Børneleukæmi-overlevere har langt ind i voksenlivet en forhøjet risiko for at blive indlagt

Børn og unge, der har overlevet leukæmi i fem år, samlet set har en dobbelt så høj risiko for at blive indlagt som andre børn og unge, og at den øgede risiko for indlæggelse fortsætter langt ind i voksenlivet. Størstedelen af børn, der diagnosticeres med leukæmi i dag, overlever dog uden alvorlige senfølger.

En nordisk forskergruppe har som de første i verden lavet en dybdegående undersøgelse af senfølger efter tre typer af børne-leukæmi

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har stået i spidsen for en stor nordisk undersøgelse, der viser, at børn og unge, der har overlevet leukæmi i fem år, samlet set har en dobbelt så høj risiko for at blive indlagt, som andre børn og unge, og at den øgede risiko for indlæggelse fortsætter langt ind i voksenlivet. Resultaterne er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift, Journal of the National Cancer Institute (JNCI).

Børn med leukæmi har med de seneste årtiers intensivering af behandlingen opnået en markant forbedring i overlevelsen. For den hyppigste form for leukæmi, akut lymfoblastær leukæmi (ALL), gælder, at omkring 90 procent i dag bliver langtidsoverlevere. Behandlingen kan være intensiv og forbundet med bivirkninger, hvoraf nogle er alvorlige, og måske først viser sig mange år efter endt behandling. Det er væsentligt at afdække bivirkningsmønstret for at kunne foretage justeringer i behandlingen og opfølgningen.

Der er forskellige undertyper af leukæmi, som alle behandles forskelligt, og derfor kan have forskellige senfølgeprofiler. For første gang har forskere lavet en dybdegående undersøgelse af risikoen for at blive indlagt for både overlevere af ALL, den hyppigste form for leukæmi hos børn, akut myeloid leukæmi (AML) er den næst hyppigste, og kronisk myeloid leukæmi (CML) som er meget sjælden.

"Vi fandt, at leukæmitypen har betydning for mønsteret af senfølger. For både CML- og AML-overlevere var den samlede risiko for indlæggelse højere end hos ALL-overlevere. Dette kan skyldes, at knoglemarvstransplantation har været anvendt hyppigere ved AML og CML end ved ALL," siger læge og ph.d.-studerende Gitte Vrelits Sørensen i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af de unikke nordiske registre har forskerne stor set kunnet skabe et komplet overblik over forekomsten af sygdomme hos børneleukæmi-overlevere, der er så alvorlige, at de kræver hospitalsindlæggelse. Forskerne inddelte årsagerne til hospitalsindlæggelser på i alt 120 forskellige sygdomskategorier. Herefter blev risikoen for hospitalsindlæggelse blandt de tidligere børneleukæmipatienter sammenlignet med risikoen for hospitalsindlæggelse blandt knap 130.000 børn og unge uden en børnekræftdiagnose.

Forskerne fandt, at ALL-overlevere havde særlig høj risiko for bl.a. hjernetumor, epilepsi og nedsat funktion af hypofysen. Hos AML-overlevere fandt de høj risiko for bl.a. hjertesvigt og grå stær, og for CML overlevere fandt de høj risiko for bl.a. grå stær, lungebetændelse samt sygdomme i knogler og led.

"Det er vigtigt at pointere, at selvom leukæmi-overleverne generelt har en høj relativ risiko for mange sygdomme sammenlignet med befolkningen generelt, så er sygdommene heldigvis sjældne, og derfor er den absolutte risiko generelt lav – også for leukæmi-overlevere. Det er også vigtigt at understrege, at størstedelen af børn, der diagnosticeres med leukæmi i dag, overlever uden alvorlige senfølger," siger Gitte Vrelits Sørensen.

Med denne undersøgelse har forskerne skabt et detaljeret overblik over langtidsrisikoen for at blive indlagt hos børneleukæmi-overlevere. Forskerne fulgte i alt 4.003 5-års overlevere diagnosticeret med leukæmi før 20-års alderen mellem 1970 og 2008 i Denmark, Sverige, Finland og Island.

- Det internationale samarbejde, de detaljerede landsdækkende registre, samt borgernes lige adgang til sundhedsvæsenet i Norden har gjort det muligt at følge en meget stor gruppe af børneleukæmi-overlevere over mange år, hvilket giver data af høj kvalitet, siger Gitte Vrelits Sørensen.

Undersøgelsen bidrager med ny viden til både langtidsoverlevere og sundhedspersonale, og informationen vil være nyttig i forbindelse med udarbejdelse af langtidsopfølgningsguidelines for denne store og voksende gruppe af børnekræftoverlevere. Forskernes næste skridt bliver at koble informationer med detaljerede behandlingsinformationer.

"For ALL overleverene er vi for eksempel i gang med at lave en stor undersøgelse, hvor vi bliver i stand til at se, hvordan den primære kræftbehandling (herunder stamcelleterapi og stråling) og tilbagefald af leukæmi påvirker risikoen for senfølger. På den måde bliver vi i stand til at afgøre om der er nogle grupper af børneleukæmi-overlevere, der bør følges ekstra tæt, og andre grupper, der måske ikke behøver følges så tæt," siger Gitte Vrelits Sørensen.