Nu ses det i Danmark: Flåtbid kan føre til gigt hos mennesker

Seks danskere, primært mænd i alderen 40 til 80 år, har indenfor de seneste to et halvt år fået konstateret gigt i knæ eller håndled som følge af, at de blevet bidt af en flåt i naturområdet Marbæk Plantage, der ligger lidt nord for Esbjerg. Men også i Aalborg, Gødstrup og Sønderborg er der fundet enkelte tilfælde.

"Det er aldrig set før herhjemme i så stort omfang," siger Nanna Skaarup Andersen til Gigtforeningens hjemmeside. Hun afdelingslæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, klinisk lektor på Syddansk Universitet og medforfatter til et videnskabeligt studie om det overraskende fund, som er ved at blive fagfællebedømt.

Hos Gigtforeningen kommer fundet også som en overraskelse. 

"Vi har hverken hørt om eller set mange af disse tilfælde. Men jeg mener, at vi skal have en helt ny opmærksomhed rettet mod det. Ikke mindst fordi at der er gode muligheder for behandling, som tilfældene fra Esbjerg heldigvis viser os," siger Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind.

Flåter kan bære forskellige bakterier, herunder borrelia-bakterien, som er ansvarlig for flere sygdomme, hvoraf "borreliose" eller "Lyme-sygdom" er den mest kendte. Termen lyme-sygdom er mest udbredt internationalt, men i Europa anvendes ofte "borreliose" som betegnelse for sygdommen. Den fulde betegnelse for sygdommen er faktisk "lyme borreliose." 

Ikke alle flåter er bærere af borrelia-bakterien, og selv blandt dem, der er inficerede, overføres bakterien ikke altid. Overførslen af bakterien er mere sandsynlig, hvis flåten ikke fjernes og suger blod i mere end 24 timer, da bakterien typisk først overføres efter en vis periode med blodsugning.

Det er velkendt, at borreliose kan give ledgener – især i det stadie af sygdommen, som typisk indtræffer uger til måneder efter smitte. Men infektionen kan altså også ubehandlet udløse gigt i et led eller to led, typisk i knæet. På den måde adskiller den sig fra den klassiske leddegigt, der normalt rammer leddene symmetrisk, det vil sige i begge hænder, fødder eller knæ.

“Der er ikke tale om leddegigt, men den kan være lige så livskvalitetsnedsættende,” siger Philip Rask Lage-Hansen, overlæge ved reumatologisk afdeling på Esbjerg Sygehus til Gigtforeningen. Han tilser de ramte patienter, og takket være en skrap penicillinkur er fire ud af de seks patienter fra Esbjerg blevet helt raske, og de to sidste er aktuelt symptomfri.

Alle seks patienter fra Esbjerg blev først undersøgt for de klassiske årsager til gigt, inden lægerne undersøgte, om et flåtbid kunne være skyld i gigten. De seks danskere har også alle har gået i naturområdet Marbæk Plantage og er der blevet bidt af en flåt.

Som patient har man ikke mulighed for at vide, om man har fået sin gigt på grund af en borrelia-infektion. Det kræver en særlig undersøgelse af ledvæsken i leddene.

Anderledes almindeligt fænomen i USA

Der findes mere end 20 forskellige borreliabakterier, og i Esbjerg regner forskerne med, at der er tale om arten borrelia burgdorferi. I USA er denne borreliaart velkendt som årsag til gigtsygdom, der er udløst af flåtbid og deraf ubehandlet borreliainfektion. Harvard Medical School skriver eksempelvis, at 60 procent med lyme-sygdom vil udvikle lyme-artritis, en form for gigt i leddene, hvis ikke de behandles med antibiotika.

Man kan forebygge borrelia-gigt – og andre borreliainfektioner – ved at være opmærksom på tidlige symptomer med røde cirkelformede udslæt omkring biddet. Hvis lægen skønner, at der er tale om en borreliainfektion, kan man blive behandlet med antibiotika, hvorved man også forebygger borrelia-gigt.

Borreliose kan også sætte sig i nervesystemet, kaldet neuroborreliose, og føre til lammelser i ansigt og krop. Data fra laboratorierne viser, at der registreres ca. 180 tilfælde af neuroborreliose om året. De fleste tilfælde påvises i perioden juli til september, men symptomerne kan debutere hele året. Neuroborreliose optræder hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år og voksne i alderen 60-70 år.

Lige nu er Pfizer i gang med at udvikle en vaccine mod borrelia. Pfizer håber på at kunne få den godkendt til de amerikanske og europæiske markeder i 2026.

Flåter kan også overføre en anden sygdom, tick-borne encephalitis (TBE). Den er forårsaget af TBE-virus, som er forskellig fra borrelia-bakterien, der forårsager borreliose. TBE er i Danmark især udbredt på Bornholm, men også fundet i eksempelvis Tisvilde Hegn og omegn. TBE kan forårsage alvorlig inflammation i hjernen (encephalitis), rygmarven og/eller de omgivende hjernehinder (meningitis). I 2023 blev 13 danskere indlagt med TBE, hvoraf 8 var smittet på Sjælland, 5 på Bornholm og yderligere 13 danskere blev smittet i Sverige.

Flåter kan også bære på mange andre forskellige mikroorganismer, men bortset fra borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark. Det er især personer uden milt eller med nedsat immunforsvar, der efter et flåtbid er i risiko for at få de sjældne sygdomme.

Forebyggelse af flåtbid

Skov og græsklædt vegetation er områder med mange flåter. Her bør du tage lange bukser og sko eller glatte gummistøvler på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler. Tøj i lyse farver gør det desuden lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet. Noget fritidstøj kan allerede være imprægneret mod myg og flåter.

Undersøg dig selv og børn for flåter jævnligt efter en tur i skoven og vær særligt opmærksom på de fugtige og varme steder på kroppen, dvs. nakke, lyskeregionen, underbukseområdet, armhuler, knæhase, bag ørerne og hovedbunden.

Få også gerne en anden person til at tjekke de steder på kroppen, hvor det er svært selv at se ordentligt efter, fx på ryggen og i hovedbunden.

Hos børn skal man være særligt opmærksom på, at flåter kan sidde i lysken, hovedbunden og bag ørerne.

Flåterne kan være små fx som et komma (nymfer).

Sådan fjerner du en skovflåt

Brug gerne en pincet, flåtfjerner eller blot neglene til at fjerne flåten så hurtigt som muligt. Såfremt dele af flåten sidder fast i huden, kan man holde øje med en evt lokal reaktion (rødme eller betændelse). Denne indebærer ingen risiko for smitte, men der kan efterfølgende komme en bakteriel infektion i såret. Der findes forskellige slags flåtfjernere, som bl.a. kan købes på apoteket eller i dyrehandlere.

Kilde: SSI