i den daglige håndtering af IBD-patienterne (patienter med inflammatorisk tarmsygdom, red.), og man skal ikke stoppe med at bruge præparaterne. Men som læge skal man have det i baghovedet, hvis en patient begynder at udvikle symptomer.”
Samme risiko fundet hos børn
Mikkel Malham, der er afdelingslæge på Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital, har for nylig været med til at publicere et studie i Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition, der belyser sammenhængen mellem inflammatorisk tarmsygdom, kræft og immunmodulerende behandling. Studiet er et dansk-finsk samarbejde, hvor man har analyseret data fra næsten 6.700 børn med inflammatorisk tarmsygdom i perioden 1992-2015 og sammenholdt det med en kontrolpopulation.
Her viste resultaterne, at børnene med inflammatorisk tarmsygdom i deres voksenliv havde 11 gange så høj risiko for at udvikle lymfom eller hudkræft, hvis de var blevet behandlet med den undergruppe af immunmodulerende behandling, der hedder thiopuriner. Det er første gang, at den sammenhæng er vist hos børn.
”Jeg mener dog stadig, at fordelene ved at behandle med de immunmodulerende præparater opvejer ulemperne. For fra tidlige studier ved vi, at børn med inflammatoriske tarmsygdomme vil have en tårnhøj risiko for eksempelvis at udvikle tyktarmskræft, hvis de ikke bliver behandlet – og den risiko er blevet meget mindre i dag på grund af behandlingen.”
Vigtigt at snakke om risikoen
Mikkel Malham understreger samtidig, at det er vigtigt at tale med ens patienter om risikoen for kræft.
”Vi er nødt til at fortælle forældrene om risikoen for kræft, for når de kommer hjem, læser de alligevel indlægssedlen, og her står, at medicinen giver en øget risiko for lymfekræft. Men det kan være svært at forklare forældrene, at behandlingen godt nok giver en øget risiko for kræft, men at deres børn formentlig vil have en endnu større risiko for kræft, hvis de ikke får den.”
I USA har børnelægerne i mange år været meget tilbageholdende med at bruge thiopuriner i behandlingen af børn med inflammatoriske tarmsygdomme, men i Europa er det stadig en udbredt praksis. Og da det kræver meget omfattende registerstudier at frembringe evidens for den øgede risiko, kan det tage endog meget lang tid, før en øget risiko kan udmønte sig i ændrede kliniske retningslinjer fra for eksempel ECCO – den europæiske organisation for Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa.
”Det frygtelige ved det her område er, at vi altid vil være på bagkant. I registerstudierne kan vi kun beskrive, hvad der er sket de seneste 40 år. Hvis vi derfra skal handle på det, skal man lave prospektive studier, og så går der ti år mere. I mellemtiden er der kommet mange nye medikamenter på markedet, som ser ud til at være sikre, men reelt kender vi ikke data om 20 år.”
Samme risiko ved andre inflammatoriske tarmsygdomme
Mikkel Malham er i øjeblikket på et forskningsophold som post doc på Boston University i USA. Her undersøger han via registerstudier, om børn med forskellige inflammatoriske tilstande – som tarmsygdomme, leversygdom og rheumatologiske lidelser – har øget risiko for kræft.
”På baggrund af min forskning begyndte jeg at undre mig over, om den øgede kræftrisiko kun var en ting, som man så ved børn med inflammatorisk tarmsygdom. Derfor kigger jeg nu også på andre inflammatoriske tilstande. Og vi kan allerede se, at de også giver en bred øget risiko for kræft og for tidlig død,” siger han.