Arbejdsrelateret sygdom påvirker tusinder – men der findes måske en løsning

Håndeksem er ikke bare en generende hudirritation, men en alvorlig arbejdsrelateret tilstand, der nu rammer flere og flere danskere. Det fører ikke kun til økonomiske tab, men også til personlige tragedier, når berørte må opgive deres karrierer. En nylig ph.d.-afhandling kommer med en mulig løsning.

Arbejdsrelateret håndeksem er den mest anerkendte arbejdsbetingede sygdom i Danmark og kan have store socioøkonomiske konsekvenser for samfundet og den enkelte. Faktisk udgør håndeksem mere end 90 procent af de anerkendte arbejdsrelaterede hudsygdomme herhjemme, og antallet af anmeldelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har de seneste 10 år været stigende. Forskningen har også vist, at tidlig håndtering af sygdommen, både medicinsk og socialt, kan have stor betydning for prognosen. Derfor har formålet med et dansk ph.d.-projekt været at kortlægge forekomsten og konsekvenserne af sygdommen og i den forbindelse afprøve et muligt forebyggelseskoncept med inspiration fra Tyskland. 

“Arbejdsrelateret håndeksem er et stort problem i mange vestlige lande. Hvis man kigger på alle anerkendte arbejdsbetingede sygdomme i Danmark, så udgør håndeksem en tredjedel af dem. Det er meget store tal, der er tale om,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz.

Hun er læge ved Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital, og står bag ph.d.-studiet, som hun forsvarede i oktober. 

Fire delstudier i ét

Studiet er opdelt i fire delstudier. I det første har Jojo Biel-Nielsen Dietz og hendes kolleger undersøgt forekomsten af højrisiko erhverv og udviklingen af sygdommens hyppighed over en 12-årig periode. I det andet studie undersøgte de langtidskonsekvenserne hos unge med fokus på vedvarende eksem-symptomer, livskvalitet og andre menneskelige konsekvenser ved hjælp af et spørgeskema. 

“Vi fik nogle hjerteskærende svar tilbage i vores spørgeskemaundersøgelse. Det påvirker deres sociale liv og kan medføre skam. Nogle har for eksempel ikke lyst til at tage en kage med på arbejde, som de selv har bagt. De er bange for, at folk ikke vil spise den, fordi de har lavet kagen med deres hænder,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz og tilføjer:

“Der kan tit være en manglende forståelse fra arbejdsgiveren, fordi håndeksem for mange bare er en lidelse, man har på hænderne, og som man smører med en smule creme. Men det har en stor betydning for patienterne på mange måder. Det er noget, de døjer med i rigtig mange år, og som påvirker deres livskvalitet og gør ondt, fordi de kan få sår og revner på hænderne,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz.

Konsekvenser på flere niveauer

Undersøgelsen kortlagde, at arbejdsrelateret håndeksem kan have store konsekvenser for både den enkelte og for samfundet. Udover at langt størstedelen af unge med håndeksem har en svær grad af sygdommen, mister 42 procent også deres arbejde på grund af deres håndeksem. 14 procent oplever sygefravær, og 12 procent går ned i løn.

“Det har en stor samfundsmæssig konsekvens, at vi har så mange mennesker med eksem, der oplever jobtab. Det kan også betyde, at de har problemer med at bruge den uddannelse, de har taget, og som de selv har valgt. For nogle af patienterne kan der næsten være en sorg forbundet med, at håndeksemen umuliggør, at de er i det arbejde, de gerne vil være i,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz. 

Undersøgelsen konkluderede også, at mennesker med håndeksem i gennemsnit arbejder knap ni timer mindre om måneden, efter at eksemet er anmeldt som en arbejdsbetinget sygdom. 

“Det er vigtigt at nævne, at det er et gennemsnit. Der kan være nogen, der arbejder 30 timer mindre, og nogen der arbejder 1 time mindre om måneden, men i gennemsnit er det cirka 9 timer mindre i måneden. Vi fandt også, at personer med håndeksem modtager mere kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge, efter at sygdommen er blevet anmeldt sammenlignet med før,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz. 

Forebyggelse er vejen frem

Hvad skal der til for at undgå, at arbejdsrelateret håndeksem bliver en menneskelig og socioøkonomisk belastning både for den enkelte og for samfundet? I Tyskland har man blandt andet udviklet en forebyggelsesmodel, som har vist gode resultater i forhold til sværhedsgraden af patienternes håndeksem, behovet for behandling samt længden af sygemeldinger. Derudover er 75 procent af patienterne i stand til at blive i deres erhverv. 

Det var denne model, som Jojo Biel-Nielsen Dietz og kollegerne tog udgangspunkt i og tilpassede det danske sundhedsvæsen.

“I Tyskland bliver patienter med svære tilfælde af eksem indlagt på et privathospital til hurtigt behandling, men det kan vi ikke gøre i en dansk hospital setting. Det har vi desværre ikke ressourcer til, så derfor kiggede vi på det, de gør i Tyskland og trak nogle elementer ud, som vi vurderede havde størst effekt - blandt andet at man får hurtig behandling,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz.

I det danske forsøg inkluderede forskerne 45 arbejdere med mistænkt arbejdsrelateret eksem og inddelte dem i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. I sidstnævnte gruppe ventede patienterne højst tre uger på en dermatologisk konsultation, hvor man blandt andet foretog en allergitest. Allergitesten var baseret på en kemiingeniørs gennemgang af samtlige datablade og ingredienslister på de allergifremkaldende stoffer, som patienten kunne blive eksponeret for på sit arbejde. Derudover blev patienterne undervist i, hvordan de passer bedst muligt på deres hud, og hvilke handsker de med fordel kan benytte. Og forsøget virkede.

“Efter tre måneder kunne vi se, at interventionsgruppen havde statistisk signifikant lavere sværhedsgrad af sygdommen og mindre eksem end kontrolgruppen,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz.

Forskerne undersøgte også effekten på livskvaliteten og de arbejdsmæssige konsekvenser, men fandt ikke resultater på den front. 

“Vi tror, at det endnu er for tidligt at sige noget på det område. Vi inkluderede patienter meget tidligt i deres sygdomsforløb, og vi regnede ikke med, at der ville være nogle konsekvenser, der kunne nå at slå igennem på tre måneder,” siger Jojo Biel-Nielsen Dietz.

Om tolv måneder skal der være en opfølgning på studiet, hvor man ifølge Jojo Biel-Nielsen Dietz netop vil undersøge effekten på livskvaliteten og de arbejdsmæssige konsekvenser.