Som hjertesyg skal du tage din depression alvorligt

Har du haft en hjertesygdom og føler du dig ualmindelig trist, skal du være opmærksom på, at det kan kræve behandling. 

{snippet hjerte}

Stadig flere undersøgelser påviser en sammenhæng mellem hjertesygdom og depression. Således kan depression muligvis være årsag til hjertesygdom, lige som depression omvendt kan være en følge af hjertesygdom. Senest har endnu en undersøgelse vist, at patienter, der har været hjertesyge og efterfølgende får en depression, har en højere dødelighed.

Med denne viden i baghovedet bør du som tidligere hjertepatient ikke bare acceptere at gå rundt og være ked af det eller angst, men sikre dig, at der bliver gjort noget ved det. Det fastslår sygeplejerske og seniorforsker Selina Kikkenborg Berg fra Rigshospitalets Hjertecenter.

”Man skal tage tristheden lige så alvorlig, som hvis det handlede om et forhøjet blodtryk eller kolesteroltal. For vi ved i dag, at depression blandt hjertesyge kan have nogle alvorlige konsekvenser. Derfor skal man ikke bare tænke, at det er naturligt at være ked af det, og at det nok går over. Man skal fortælle det til en læge eller en anden sundhedsprofessionel og bede om at få gjort noget ved det,” siger hun.

Patienterne bør screenes

Men det er ikke kun dig som patient, der skal være mere opmærksom på dine symptomer. Den stadig øgede strøm af dokumentation for sammenhængen mellem hjertesygdom, depression og dødelighed skaber samtidig et øget behov for, at de fagprofessionelle ikke alene holder øje med dit blodtryk og kolesteroltal m.m., men også holder øje med, hvordan du har det mentalt.

”Det er de sundhedsprofessionelle, der har det største ansvar, og de bør på rutinemæssig basis screene deres tidligere og nuværende patienter for depression. For eksempel ved hjælp af nogle enkle spørgeskemaer, som findes i systemet. Og ser de et problem, bør de tilbyde behandling,” siger Selina Kikkenborg Berg.

Din depression kan behandles med lys

Specialdesignede lyskilder, hvor lysmængden og farvesammensætningen svarer til dagslys, kan være m

Hun understreger, at det ikke behøver at være et stort apparat, der skal sættes i gang – lige som det heller ikke behøver indebære ansættelse af massevis af psykologer. Måske kan det klares inden for de eksisterende rammer og med de faggrupper, vi allerede har i lægepraksis’er og på hospitalerne, påpeger hun og tilføjer, at der findes løsningsmuligheder af både medicinsk og kognitiv/adfærdsmæssig karakter, som man kan tage i anvendelse for at få løsnet op for angst og depression.

”Noget af det, vi ofte taler om i rehabiliteringen, er livsstilsændringer. Og her skal man være opmærksom på, at dette er en ekstra udfordring for den, der har angst eller depression. Derfor er vi nødt til at tage den psykiske del alvorligt og behandle den også, så rehabiliteringen bedre kan lykkes,” siger hun.

Ønsker mere viden

Men helt præcis, hvad der er det bedste at gøre ift. den enkelte afhænger af mange ting. Og det ved de fagprofessionelle endnu ikke nok om. På Rigshospitalets Hjertecenter er man således i gang med et projekt, hvor man afprøver kognitiv terapi som en non-farmakologisk indsats mod angst efter hjertesygdom. Patienterne screenes. Og i et randomiseret forsøg får den ene gruppe tilbudt op til 15 gange terapi, og den anden ingen behandling. Resultatet af dette projekt ventes sidst på året. Og foreløbig ser det lovende ud, fortæller Selina Kikkenborg Berg, der godt kan forestille sig, at samme indsats vil kunne gavne i forhold til depression.

”Lige nu handler det om at få noget mere viden om, hvordan sammenhængene er, og hvem og hvad der skal gøres ved det. Så der er et lille stykke vej endnu, inden vi når dertil, hvor vi kan forebygge, at alle hjertesyge får depressioner eller angst,” siger hun.