Skip to main content

Lovende resultater med ny JAK-hæmmer til behandling af AD

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Huden.

Lovende resultater med ny JAK-hæmmer til behandling af AD 

SKREVET AF BERIT ANDERSEN D. I KATEGORIEN HUDEN

AAD: Der er godt nyt til patienter med moderat til svær atopisk eksem (AD).  Resultater fra fase III-studierne ECZTRA 1, 2 og 3 viser nemlig, at JAK-hæmmeren tralokinumab i kombination med steroidcreme forbedrer både sygdommens sværhedsgrad og symptomer og patienternes livskvalitet.

“I øjeblikket er der kun én biologisk behandling tilgængelig for patienter med moderat til svær atopisk dermatitis, som ofte oplever at leve i årtier uden at have kontrol med deres sygdom. Ikke mindst på den baggrund ser vi frem til at kunne gøre tralokinumab tilgængelig for patienter og sundhedspersonale, som efterspørger yderligere behandlingstilbud,” siger Jörg Möller, Executive Vice President, R&D, LEO Pharma, som er virksomheden bag lægemidlet.

Tralokinumab binder sig specifikt til IL-13 cytokinet, som er en nøglefaktor i udvikling af atopisk dermatitis og deraf afledte symptomer. Behandlingen er undersøgt i tre fase III-studierne ECZTRA 1, 2 og 3, som rummer data fra mere end 1.900 voksne patienter med moderat til svær atopisk dermatitis. I alle tre studier fik deltagerne tralokinumab 300 mg administreret hver anden uge (i ECZTRA 3 i kombinationsbehandling med topikale kortikosteroider). Og i alle tre studier blev de primære endepunkter mødt ved uge 16 målt ud fra fra ’Investigator Global Assessment score of almost clear skin’ (IGA 0/1) og mindst 75 procent forbedring i det såkaldte ’Eczema Area and Severity Index score (EASI-75). Sekundære endepunkter blev ligeledes mødt ved behandling med tralokinumab sammen med topikale kortikosteroider efter 32 uger.

Resultater fra ECZTRA 1 bliver præsenteret på den virtuelle AAD-kongres 2021 af Emma Guttman-Yassky fra Mount Sinai Hospital i New York, USA,  en af de primære forskere bag studierne.

ECZTRA 3-studiet viste, at flere patienter, som blev behandlet med tralokinumab, nåede en IGA-score på 0/1 (klar eller næsten klar hud) i forholdet 38,9 mod 26,2 pct. i forhold til patienter i plecebobehandling. Målt med EASI-score oplevede 56 pct. mod 35,7 pct. af patienterne på henholdsvis tralokinumab og placebo en forbedring i sygdommens sværhedsgrad.

Desuden fandt man i ECZTRA 3, at AD-patienterne oplevede færre symptomer, mindre kløe, fik en bedre livskvalitet og havde behov for mindre brug af steroidcreme. Forbedringerne viste sig allerede efter to-tre ugers behandling og holdt sig for 90 procent af patienternes vedkommende sig i yderligere 16 uger ud over forsøgsperioden, altså i alt 32 uger.

De mest almindelige bivirkninger, der blev observeret i studiet, var forkølelse og øjenbetændelse.

Studie igang med børn og unge

I øjeblikket er anti-IL-4-receptoren dupilumab det eneste biologiske stof, der er godkendt til patienter med moderat til svær AD, og det anbefales som alternativ til systemisk immunhæmmende behandling. Der er således begrænsede alternative behandlingsmuligheder til de hårdest ramte AD-patienter, og derfor et betydeligt udækket behov for yderligere målrettede systemiske eller biologiske behandlinger med holdbar effektivitet og forbedrede sikkerhedsprofiler. Og ifølge LEO Pharma, imødekommer det tralokinumab - forudsat det godkendes - altså dette behov.

Overlæge ved Dermatologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital Mette Deleuran er enig. Sammen med det allerede godkendte dupilumab og en anden biologisk behandling på vej til godkendelse, lebrikizumab, og desuden en række JAK/STAT-hæmmere, som også er på vej, er tralokinumab en kærkommen behandlingsmulighed.  

“Psoriasispatienter har jo fået effektive behandlinger i mange år, men det er først nu det rykker inden for AD med dupilumab, og det er rigtig positivt, at der er så mange nye behandlinger på vej, som kan gavne de svære AD-patienter,” siger hun.

Præcis hvilken rolle tralokinumab kommer til at spille i behandlingen af moderat til svær AD, tør hun ikke spå om. Dupilumap blokerer både IL4 og IL13, mens tralokinumab er en mere selektiv behandling, der kun rammer IL13, men hvordan de to behandlinger adskiller sig fra hinanden i klinikken, ved man endnu ikke.

"Det er en ny lovende behandling, som ser ud til at være effektiv hos nogle patienter, og som ser ud til at have en langvarig effekt, så dem, der har god effekt vil have det længe, men det er svært at sige, præcis hvordan behandlingen skiller sig ud. Måske er der lidt færre der får øjengener ved tralokinumab end ved dupilumab, så det kan være en fordel, hvis det holder i klinikken. Det vil tiden vise," siger Mette Deleuran. 

Jörg Möller fortæller, at selskabet lige nu er i gang med at gennemføre det kliniske studie ECZTEND, der er et ’open-label extension’ studie over 268 uger, hvor man undersøger langtidseffekt og -sikkerhed for tralokinumab 300 mg med dosis hver anden uge for patienter, som har deltaget i de tidligere studier. Samtidig er man i gang med studiet ECZTRA 6, der evaluerer sikkerhed og effekt for behandling med tralokinumab monoterapi for patienter i aldersgruppen 12-17, som er blevet diagnosticeret med moderat til svær atopisk dermatitis. Det er et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret, multinationalt studie over 52 uger, som startede i 2018.

I øvrigt har LEO Pharma de senere år arbejdet for systematisk at kunne lancere et nyt innovativt lægemiddel til behandling af hudsygdomme hvert andet til tredje år frem mod 2030. 

Gode grunde til at lægerne øger deres fokus på hudsygdommen HS

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Huden.

Gode grunde til at lægerne øger deres fokus på hudsygdommen HS

SKREVET AF BERIT ANDERSEN D. I KATEGORIEN HUDEN

Mennesker med selv en mild version af hudsygdommen hidradenitis suppurativa (HS) er i risiko for at få smerter og depression. Derfor bør klinisk praksis øge sit fokus på diagnosen af denne sygdom, lyder konklusionen i et dansk studie.

Mere præcist viser det aktuelle studie, at personer med symptomer på mild hidradenitis suppurativa har 1,73 gange øget risiko for brug af antidepressiva og 1,24 gange øget risiko for at have brug for smertestillende medicin sammenlignet med raske kontrolpersoner.

Sammenhængen mellem depression og HS er kendt også fra andre studier, hvor blandt andet et dansk registerstudie for nylig viste, at en diagnose for depression ofte går forud for HS-diagnosen. Dette bekræftes af det aktuelle studie, som ydermere indikerer, at depression er en af de to første HS-relaterede komorbiditeter, som viser sig. Den anden er smerter.

HS er en inflammatorisk sygdom, der er forbundet med flere komorbiditeter: metabolisk syndrom, dårligt stofskifte, diabetes, skjoldbruskkirtelsygdom, fedme, rygning, depression, angst og kronisk betændelsestilstand i mave/tarm. På verdensplan er den diagnostiske forsinkelse ved HS på syv til ti år, og undersøgelser viser, at op til 90 procent af alle med HS-symptomer forbliver udiagnosticerede. De diagnosticerede tilfælde er dem med den mest alvorlige grad af HS. Og viden om HS-relaterede komorbiditeter stammer fra patienter med svær og langvarig sygdom, mens forskerne kun ved meget lidt om, hvordan billedet ser ud blandt dem med en mild grad af HS. Og på grund af de lange diagnostiske forsinkelser er de tidsmæssige forhold mellem komorbiditeterne også ukendte.

De danske forskeres tese var, at selv milde tilfælde af HS vil have øget risiko for udvikling af komorbiditeter, og det viste sig at være tilfældet i forhold til depression og smerter, mens studiet ikke fandt en øget receptudskrivning af midler mod diabetes, hjerte-kar-sygdom eller midler mod lavt stofskifte. Fundet indikerer, at disse komorbiditeter enten kun ses blandt dem med mere alvorlig HS, eller at de udvikler sig senere i sygdomsforløbet. En teori, som støttes af andre nylige forskningsresultater, som viser, at hyperkolesterolæmi først diagnosticeres efter, at patienten er diagnosticeret med HS, mens diabetes ofte viser sig forud for HS-diagnosen med så lidt som seks måneder.

Det nye danske studie, som netop er offentliggjort i magasinet Acta Dermato-Venereologica, baserer sig på data fra en prospektiv overlevelsesanalyse på en landsdækkende kohorte af ellers sunde bloddonorer, som sammen med registerdata på receptpligtig medicin blev brugt til at beregne forholdet mellem tid og første ordination af lægemidler mod følgende hidradenitis suppurativa-relaterede komorbiditeter: hjertesygdomme, diabetes, depression, skjoldbruskkirtelsygdom og smerter.

Studiet er en del af Det Danske Bloddonor Studie (DBDS), som er et forskningsprojekt, der indeholder data bestående dels af blodprøver og dels af oplysninger fra spørgeskemaer, som alle deltagere bliver bedt om at udfylde. DBDS startede op i 2010 og tæller på nuværende tidspunkt mere end 127.000 bloddonorer, som udelukkende består af raske personer i alderen 18-67.