Første skridt taget til epilepsiplan
Så er det en kendsgerning. De første skridt til en epilepsiplan er nu taget med en bevilling på 30 mio. kr. fra finansloven.
Overlæge: Opløftende tal for overlevelse efter lymfekræft
Behandlingen af lymfekræfttypen Hodgkin Lymfom er så effektiv, at yngre patienter, som har været kræftfrie i to år efter endt behandling, sjældent oplever tilbagefald og statistisk set har samme overlevelse som en person af samme alder og køn uden Hodgkin lymfom.
Angst for insulinchok får Sabrina til at vælge farligt højt blodsukker
Sabrina Juulsgaard Jensens hverdag var præget af angst og isolation i forbindelse med, at hun som kun niårig fik konstateret type 1-diabetes. I dag ved Sabrina alt om, hvordan hun kontrollere sin diabetes, men alligevel lader hun jævnligt sit blodsukker være for højt af angst for insulinchok.
Diabetespsykolog: ”Nogle diabetespatienter lever med højt og farligt blodsukker med vilje”
Nogle diabetespatienter er så angste for at få insulinchok, at de med overlæg lever med for højt blodsukker. Diabetesbehandlere er ikke altid opmærksomme på, at nogle patienter har højt blodsukker af den grund, siger diabetespsykolog.
Nyt studie af fiskeolie kan ændre praksis
I håndkøb fra supermarkedet har vitaminer og fiskeolie som forebyggende tilskud mod hjertekarsygdom ingen værdi, mener eksperter. Men nye studier af f.eks. fiskeolie tyder på, at de i højere doser kan have en forebyggende effekt.
Patient i forebyggende behandling: »Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for ikke at blive syg igen«
Rosa Jensen er som én af de første danske patienter med modermærkekræft begyndt i forebyggende behandling med immunterapi. Selvom listen over mulige bivirkninger er lang, er den 53-årige kvinde ikke i tvivl. Tanken om at få et tilbagefald efter at have takket nej til behandlingstilbuddet er slet ikke til at bære, mener hun.
Professor: Patienter risikerer at få unødvendige kroniske bivirkninger
SERIE: ADJUVERENDE BEHANDLING. Forebyggende immunterapi er en stor gevinst for patienter med modermærkekræft, vurderer professor Inge Marie Svane, men i og med, at det endnu ikke er muligt at forudse præcist hvilke patienter, der har brug for behandlingen, risikerer flere at få kroniske bivirkninger »til ingen verdens nytte«.
