Hvis politikerne ønsker at fastholde patienternes adgang til medicin, kan det ifølge Morten Freil, direktør i Danske Patienter, kræve, at regeringen og Danske Regioner drøfter en midlertidigt større økonomisk ramme.
Danske Patienter: Trumps politik har konsekvenser for danske patienter allerede nu
Usikkerheden om USA’s nye medicinpolitik er ikke længere kun et scenarie, som diskuteres i fremtidsanalyser. Ifølge direktør i Danske Patienter, Morten Freil, der også er medlem af Medicinrådet, kan konsekvenserne allerede mærkes i Danmark. Mandag trak Amgen kolesterolmidlet Repatha fra det danske marked, og Morten Freil vurderer, at virksomheder allerede er blevet mere tilbageholdende med både lanceringer og rabatter. Hvis der ikke reageres politisk nu, risikerer Medicinrådet at sige nej til mere ny medicin, advarer han.
”I øjeblikket diskuteres det meget i Danske Regioner, i regeringen, Medicinrådet og Amgros, hvad Trumps Most Favored Nation-princip kan komme til at betyde for patienterne i fremtiden, og hvordan vi skal forberede os til en usikker fremtid,” siger Morten Freil i et interview.
Han peger på, at mange stadig taler om udviklingen som noget, der først får betydning, når den amerikanske model er fuldt udmøntet. Her overses en central pointe, mener han.
”Vores pointe i Danske Patienter er, at problemerne allerede er her. Alene usikkerheden om, hvad det her kommer til at betyde, har den konsekvens, at virksomheder allerede nu begynder at undlade at markedsføre nye produkter i Danmark, og de er også mere tilbageholdende med at give rabatter, for eksempel når Amgros forhandler rabatter,” siger han.
Amgros er regionernes indkøbsorganisation og står for indkøb af sygehusmedicinen til danske hospitaler. Ifølge Morten Freil viser dialogen med både Amgros, virksomheder og andre aktører, at udviklingen allerede påvirker forudsætningerne for Medicinrådets arbejde. Rådet vurderer ny medicin ud fra forholdet mellem effekt og pris. Hvis rabatterne bliver mindre, ændrer regnestykket sig, og mere medicin risikerer at blive afvist.
”Hvis vi ikke i Danmark kan opnå rabatter i Medicinrådet på samme måde, som vi kunne for eksempel for et år siden, så betyder det, at patienternes adgang til medicin simpelthen bliver dårligere,” siger han.
Ifølge Freil løber to risici parallelt. Den ene er, at lavere rabatter betyder, at behandlinger ikke længere kan anbefales som standardbehandling i Medicinrådet. Den anden er, at virksomheder helt undlader at markedsføre nye produkter i Danmark.
Danmark er et lille marked, mens USA er verdens største. Virksomheder kan derfor vælge at beskytte deres amerikanske prisniveau.
”Det her er reelt. Risikoen for virksomhederne er simpelthen for stor ved at give rabatter, hvis risikoen er, at man mister det amerikanske marked eller skal tilbyde de samme priser i USA,” siger han.
”Hvis et præparat overhovedet ikke bliver markedsført, og der ikke bliver ansøgt i Medicinrådet om ibrugtagning, så betyder det også, at adgangen til nye effektive behandlinger bliver dårligere for patienterne,” siger han.
{snippet title="Tilmelding nyhedsbrev"}
Samtidig peger han på, at et svagere dansk marked kan påvirke forskning og muligheden for at tiltrække kliniske forsøg og eksperter. Danmark bliver mindre attraktivt som forskningsland, hvis ny medicin ikke introduceres.
Mangler afklaring
Som medlem af Medicinrådet oplever han, at rådet står i et politisk tomrum. Markedsvilkårene har ændret sig, mens rammerne for vurderingerne er uændrede. Derfor efterlyser han en tydelig politisk afklaring.
Han stiller dilemmaet klart:
”Skal Medicinrådet acceptere højere priser, fordi man gerne stadig vil godkende medicin af samme effekt, som man kunne for et år siden? Eller betyder udviklingen nu og her, at Medicinrådet skal forholde sig passivt og dermed undlade at godkende det, man i virkeligheden ville have godkendt for et år siden?” siger han.
Ifølge Freil mangler der politiske signaler.
”Der er ikke kommet nogle nye rammer. Der er ikke kommet nogle indikationer af, hvordan vi skal forholde os. Og dermed bliver det op til Medicinrådets egne vurderinger,” siger han.
Hvis politikerne ønsker at fastholde patienternes adgang til medicin, kan det ifølge ham kræve, at regeringen og Danske Regioner drøfter en midlertidigt større økonomisk ramme.
”Hvis vi stadigvæk vil sikre patienternes adgang til medicin, så må det jo betyde, at rammen, medicinrammen, altså budgetrammen for regionerne til medicin, bør øges på den korte bane,” siger han.
Den korte bane er indeværende budgetår og muligvis også 2027.
Han understreger samtidig, at patientorganisationerne ikke ønsker, at usikkerheden bliver et argument for permanent højere priser.
”Usikkerheden er jo potentielt noget, som industrien kan være med til at udnytte til at sikre sig et større overskud,” siger han.
Ifølge ham må politikerne nu give Medicinrådet klare rammer for, hvordan rådet skal håndtere situationen, mens den udspiller sig – og ikke først, når alle detaljer om den amerikanske model ligger fast.
Artikler om Trumps medicinpolitik, der nu rammer danske patienter:
Usikkerheden om USA’s nye medicinpolitik er ikke længere kun et scenarie, som diskuteres i fremtid
Et lægemiddel til behandling af særligt svære tilfælde af forhøjet kolesterol blev mandag 16. febr
Lægemidlet Repatha (evolocumab) mod til behandling af hyperkolesterolæmi er ude af det danske sund
KOMMENTAR. Så skete det – det første betydende lægemiddel blev 16. februar trukket ud af det dansk
Regeringen nedsætter nu en taskforce, der skal analysere konsekvenserne af USA’s ’Most Favored Nat
Et amerikansk prispres har for alvor sat Danmark i en ny situation. For første gang ser branchen,
Ånden i ordinationsretten