Transplantation af afføring kan måske behandle din tarmsygdom
Fæcestransplantation bruges allerede nu til at behandle livstruende diarré og håbet er, at det også kan være effektfuldt for andre tarmlidelser.
{snippet mavetarm}
Tarm er det nye sort og der bliver forsket i tarmen og dens bakterier som aldrig før. Hermed også om fæcestransplantation kan kurere nogle af de mange tarmsygdomme, som desværre bliver mere og mere udbredt.
I dag bruges fæcestransplantation til at behandle den bakteriefremkaldte sygdom clostridium difficile med succes. Derfor håber forskere, behandlere og patienter, at det også kan have god effekt på Crohns sygdom og colitis ulcerosa, men de foreløbige resultater er usikre.
Når Andreas Munk Petersen, der er overlæge ved Gastroenheden på Hvidovre Hospital, netop har afholdt et foredrag, der blandt andet omhandler fæcestransplantation, er det med en god grund. Fæcestransplantation er nemlig et hot emne inden for både forskning i og behandling af kronisk inflammatoriske tarmsygdomme. Håbet er nemlig, at man – ligesom det er tilfældet med den bakteriefremkaldte sygdom clostridium difficile – vil kunne behandle Crohns sygdom og colitis ulcerosa med samme metode.
I det hele taget er der disse år i stor interesse for tarmfloraens betydning for udviklingen af mange forskellige kroniske sygdomme, men Andreas Munk Petersens fokus er især på fæcestransplantation i forbindelse med Crohns sygdom og colitis ulcerosa.
”Ved rigtig mange sygdomme kan man se, at der er forstyrrelser i de almindelige tarmbakterier. Det er for eksempel tilfældet med sygdommen clostridium difficile, og for den sygdom gælder det, at fæces transplantation er effektivt. Derfor er det også nærliggende at tænke, at den form for behandling vil kunne hjælpe patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa,” siger Andreas Munk Petersen.
Faktum er imidlertid, at mens fæcestransplantation som behandling ved clostridium difficile er en succes, viser foreløbige undersøgelser ikke samme opløftende resultater for fæcestransplantation som behandling af patienter med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa.
Håbet er ikke ude
Selvom de foreløbige videnskabelige undersøgelser af fæcestransplantation som behandling for Crohns sygdom og colitis ulcerosa ikke har meget positive resultater, er alt håb langt fra ude, understreger Andreas Munk Petersen. Også selvom der er lavet tre mindre undersøgelser, hvor patienter med henholdsvis Crohns sygdom og colitis ulcerosa har fået fæcestransplantationer uden meget overbevisende resultater. I et af studierne var resultaterne negative, men i de to andre, var de positive.
”Dermed er der også noget, der peger i retning af, at undergrupper af patienterne måske kan få gavn af det på længere sigt, selvom det ikke bliver nogen mirakelkur” siger han.
Mere præcist gælder det for clostridium difficile, at kurreringsraten er omkring 90 procent, mens den for Crohns sygdom og colitis ulcerosa er nede på 20-30 procent. Men der skal langt flere undersøgelser til for at klarlægge, om fæcestransplantationerne alligevel har en plads i behandlingen af de to sygdomme, understreger Andreas Munk Petersen.
Flere komponenter i tarmsygdomme
Det gyldne spørgsmål er så, hvorfor fæcestransplantation ikke har samme overbevisende effekt på Chrohns sygdom og colitis ulcerosa. Det er der desværre ikke noget enkelt svar på, siger Andreas Munk Petersen. Lidt groft formoder forskerne nemlig, at kronisk, inflammatorisk tarmsygdom har hele tre komponenter i sig, som hver for sig eller i samspil kan udløse de kronisk inflammatoriske tarmsygdomme. For det første kan genetisk disposition spille en rolle. For det andet kan patienterne have et overaktivt immunforsvar, og for det tredje kan sygdomme have at gøre med tarmbakterier. Derfor er det også langt mere komplekst at anvende fæcestransplantation som behandlingsform, når det kommer til Crohns sygdom og colitis ulcerosa end ved clostridium difficile, fortæller Andreas Munk Petersen.
”Ved clostridium difficile handler ubalancerne om tarmfloraen og formentlig ikke om hverken genetik eller immunforsvar. Min forventning er, at man i princippet kan få inflammation af forskellige grunde. Derfor tror jeg, det først og fremmest handler om at finde de undergrupper af patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa, hvor sygdommene udspringer af problemer med tarmbakterierne, ligesom det er tilfældet ved clostridium difficile,” siger han.
Mange udfordringer
Et andet puslespil, som det er vanskeligt til at få til at gå op, handler om at finde de rette donorer.
”Alle mennesker har en helt unik tarmflora, så at finde et match er meget vanskeligt. Desuden skal man være opmærksomme på eventuelle skjulte sygdomme hos donoren,” siger Andreas Munk Petersen.
Der er således flere udfordringer forbundet med at anvende fæcestransplantation i behandlingen af de kronisk inflammatoriske tarmsygdomme.
”Men der kører relativt mange studier i disse måneder, så kommer der positive resultater, kunne det sagtens finde en plads inden for en overskuelig fremtid,” slutter han.