Opdateres: Så mange nye smittede er der i din kommune
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Så langt er landene kommet med vaccinering
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Hjemmekemo løfter de syges livskvalitet og mindsker pres på hospitalet
Skrevet af Sybille Hildebrandt den . Skrevet i Nyheder.
Falsk læge gav råd i populær og prisbelønnet facebook-gruppe
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Screening for æggestokkræft mindsker ikke død
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Æggestokkræft.
Danske forskere: For sen og for ringe diabetesbehandling har store omkostninger for patienterne
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Nyheder.
Kan patienter med gigt- og psoriasis tænke sig ud af smertehelvede?
Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Nyheder.
Ny behandling viser lovende takter i behandling af lymfom
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Nyheder.
Ny behandling viser lovende takter i behandling af lymfom
SKREVET AF HANI ABU-KHALIL D. I KATEGORIEN LYMFOMA
EHA: Dobbeltbehandling med det nye stof naratuximab emtasin plus rituximab har vist sig både sikkert og effektivt mod lymfom.
Det fremgår af resultater, der præsenteres som late breaking-præsentation på EHA2021-kongressen (abstrakt #LB1903).
Kombinationen af det nye stof naratuximab emtasin plus rituximab giver både en god samlet respons og komplet respons. Behandlingen har desuden en tolerabel sikkerhedsprofil. På baggrund af disse fund kan behandling med naratuximab emtasin plus rituximab være et attraktivt alternativ for patienter med tilbagefald eller resistens med diffust storcellet B-celle lymfom.
I fase II-studiet har forskerne bag undersøgt, hvor sikker og effektiv dobbeltbehandlingen med naratuximab emtasin plus rituximab er. 100 patienter deltog i forsøget, og af disse havde 80 diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), mens 20 havde B-celle ikke-Hodgkin lymfom (B-NHL). Alle patienter havde enten haft tilbagefald eller udviklet resistens og var ikke indstillede til stamcelletransplantation.
Den samlede responsrate for DLBCL-patienterne var 44,7 procent, hvoraf 31,6 procent oplevede komplet respons, og 13,2 procent havde partiel respons. Derudover så man stabil sygdom hos 11,8 procent og progressiv sygdom hos 43,3 procent.
Der blev rapporteret tilfælde af bivirkninger som følge af behandlingen hos 81 (81 procent) patienter. De mest udbredte var neutropeni hos 54 procent, leukopeni hos 19 procent, lymfopeni hos 17 procent og trombocytopeni hos 12 procent. Otte patienter (otte procent) fik indstillet behandling med naratuximab emtasin på grund af bivirkninger.
Naratuximab emtansin er et antistof, der rammer CD37 og har vist sig som en potentiel ny behandling for patienter med B-celle maligne tumorer såsom ikke-Hodgkins lymfom (NHL). Præparatet testes i øjeblikket i fase IIb ved diffust storcellet B-celle lymfom, enten hos patienter med tilbagefald eller med resistens.
For første gang: Adjuverende immunterapi mindsker risiko for tilbagefald ved tidlig lungekræft
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Lungekræft.
For første gang: Adjuverende immunterapi mindsker risiko for tilbagefald ved tidlig lungekræft
SKREVET AF MADS MOLTSEN D. I KATEGORIEN LUNGEKRÆFT
ASCO: Tecentriq (atezolizumab) forlænger den sygdomsfri overlevelse betydeligt hos patienter med opereret ikke-småcellet lungekræft.
Det tyder især på, at patienter med et højt PD-L1-udtryk har gavn af behandlingen. Det viser de indledende resultater af fase III-studiet IMpower010 (abstract #8500), som blev præsenteret på ASCO-konferencen.
”Resultaterne er interessante, da vi har brug for et bedre behandlingstilbud til denne gruppe af patienter, som trods vellykkede operationer med efterfølgende kemoterapi ofte får tilbagefald og dør. De samlede overlevelsesdata er endnu ikke modne, men de indledende resultater ser bestemt lovende ud,” mener overlæge Jens Benn Sørensen fra Rigshospitalets onkologiske afdeling. Han er ikke selv involveret i studiet.
Det samme mener overlæge Jon Lykkegaard Andersen fra Herlev-Gentofte Hospitals onkologiske afdeling. Han er heller ikke selv involveret i studiet.
”Det er det første fase III-studie med adjuverende immunterapi til opererede patienter med ikke-småcellet immunterapi. Derfor er det vigtige data. Studiet viser, at behandlingen gør en forskel, men ikke for alle grupper. Det ser ud til, at det kun er de PD-L1-positive patienter, som får gavn af behandlingen,” siger han og fortsætter:
”Det bliver spændende at se, om gevinsten ved sygdomsfri overlevelse kan oversættes til en samlet overlevelsesgevinst. Det er det helt store spørgsmål: Bliver patienterne reelt kureret, eller udskyder behandlingen blot tiden til sygdomsforværring?”
Kan ændre praksis
IMpower010-studiet har samlet overlevelse som sekundært endepunkt, men overlevelsesdata er endnu umodne.
”Indtil videre må vi nøjes med resultaterne for sygdomsfri overlevelse, og det er en tilbagevendende diskussion, om det er en god markør. Vi ved jo, at der kan gå mange år, før vi kender den samlede overlevelse, og hvad gør man så i mellemtiden? Det bliver spændende at se, om FDA og EMA finder resultaterne gode nok til at godkende behandlingen,” siger Jon Lykkegaard Andersen og fortsætter:
”Det er bestemt interessante data, og jeg tolker studiet positivt med det forbehold, at det er usikkert, hvem behandlingen skal anbefales til. Det er meget muligt, at det bliver patienter med høj PD-L1-ekspression, og det kan sagtens blive en ny standardbehandling for disse patienter.”
Jens Benn Sørensen stemmer i:
”Data er ikke helt modne nok, og det er jo positivt nok, at der endnu ikke er nok hændelser til at udregne en samlet overlevelse. Det ser bestemt lovende ud, og min fornemmelse er, at studiet kan blive praksisændrende.”
Størst effekt ved højt PD-L1-udtryk
IMpower010-studiet inkluderede 1269 opererede patienter med stadie 1B-IIIA ikke-småcellet lungekræft, som alle modtog op til fire serier cisplatin-baseret kemoterapi. Af disse patienter blev 1005 efterfølgende randomiseret 1:1 til enten 16 serier atezolizumab eller symptomlindrende behandling. Det primære endepunkt var sygdomsfri overlevelse.
Der var størst effekt hos patienter med stadie II-IIIA-lungekræft og et PD-L1-udtryk på over en procent. Ved en median opfølgning på 32,8 måneder var der betydeligt mindre risiko for tilbagefald med atezolizumab sammenlignet med symptomlindrende behandling (hazard ratio 0,66).
I den samlede gruppe af patienter med stadie II-IIIA-lungekræft (uanset PD-L1-udtryk) var der også en betydelig fordel ved behandling med atezolizumab (hazard ratio 0,79), om end den var mindre end i gruppen af patienter med positivt PD-L1-udtryk.
Resultaterne viser, at det især var patienter med PD-L1-udtryk på over 50 procent, som havde gavn af behandlingen (hazard ratio 0,42). Der er imidlertid ingen specifikke resultater for patienter med PD-L1-udtryk på mellem en og 49 procent, hvilket undrer Jon Lykkegaard Andersen.
”Det er en stor undergruppe, som man ikke har valgt at analysere, hvilket betyder, at vi ikke ved, om det er gruppen af patienter med en meget høj PD-L1-ekspression (over 50 procent, red.), som driver effekten,” siger han.
Den indledende statistiske analyse viste en median sygdomsfri overlevelse på 35,3 måneder med symptomlindrende behandling i gruppen af patienter med stadie II-IIA-lungekræft og PD-L1-udtryk på over en procent. Medianen var endnu ikke nået i atezolizumab-armen. Andelen af patienter, der var sygdomsfri efter henholdsvis 24 og 36 måneder var betydeligt større i atezolizumab-armen: 74,6 procent mod 61,0 procent efter 24 måneder og 60,0 procent mod 48,2 procent efter 36 måneder.
I den samlede undergruppe af patienter med stadie II-IIIA-lungekræft var der en median sygdomsfri overlevelse på 42,3 procent i atezolizumab-armen og 35,3 måneder i kontrolarmen.
Sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med tidligere forsøg med atezolizumab-monoterapi. Forekomsten af bivirkninger var større i atezolizumab-armen, inklusive grad 3-4-bivirkninger (21,8 procent mod 11,5 procent) og bivirkninger, der førte til behandlingsophør (18,2 procent i atezolizumab-armen).
Godt nyt for prostatakræftpatienter
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Nyheder.
Dansk vision om at komme tættere på forebyggelse af hjertestop
Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Hjertekar.
Folk med både astma og diabetes ser ud til at have særlig fordel af GLP-1-receptoragonister
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Diabetes.
Folk med både astma og diabetes ser ud til at have særlig fordel af GLP-1-receptoragonister
SKREVET AF BO KARL CHRISTENSEN D. I KATEGORIEN DIABETES
Patienter, der både slås med diabetes og astma, kan med fordel behandles med GLP-1-receptoragonister, indikerer nyt registerstudie.
Resultaterne er lige blevet publiceret i tidsskriftet American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, og de peger på, at patienter med både astma og diabetes, der behandles med GLP-1-receptoragonister for deres diabetes, oplever færre astmaanfald og derudover reducerede symptomer på astma sammenlignet med patienter i behandling med andre former for diabetesmedicin.
Studier fra samme forskergruppe har også vist, at GLP-1-receptoragonister kan reducere luftvejsinflammation i relation til både virusinfektioner og allergi.
”Vi har virkelig demonstreret for første gang, at denne klasse medicin, der anvendes til behandling af type 2-diabetes og fedme, også kan have fordel for vores patienter, der har astma," siger Katherine Cahill, medforfatter til det nye studie og forskningsleder på Vanderbilt University Medical Center
"I en seks måneders periode havde type 2-diabetespatienter, der fik denne form for medicin for at forbedre blodsukkerkontrol, også bedre kontrol med deres astmasygdom og symptomer sammenlignet med dem, der tog alternative behandlinger," udtaler hun til mediet News Medical Life Sciences.
Cahill og kollegaernes undersøgelse er en retrospektiv observationsundersøgelse, og der er behov for prospektive undersøgelser, såsom et klinisk forsøg med patienter med astma og med/uden comorbid type 2-diabetes for at bekræfte, at GLP-1-RA’ere giver fordele for denne patientgruppe.
"For patienter, der har type 2-diabetes og astma, betyder det, at nogle af deres medicin til type 2-diabetes faktisk kan hjælpe deres astmakontrol," udtaler Katherine Cahill.
Nogle steder skal du stadig bære mundbind i sundhedsvæsenet
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Ny politisk plan: Det skal være slut med, at patienter falder ned mellem to stole
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
Forhøjet blodtryk i 40’erne fordobler kvinders risiko for hjerteanfald
Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Nyheder.
Nye resultater kan føre til praksisændringer indenfor brystkræft
Skrevet af Hani Abu-Khalil den . Skrevet i Brystkræft.
Formand for patientforening: ”Min knoglemarvskræft blev opdaget alt for sent”
Skrevet af Ebbe Fischer den . Skrevet i Kræft.
Fedme, men ikke diabetes, påvirker udvikling af psoriasis
Skrevet af Berit Andersen den . Skrevet i Huden.
Nye overlevelsesresultater for tarmkræft kan ændre praksis
Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Mavetarm.
Eksempatienter glæder sig over sjælden opmærksomhed – nu en del af økonomi-forhandlingerne
Skrevet af Ebbe Fischer den . Skrevet i Huden.


















