Ældre patienter med astma risikerer fejldiagnose

Den viden, både specialister og praktiserende læger har om ældre astmapatienter, er ifølge ekspert i medicinske lungesygdomme, Charlotte Ulrik, mangelfuld. Det øger risikoen for forsinkede og forkerte diagnoser. Mange kunne få det bedre, hvis de blev behandlet korrekt.

Forekomsten af astma blandt ældre er lige så høj som blandt børn og yngre voksne, hvilket betyder, at omtrent ti procent af befolkningen over 60 år har astma. Ydermere er det en andel, der ser ud til at stige i fremtiden, da flere yngre oplever at få sygdommen, som har en meget lav remissionsrate i voksenalderen. Alligevel bliver de ældre astmapatienter ikke inkluderet i de studier, der blandt andet undersøger, hvordan man bedst behandler mennesker med astma.

”Vi har ikke studier, der tyder på, at vi skal behandle de ældre astmapatienter anderledes end yngre patienter med astma, men samtidig heller ikke evidens for effekten af behandlingerne hos ældre patienter med astma. Det har bestemt at gøre med, at det er en patientgruppe, der ofte ikke er med i de studier, hvor der forskes i medicinsk behandling af astma,” lyder det fra Charlotte Ulrik, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet.

Charlotte Ulrik har behandlet ældre patienter med astma i 20 år og mener, at der reelt er behov for supplerende viden på området.

”Der findes næsten ingen studier om ældre og astma. Jeg har sammen med nogle af mine kolleger skrevet lidt om det i studiet Lung function impairment increases with age of diagnosis in adult onset asthma for nogle år tilbage, og siden da er der publiceret meget, meget lidt på området,” påpeger Charlotte Ulrik.

KOL eller astma?

Noget af det, man dog ved, er, at astma synes at være vanskeligere at behandle blandt den ældre patientgruppe, ligesom de har en højere sygelighed og dødelighed.

”Og dertil kommer en fejlfortolkning af luftvejssymptomer hos ældre patienter, som kan resultere i en forsinket eller ligefrem forkert diagnose,” fortæller professoren.

For ifølge Charlotte Ulrik er især de ældre astmapatienter i stor risiko for at blive fejldiagnosticerede – særligt hvis de tidligere har været eller sågar fortsat er rygere. I sådanne tilfælde har de praktiserende læger såvel som specialisterne en tilbøjelighed til hurtigt at tænke i retning af en KOL-diagnose.

”Den tendens er noget, alle læger skal være opmærksomme på. For når en ældre patient præsenterer symptomer med bl.a. hoste, åndenød og hvæsende vejrtrækning – og hvis det tilmed er en patient, der på et tidspunkt i sit liv har røget, bliver det ofte kaldt KOL. Men selv om patienten er lidt oppe i årene, er en KOL-diagnose ikke nødvendigvis den rigtige, og derfor er det meget vigtigt at huske, at man kan debutere med astma på alle tider i livet. Det er meget vigtigt - også hvis man er blevet lidt ældre - at man får stillet en korrekt diagnose på baggrund af passende udredning, så man får den bedst mulige behandling,” pointerer professor Ulrik.

Fare for forværringer

En fejldiagnose for de ældre astmapatienter kan have alvorlige følger, for det kan potentielt resultere i en forkert og ringere behandling af patienterne.

”I en lang årrække har man diskuteret, om der i virkeligheden ikke var en større del af KOL-patienterne, som havde bedre af at undvære inhalationssteroid i deres behandling - og det bringer nogle af dem, hvor den tilgrundliggende sygdom i virkeligheden er astma, i risiko for akutte forværringer, der kunne være undgået, fordi de ikke får den medicin, der rent faktisk kan behandle deres astma,” understreger Charlotte Ulrik og peger på, at mens en del patienter med KOL primært behandles med LABA/LAMA, får andre triplebehandling, og så er astma-delen ifølge professoren dækket godt ind.

En anden problematik, der rammer de ældre patienter med astma, er, at det ganske enkelt ikke er alle, der opsøger en læge med symptomerne - fordi sygdomme først optræder sent i livet.

”Det betyder, at en del personer, der med den rigtige diagnose kunne få det bedre, ikke får stillet diagnosen, hverken hos de praktiserende læger eller i lungeambulatorierne,” fortæller Ulrik.

Sen debut en udfordring

Netop den sene materialisering af sygdommen - late-onset astma - kan resultere i flere udfordringer for de ældre astmasyge patienter. 

”Hvis man debuterer sent med sin astma, har man ofte sværere astma, end hvis man er debuteret meget tidligt i livet med sygdommen. Selv om symptomerne er de samme, altså pibende og hvæsende vejrtrækning, åndenød og måske slim fra lungerne og hoste, så kan det godt være svært at holde styr på og opnå en god behandlingskontrol for de ældre astmapatienter,” påpeger professor Ulrik og minder om, at selve aldringen også kan spille ind i diagnostikken af denne gruppe patienter:

”Nogle patienter, der debuterer sent med astmaen, har vedvarende nedsat lungefunktion, hvor en del af det måske er aldersrelateret, og det kan i nogle tilfælde betyde, at de lungefunktionsmæssigt ikke responderer helt så godt på behandlingen som yngre astmapatienter,” fremhæver professoren og fortsætter:

”Eksempelvis har man både nationalt og internationalt en grænse, der fastsætter luftvejsobstruktion, som forholdet mellem FEV1 og FVC på under 0,7. På det område har svenskerne besluttet sig for, at hvis man er over 65 år, skal den være over 0,65, fordi vi bliver lidt mere obstruktive som følge af nedsat elasticitet med alderen - også i vores lunger.”

Det kræver erfaring

Når den praktiserende læge eller speciallægen på et lungeambulatorium skal behandle en ældre patient med astma, er der altså ikke mange anbefalinger at læne sig op ad. Der er de nationale og internationale guidelines for behandling af patienter med astma – men de tager ikke afsæt i den ældre astmapatient.

”De anbefalinger, vi har, er lavet på baggrund af forskningsresultater. Den forskning de ældre astmapatienter ofte bliver ekskluderet fra. Så reelt behandler vi denne patientgruppe ud fra devisen om, at anbefalingerne nok også gælder for de ældre astmapatienter. Det er sådan, det er,” lyder det fra Charlotte Ulrik, der understreger, at sådan ser virkeligheden ud for en stor del af alle astmapatienter.

”En gruppe svenske forskere har opgjort, at mindre end fem procent af real life astmapatienter vil kunne indgå i de kliniske studier. Derfor er real life studier også vigtige for at vise, at en given behandling virker ude i det virkelige liv,” siger professor Ulrik og minder om, at en stor del af de praktiserende læger og specialisterne har masser af erfaring at læne sig op ad. Og det er ifølge professoren godt, for det er essentielt, at de ældre astmatikere får en medicinsk behandling, der mindsker både sygdommens symptomer og risici for forværringer.

Møde med åbent sind

Ydermere pointerer Charlotte Ulrik, er der blandt de ældre patienter er en anseelig gruppe kvinder, der debuterer med astma omkring overgangsalderen.

"Også her er det vigtigt at se, at det ikke nødvendigvis er KOL, kvinderne har, da symptomerne ofte er betinget af astma. De, der har astma, har ofte mange forværringer, så derfor skal lægen helst hurtigt opdage, at det er astma, patienterne har,” lyder opfordringen fra professoren, som understreger, at der skal sættes ind på at gøre diagnostikken mere præcis, når lægen møder patienten - og helst første gang inden behandlingen sættes i værk.

”Det er meget vigtigt, at vi som læger møder vores patienter med et åbent sind, og det gør sig også gældende, når patienterne bliver set på diverse medicinske afdelinger rundt omkring i landet og i lungeambulatorierne. Det er utroligt vigtigt, at man som læge frigør sig fra tanken om KOL. Blot fordi patienten har røget cigaretter på et tidspunkt i sit liv eller måske stadigvæk gør det, skal diagnosen ikke per definition være KOL. Det kan altså stadigvæk godt være astma, de har nede i deres lunger,” pointerer Charlotte Ulrik og fortsætter:

”Der er ikke tvivl om, at der formentligt er en del patienter, som godt kunne have det bedre, hvis de blev diagnosticeret mere præcist og fik konstateret, at der rent faktisk også var en astma-del i det, de fejler i deres lunger. Der er mange, der har nogle symptomer, som - hvis de blev behandlet bedst muligt - kunne få det en hel del bedre,” slutter professor Ulrik.

Artiklen har været bragt i september 2021 i magasinet Medicinsk Tidsskrift