EAN: Afvigelser i de monoaminerge netværk, der inkluderer transporten af dopamin, noradrenalin og serotonin, kan forårsage depression og træthed hos patienter med MS.

Det viser en italiensk undersøgelse, hvis resultater bliver fremlagt ved EAN 2022 (abstract OPR-138). 

I forsøget har forskerne undersøgt 213 MS-patienters og 62 raske forsøgspersoners monoaminerge netværks. Ved at anvende en uafhængig komponentanalyse har man koblet neurotransmitternes abnormitet med træthed og depression ud fra hviletilstandens funktionelle forbindelse (RS FC). 

Sammenlignet med de raske forsøgspersoner viste MS-patienter abnormiteter i alle tre undersøgte monoaminerge netværk relateret til dopamin, noradrenalin og serotonin.

Udelukkede kognitivt svækkede

Undersøgelserne viste mest nedsat monoamin-afhængig RS FC i frontale regioner og subkortikale områder inklusive cerebellum og thalamus og en øget funktionel forbindelse i temporoparieto-occipitale kortikale områder inklusive bilateral precuneus. 

MS-relateret træthed var forbundet med nedsat dopaminafhængig RS FC i venstre thalamus og venstre cerebellum og øget serotonin-afhængig funktionel forbindelse i venstre midterste occipitale gyrus. 

MS-relateret depression var derimod forbundet med abnormiteter, der involverede alle tre undersøgte monoaminerge netværk. Det resulterede i en samlet reduceret monoaminafhængig RS FC i frontallappen, de limbiske områder og i precuneus.

I undersøgelsen har forskerne udelukket kognitivt svækkede patienter og patienter med behandlingsrelateret depression eller træthed.

En ny analyse associerer triptanere med markant færre tilfælde af alvorlig CVD hos patienter med eksisterende hjertekarsygdom i forhold til NSAID.

Eksisterende hjertekarsygdomme (CVD) er anført som en kontraindikation for behandling af migræne med triptanere, men tritan-behandling giver færre tilfælde af alvorlig CVD hos patienter med forudgående hjertekarsygdom, end NSAID-præparater, konkluderer forskerne bag et stort amerikansk real world-studie, som blev præsenteret i et indlæg (#IOR-06) på American Headache Society’s årlige konference i Denver, Colorado.

Forskere med tilknytning til blandt andet Mayo Clinic og GlaxoSmithKline har i studiet analyseret registerdata fra over 12.000 migrænepatienter, der gennem 14 år var blevet behandlet på Mass General Brigham i Boston, og som og havde mindst én diagnose for CVD i året inden første præsentation.

Individuelle årsager

Patienterne blev behandlet med enten triptanere (33 procent), NSAID (17 procent) eller opioider/butalbital (O/B, 50 procent), hvoraf sidstnævnte frarådes i Danmark. I de tre kohorter var det mest anvendte lægemiddel henholdsvis sumatriptan (59 procent), ibuprofen (62 procent) samt butalbital (39 procent) og oxycodon (27 procent).

De statistiske analyser viste, at risikoen for blodprop i hjertet, i hjernen eller dødsfald som følge af hjerte-kar-relaterede årsager - såkaldte Major Adverse Cardiovascular Events (MACE) – var 1,0 procent ved triptanere, mens den var 3,8 procent og 4,5 procent for henholdsvis NSAID og O/B.

Den justerede hazard ratio (HR) for MACE ved triptaner vs. NSAID var 0,46 (95% CI: 0,29-0,71; p < 0,01), mens den ved triptaner vs. O/B var 0,38 (95% CI: 0,22-0,67; p < 0,01). Datagrundlaget var ikke stort nok til, at der kunne påvises statistisk signifikans af risikoen for de individuelle årsager til MACE, men tendensen var den samme.

Selvom flere forskellige behandlinger kan give gode resultater mod psoriasis, er det usikkert, hvor meget glæde patienterne har af dem.

Belgiske forskere efterlyser derfor en værdibaseret og patientorienteret tilgang til behandlingen af psoriasis. Sygdommen kan nemlig manifestere sig på mange måder og medføre en række følgesygdomme, og de enkelte behandlingstilbud lindrer typisk kun nogle symptomerne. Derfor er der ifølge forskerne behov for at vide, hvilke behandlingsresultater der har størst værdi for patienterne, så man kan tilrettelægge behandlingen derefter.

I et systematisk review i JAMA Dermatology forsøger forskerne at danne et overblik over de behandlingsresultater, som patienterne ud fra deres helt subjektive tro, meninger og mål mener er vigtigst at adressere. De belgiske forskere har gennemgået litteraturen og fundet frem til 24 studier, hvor sammenlagt 23.000 psoriasispatienter har givet udtryk for, hvilke behandlingsresultater, der er vigtigst for dem. Patienterne har varierende grader af psoriasis forskellige steder på kroppen, og studierne omfatter alle former for behandling spændende fra topikale til biologiske lægemidler.

Ren hud og sikkerhed er vigtigst

Gennemgangen fandt frem til 23 behandlingsresultater fordelt på fire kategorier, som patienterne vurderede, var relevante. De fire kategorier var fysiske/kliniske resultater, livspåvirkning, ressourceforbrug og bivirkninger. For patienterne var det vigtigst at opnå helt ren hud, og det behandlingsresultat blev nævnt i 79,2 procent af studierne. Herefter fulgte kontrol med symptomer som kløe, smerter og skældannelse (70,8 procent) og behandlingssikkerhed (62,5 procent).

Mindst værdi lagde patienterne på kontrol over følgesygdomme og samfundsmæssige udgifter til behandlingen, som i begge tilfælde kun blev nævnt i ét af de 24 studier (4,2 procent). Overordnet set lagde patienterne mest vægt på fysiske/kliniske resultater og bivirkninger, mens interessen for ressourceforbrug var lavest.

Undersøgelse var ikke designet til at sammenligne relevansen af forskellige behandlingsresultater indenfor specifikke patientgrupper, men ved at dykke ned i de enkelte studier kunne de belgiske forskere se betydelige forskelle. Unge patienter tillagde det således større værdi at opnå et normalt arbejds- og sexliv, hvorimod ældre patienter var mere optagede af en god søvnkvalitet og få bivirkninger. Der var også kønsforskelle, idet kvinder lagde større vægt på at opnå ren hud på synlige områder end mænd.