”Som eksempatient glæder det mig, at der er kommet øget fokus på behovet for behandling af atopisk eksem, for vi føler ikke, at vi er en forkælet patientgruppe,” siger Anne Vastrup.

Eksempatienter glæder sig over sjælden opmærksomhed – nu en del af økonomi-forhandlingerne

Skrevet af Ebbe Fischer den 9. juni 2021. Skrevet i Huden.

En ny dyr behandling kan være en rigtig god investering, mener både patientforening og Danske Regioner. Området er på bordet under forhandlinger med regeringen om næste års budget.

”Det er jo bare lidt børneeksem.”

Den holdning møder mennesker med atopisk eksem ofte, og sandt er det, at mange har denne slags eksem som børn, hvorefter det går væk. Imidlertid har mange det også som voksne, og det kan være invaliderende med store udslæt og konstant kløe.

De senere år er nye biologiske behandlinger kommet til såsom det effektive præparat Dioxent, men det koster flere tusinde kroner om måneden pr. patient.

Regionsformand vil finde pengene

Nu vil formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach, imidlertid finde pengene. Det fastslår en for området usædvanlig grundig artikel - med regionerne som afsender:

”Vi ser igen og igen, at der udvikles muligheder, hvor der ikke var et tilbud før. Og når nu ingen andre behandlinger virker effektivt, så er det rigtig godt, at vi kan hjælpe, når medicinen viser sig også at gavne de unge,” siger Karin Friis Bach i artiklen.

Regionerne forhandler i øjeblikket næste års økonomi med regeringen, og udmeldingen skal ses i det lys. Regionsformanden erkender, at det kan blive dyrt, men hun mener, at pengene skal findes. ”Udgiftsstigningen på medicinområdet skyldes i høj grad, at man nu kan tilbyde flere en løsning på deres lidelser. Og det er faktisk en tendens, der ofte ses,” siger Karin Friis Bach, ifølge regioner.dk.

Hun ser ikke umiddelbart noget stop for øgede udgifter på området – siden 2013 er udgifterne til sygehusmedicin steget med 400 mio. kr. årligt.

”Får vi ikke også penge til medicin og de mange andre nye behandlingsmuligheder, så må vi jo finde pengene andre steder. Personalet løber i forvejen stærkt, og pengene skal ikke tages fra de mange flere ældre patienter, som vi får de næste år som følge af den demografiske udvikling,” lyder det fra Karin Friis

Glædeligt overrasket patientforening

Anne Vastrup er formand for Apotisk Eksem Forening, og hun er overrasket over fokus på området, da hun mener, at patientgruppen i årevis er blevet overset.

”Som eksempatient glæder det mig, at der er kommet øget fokus på behovet for behandling af atopisk eksem, for vi føler ikke, at vi er en forkælet patientgruppe,” siger hun og tilføjer:

”I mange år skete der ikke så meget nyt på området, og flere patienter opgav det etablerede system og affandt sig med sygdommen og dens mange begrænsninger for ens liv. Det betyder, at vi har et mørketal af patienter, som nu kan hjælpes i kraft af den nye viden og de nye muligheder.”

De nye behandlingsmuligheder har ifølge Anne Vastrup været en væsentligt årsag til den øgede interesse: ”Sammen med øget viden om sygdomsmekanismer har det øget interessen, og vi oplever, at rigtig mange eksempatienter nu endelig får mod på igen at opsøge sundhedssystemet og bede om hjælp. Jeg opfordrer inderligt eksempatienter, der ikke oplever sygdomskontrol, til at gå til lægen nu,” siger hun

Biologisk behandling er en investering

I januar 2018 blev den første biologiske behandling for atopisk eksem godkendt til brug for voksne danskere. Efterfølgende er andre målrettede behandlinger, som f.eks. JAK-hæmmere, blevet godkendt, mens biologisk behandling nu også er godkendt til brug for unge eksempatienter over 12 år.

”Jeg ser godkendelse af målrettet behandling til brug ved atopisk eksem som et stort gennembrud, da det har gjort det muligt også for mange patienter med svær atopisk eksem endelig at få hjælp og opleve sygdomskontrol,” understreger Anne Vastrup.

I forbindelse med regionernes dækning af området savner Anne Vastrup imidlertid mere fokus på, at behandlingen kan ses som en investering.

”Vi har flere eksempler på hårdt ramte eksempatienter, der har fået førtidspension som 30-årige, som har haft udfordringer med at passe uddannelse og job osv.,” siger Anne Vastrup og påpeger, at de dermed kan blive gode skatteborgere i stedet for at ligge samfundet til last.

Fakta: Atopisk eksem

Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Det er en delvist arvelig sygdom, som ikke kan kureres, men kun lindres.
Sygdommen forsvinder imidlertid af sig selv for de fleste børn, når de er 7-11 år, men man har stadig risiko for at udvikle håndeksem - og ca. 25 procent får tilbagefald i 20-30 års alderen.
Atopisk eksem viser sig som vedvarende kløende eksem med rødt, fortykket udslæt. De fleste har perioder, hvor eksemet ikke er i udbrud, og hvor de derfor ikke har symptomer, men de hårdest ramte har det mere eller mindre konstant.
55 procent af sygdomstilfældene udvikles inden et-års-alderen, og da 80-90 procent af sygdomstilfældene udvikles hos børn før skolealderen, kaldes sygdommen således ofte for børneeksem.
Definitionen på atopisk eksem / børneeksem er kløe samt mindst tre af følgende: Eksem i bøjefurer. Tør hud. Barnet har astma eller høfeber, eller nærmeste familie har astma, høfeber eller børneeksem. Eksemet begynder inden toårsalderen.

Kilde: Atopisk Eksem Forening

Fakta: Dupixent

Dupixent anvendes til behandling af atopisk eksem hos voksne og børn over 12 år. Ved svære tilstande kan børn over 6 år også behandles.
Typisk anvendes Dupixent ved svære tilfælde af eksem, når andre midler ikke har haft den ønskede effekt.
Dupixent kan også være tillæg til vedligeholdelsesbehandling til voksne og børn over 12 år med svær astma, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret.
Patienterne følges med kontroller hver fjerde måned og skal have indsprøjtninger hver 14. dag for at få gavn af medicinen.

Kilde: www.min.medicin.dk

Relaterede artikler

atopisk eksem, atopiskeksem

Eksempatienter glæder sig over sjælden opmærksomhed – nu en del af økonomi-forhandlingerne