Mere end 90 procent af børn med børneeksem har følgesygdomme

Forekomsten af atopiske følgesygdomme til atopisk eksem (børneeksem) er mere udbredt end hidtil antaget, viser et verdensomspændende studie. Studiet viser desuden en sammenhæng mellem sværhedsgraden af patientens eksem og forekomsten af følgesygdomme.

”Undersøgelsen sætter fokus på, at vi som læger bør være meget opmærksomme på at spørge ind til følgesygdomme hos børn med atopisk eksem,” siger ledende overlæge Simon Francis Thomsen, Dermato-Venerologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Studiet er baseret på selvrapportering via internettet og omfatter 7.465 børn og unge i alderen 0,5 til <18 år, som enten selv svarede eller lod deres forældre/værge svare for dem. Deltagerne repræsenterer Europa, Nordamerika, Latinamerika, Mellemøsten og Asien. Repræsentationen var højst i Europa (2.700 børn) og lavest i Asien (743 børn).

Opgjort over alle lande havde 92,5 procent af deltagerne mindst én følgesygdom. De hyppigste følgesygdomme var allergisk rhinitis (77,7 procent) og astma (57,6 procent). Herefter fulgte forskellige allergier, nældefeber (20,8 procent) og kronisk bihulebetændelse (9,4 procent) samt en række andre, mindre hyppige atopiske sygdomme.

”Tidligere studier af børn har typisk fundet en prævalens (forekomst, red.) af følgesygdomme på højest 75 procent, så dette er et overraskende højt tal,” siger Thomsen.

Forekomsten af følgesygdomme følger eksemens sværhedsgrad

Resultaterne af studiet blev fremlagt på AAAI-konferencen  af læge Jonathan Silverberg fra The George Washington University School of Medicine and Health Sciences i Washington, DC, USA.

Ifølge studiet stiger forekomsten af følgesygdomme i takt med sværhedsgraden af patientens eksem. Mens 92,5 procent af alle studiets deltagere havde mindst én følgesygdom, så var det tilfældet for 97,5 procent af dem med svær atopisk eksem. Hos forsøgsdeltagere med mild eller moderat grad af eksem var forekomsten af mindst én følgesygdom henholdsvis 90,9 procent og 94,5 procent. For alle de enkelte følgesygdomme gjaldt det ligeledes, at deres prævalens steg i takt med sværhedsgraden af atopisk eksem.

Ifølge Thomsen er der tidligere vist en vis sammenhæng mellem prævalens af følgesygdomme og sværhedsgraden af eksem. Men det er første gang, at et så stort studie viser en så klar sammenhæng. Den danske læge ærgrer sig dog over, at forskerne bag studiet ikke har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem sværhedsgraden af eksemet og sværhedsgraden af følgesygdommene.

”Det kunne være godt at vide, om følgesygdommene hos patienter med svær atopisk eksem også har en generel høj sværhedsgrad,” siger han. En sådan sammenhæng ville umiddelbart være forventelig, fordi de forskellige allergiske følgesygdomme er en konsekvens af eksemet, som gør huden sårbar og derved udsætter immunsystemet for et større pres.

Studiet viser de samme tendenser i alle globale regioner

En af styrkerne ved det nye studie er, at det omfatter forsøgsdeltagere fra fem globale regioner. Og her tegner der sig et relativt ensartet billede, når resultaterne bliver opgjort for de enkelte regioner. Eksempelvis er allergisk rhinitis og astma de mest almindelige følgesygdomme over hele verden. Modsat hører næsepolypper, eosinofil øsofagitis (EoE) og atopisk keratoconjunctivitis til blandt de mest sjældne følgesygdomme i alle fem regioner. Der er dog visse regionale forskelle. Således forekommer kronisk bihulebetændelse kun omtrent halvt så hyppigt i Europa og Latinamerika som i de øvrige regioner, mens fødevareallergi er en markant mere hyppig følgesygdom i Mellemøsten og Asien end i resten af verden.

”For få årtier siden var atopiske sygdomme væsentligt mere udbredte i Vesten end i resten af verden, men siden da har vi set en bevægelse i retning af, at forskellene er blevet udjævnet,” forklarer Thomsen. Og ifølge det nye studie er Europa og Nordamerika allerede blevet overhalet indenom af Latinamerika og Mellemøsten, der har den højeste forekomst af atopiske følgesygdomme. I disse regioner har henholdsvis 95,9 procent og 98,1 procent af patienter med atopisk eksem mindst én følgesygdom, mens det samme kun er tilfældet for 84,7 procent af de europæiske deltagere i studiet.

Simon Francis Thomsen hæfter sig ved, at forskerne bag det nye studie har anvendt de samme metoder, som man brugte i den store globale undersøgelse ISAAC i 1990’erne. Det understøtter, at tendensen mod en global ensartethed er reel. Ifølge den danske læge ligger den såkaldte hygiejneteori sandsynligvis til grund for denne udvikling, idet resten af verdens befolkning i stigende grad tilegner sig vestlig levevis, som i udpræget grad skåner immunsystemet for beskyttende patogener.

Selvdiagnosticering kan svække studiets konklusioner

Selvom Thomsen generelt finder, at det verdensomspændende studie anvender validerede metoder og udmærker sig ved at bruge den samme metodologi i alle regioner, så påpeger han tre svagheder i studiet. For det første måtte antallet af forsøgsdeltagere gerne være højere end de 7.465, når man tager i betragtning, at det er et internetbaseret studie. Og for det andet fremgår det ikke tydeligt, hvordan forsøgsdeltagerne er udvalgt.

”Man kan frygte, at nogle patienter eller deres forældre har haft større interesse end andre i at deltage i undersøgelsen, og at den således bærer præg af selektionsbias,” forklarer Thomsen. Han nævner også en tredje svaghed:

”Derudover har forsøgsdeltagerne selv stillet deres egne diagnoser, både hvad angår sværhedsgraden af deres atopiske eksem, samt hvilke atopiske følgesygdomme de lider af. Her kan man betvivle, om alle diagnoserne er korrekte.”