”I dag har over halvdelen af alle patienter, der får stillet en demensdiagnose på en hukommelsesklinikvallerede demens i moderat til svær grad. Det betyder, at de har været syge i mere end fem år, hvilket svarer til at stille en kræftdiagnose, når der allerede er metastaser i hele kroppen. Det er ikke godt nok, og det kan vi ikke være bekendt," siger Gunhild Waldemar, der er professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
Ny demensplan på vej: Neurologer efterlyser tidligere opsporing og mere kapacitet
Statsministeren har varslet en ny demensplan i 2026. Tidlig opsporing, professionelle demensklinikker og mere forskning står på neurologernes ønskeliste.
2026 bliver året, hvor regeringen fremlægger en ny plan for demensområdet, varslede statsminister Mette Frederiksen (Soc.) i sin nytårstale.
Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Neurologisk Tidsskrift har spurgt to demenseksperter, hvad de mener, en demensplan bør indeholde, hvis det skal være muligt at løse udfordringerne på demensområdet. Det tæller blandt andet en fremskrevet vækst i forekomst på 45 procent frem mod 2040.
Gunhild Waldemar, der er professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, deler opgaven op i to: Ifølge hende skal der bygges videre på de indsatser i den nationale demenshandlingsplan for 2017 til 2025, som man endnu ikke er kommet i mål med. Men det er samtidig nødvendigt med nye initiativer.
”Det er faktisk lykkedes at styrke kapaciteten til udredning af demens med 25 til 30 procent på landsplan. Problemet er bare, at efterspørgslen er steget endnu mere. Så vi har faktisk momentum, men udviklingen skal styrkes yderligere på det område,” siger Gunhild Waldemar.
”I dag har over halvdelen af alle patienter, der får stillet en demensdiagnose på en hukommelsesklinikvallerede demens i moderat til svær grad. Det betyder, at de har været syge i mere end fem år, hvilket svarer til at stille en kræftdiagnose, når der allerede er metastaser i hele kroppen. Det er ikke godt nok, og det kan vi ikke være bekendt.”
Tidlig opsporing skal prioriteres
Gunhild Waldemar mener, at investeringer i tidligere opsporing af demens bliver noget af det vigtigste at få med i den nye demensplan.
”Sundhedsstyrelsen kom i august 2025 med nye anbefalinger, der betyder, at flere patienter med demens skal færdigudredes hos de praktiserende læger frem for, at de bliver sendt ind til sygehusene. I videnscentret er vi i gang med at udvikle digitale redskaber, der skal hjælpe de praktiserende læger med opsporing og udredning, men der er brug for at investere mere i det område,” siger hun.
”Der er også brug for at investere mere i kapaciteten på udredningsklinikkerne på sygehusene. Sundhedsstyrelsen har skærpet kravene, så de patienter, der udredes på hospitalerne, skal mødes af en professionel klinik med læger fra relevante specialer og et tværfagligt team med erfaring. Den del er der også brug for at understøtte med flere investeringer.”
Derudover mener Gunhild Waldemar, at der ligger en lægefaglig opgave i den tidlige opsporing og udredning af demenspatienter, som man hidtil ikke har haft så godt blik for i Danmark.
”Der er en lægefaglig opgave i at få en patient til at fungere bedst muligt rent kognitivt. Man henviser ikke bare en demenspatient til kommunen og beder dem om at iværksætte en psykosocial indsats. Som læge handler det om valg af medicin, men også om at have øje for andre fysiske sygdomme, som patienten måske ikke selv kan rapportere om. Den type indsats er også vigtig rent samfundsøkonomisk at få med i en ny demensplan, fordi det vil kunne forebygge unødvendige indlæggelser.”
Forskning skal fremmes
Som en del af den gamle demenshandlingsplan blev der udarbejdet en forskningsstrategi, men der var kun afsat penge til to erhvervs-ph.d.’er, så i praksis har det ikke været muligt at bruge strategien.
”Derfor mener jeg, at man bør investere noget af forskningsreserven i den nye demensplan, så der er knyttet finansiering til forskningsambitionerne. For vi har dygtige forskere i Danmark på demensområdet,” siger Gunhild Waldemar.
Karsten Vestergård, der er ledende overlæge og faglig leder på Demensenheden i Region Nordjylland, er enig. Han mener, at forskning vil blive en vigtig brik, hvis den samlede indsats for demens skal løftes. Det gælder især på forebyggelsesområdet.
”Vi kender et væld af risikofaktorer for demens såsom kost, motion, sociale aktiviteter, kognitiv stimulation og hørelse. Men vi har brug for at vide mere om, hvilke indsatser mod disse, der har effekt. Så der er behov for flere midler til at lave forskning i forebyggelse på befolkningsniveau,” siger Karsten Vestergård.
”Det skal især være forskning, der går på tværs af sektorer. Nu bliver en øget del af udredningen for demens lagt ud i primærsektoren, så det er vigtigt, at man ikke får afkoblet den højtspecialiserede forskning fra den befolkningsnære forskning. Det kan både ske gennem tværgående forskning mellem specialer, mellem hospitaler og almen praksis eller mellem kommuner og almen praksis.”
Nordjysk udredningsmodel
I Region Nordjylland har de haft gode erfaringer med en udredningsmodel for demens, som Karsten Vestergård gerne så udbredt til hele landet, når politikerne skal til at finansiere nye initiativer i den kommende demensplan.
I regionen inddrager de allerede en demenskoordinator fra kommunen, når en patient begynder udredning for demens hos den praktiserende læge – og en stor del af denne udredning bliver foretaget af demenskoordinatoren ude i patientens hjem.
”Det er ikke alle praktiserende læger, som har stor erfaring med demens. Derfor er det en form for kvalitetssikring, at demenskoordinatorerne er med. De kan være med til at kvalificere, hvilke patienter, der skal sendes til udredning på en demensklinik, og modellen giver også bedre muligheder for at afslutte en patient i primærsektoren, hvis patienten er grundigt udredt af praktiserende læge og kommune,” siger Karsten Vestergård.
”Hos os gør de kommunale demenskoordinatorer et stort stykke arbejde. Så mit forslag vil være, at man fremover i hele landet inddrager det kommunale niveau tidligere i udredningen, og det vil kræve nogle ressourcer, som måske kan komme med en ny demensplan.”
Relateret artikel
