Skip to main content

Europæisk Taskforce: Atopisk dermatitis skal behandles proaktivt

Europæisk Taskforce: Atopisk dermatitis skal behandles proaktivt

Skal eksem holdes i ro, er vejen frem at behandle proaktivt frem for reaktivt. Det betyder, at lokal behandling skal følges op af jævnlig smøring med topikale steroider (TCS) eller calcineurinhæmmere (TCI), som holder den underliggende inflammation i ro og forlænger tiden før tilbagefald.

Sådan lyder nye råd fra en europæisk taskforce.

Ledende overlæge ved den dermatologiske afdeling på Aarhus Universitetshospital Mette Deleuran er medforfatter på det nyeste holdningspapir fra ETFAD (European Task Force on Atopic Dermatitis), hvor ekspertgruppen kommer med anbefalinger til at optimere behandlingen af atopisk eksem. I et oplæg ved Medicinske Tidsskrifters Post-EADV-webinar fortalte hun om de nye anbefalinger.

”Nogle patienter foretrækker kun at behandle, når eksemet er der. Så smører de sig i få dage, får eksemet til at gå i ro, hvorefter det kommer igen. Men har man kronisk eksem, er det en god ide i stedet at følge en proaktiv behandling, som går ud på, at man behandler eksemet næsten i ro, og derefter fortsætter behandlingen, det vil sige smører sig måske to gange om ugen enten med topikale corticosteroider eller calcineurinhæmmere. På den måde, viser forskningen, at man faktisk lægger den subkliniske inflammation ned, så den ikke hele tiden popper op og giver eksem,” fastslog Mette Deleuran og tilføjer, at den topikale behandling altid skal suppleres med passende fugtighedspleje.

Alle patienter skal have proaktiv behandling

I de nye råd fra ETFAD, der alle er baseret på den nyeste evidens, lyder det om den proaktive behandling, at den forlænger tiden før tilbagefald. Mere præcist skal den proaktive behandling indledes, efter at det synlige eksem er blevet behandlet væk, og skal bestå af to ugentlige lav-dosis topikale behandlinger på tidligere angrebne hudområder. Samtidig skal den skal følges op af daglig smøring med fugtighedscreme på hele kroppen. Forskningsresultater viser, at proaktiv behandling giver færre udbrud af eksem, og at TCI har en bedre effekt end TCS. TCI har også vist sig at virke bedre på kløen end TCS. Og fx har TCI-midlet tacrolimus vist sig både at være mere omkostningseffektivt og at medføre en øget livskvalitet, hedder det. Den klare anbefaling fra ETFAD lyder således, at alle patienter med moderat til svær AD skal introduceres til proaktiv behandling med enten TCI eller TCS.

I forhold til TCI anbefaler ETFAD til proaktiv behandling af følsomme hudområder pimecrolimus til patienter med mild AD og tacrolimus til de sværere tilfælde og til vedligeholdelsesbehandling. Off label brug til børn under to år bliver også anbefalet.

Fugtighedscreme forebygger ikke

Proaktiv behandling kan altså, om ikke forebygge, så i hvert fald gøre livet lettere for patienten. Og hvis man tror, at fugtighedspleje kan forebygge den atopiske march, så kan man ifølge Mette Deleuran og den nyeste forskning desværre også godt tro om igen. Fugtighedscreme er på baggrund af mindre studier indtil for nylig blevet anbefalet til forebyggende behandling på baggrund af mindre studier, men nyere, større og mere længerevarende studier – herunder BEEP-studiet – har ikke kunnet bekræfte den forebyggende effekt af fugtighedscreme, påpeger hun. BEEP-studiet bygger på data fra 1.400 nyfødte og viser, at daglig fugtpleje i det første år ikke kunne forhindre eksem. Ved 2-års alderen var hyppigheden af eksem lige stor i grupperne med og uden behandling. Og daglig smøring viste sig i tillæg at have en let øget tendens til at give hudinfektioner.

”Resultaterne rører dog ikke ved anbefalingen om at bruge fugtighedscreme som basisbehandling ved AD. For der er klar evidens for, at behandling med creme er vigtig, både når eksemet er i ro og når det er aktivt. For selvom patienten får en effektiv behandling, er det ikke altid, at tørheden i huden går væk,” fastslog Mette Deleuran og oplistede argumenterne for fugtighedspleje således:

- Vi ved, at vaseline (petrolatum) øger ekspressionen af vigtige barriereproteiner.

- Vi ved, at fugtighedspleje øger tykkelsen af stratum corneum, så det styrker huden.

- Vi ved, at fugtighedspleje reducerer inflammationen, da man kan se at det reducerer t-celle infiltrater i uinvolveret hud.

- Vi ved, at fugtighedspleje øger de anti-mikrobielle peptider i huden. Hvilket giver god mening, da vi ofte ser en overhyppighed af stafylokker på huden ved AD.