Trods politisk vilje og nye midler til kræftområdet tvivler DSKO’s formand, Malene Støchkel Frank, på, at pengene slår til. Hun peger på, at arbejdspresset i onkologien er markant stigende – og frygter, at de mange nye initiativer i Kræftplan V risikerer at udhule den kliniske tid frem for at styrke den.
Kræftlæger tvivler på, at ressourcer fra Kræftplan V vil løfte
Kræftområdet er under hårdere og hårdere arbejdspres fra både det kliniske arbejde og de voksende administrative opgaver. Selvom regeringen har anerkendt udfordringen og afsat et beløb, der skal løfte afdelingernes robusthed, tvivler man hos Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) på, at pengene rækker.
Umiddelbart anerkender regeringen, at presset på de tværfaglige afdelinger, der har med kræft at gøre, er stort og voksende. Derfor har regeringen afsat 600 millioner kroner årligt fra 2025 til Kræftplan V. Heraf går en vis sum til at øge afdelingernes ressourcer.
Malene Støchkel Frank, formand for DSKO, er dog ikke overbevist om, at det samlede beløb som skal løfte hele kræftområdet vil række til også at løfte det enorme arbejdspres, man allerede nu oplever i onkologien.
”Vi har set på det beløb, der er afsat – 600 millioner kroner årligt fra 2025 – og tænkt, at det ikke er så meget, når man ser på alt det, vi allerede skal i dag, og på de nye initiativer, der bliver lagt op til i Kræftplan V,” siger Malene Støchkel Frank, overlæge og forskningslektor på klinisk onkologisk afdeling og palliative enheder ved Sjællands Universitetshospital.
I Kræftplan V lyder det: ”Med en forventet fremtidig stigning i danskere, der får kræft, og udviklingen af nye og bedre muligheder for at opspore, udrede og behandle kræft, er det afgørende for patienterne, at vi fortsat har fokus på kapaciteten på sygehusenes kræftafdelinger, samtidig med at sundhedsreformen og Kræftplan V gennemføres. Derfor vil regeringen afsætte varige midler til at robustgøre sygehusenes kræftafdelinger til gavn for patienterne.”
I år er der allerede afsat og øremærket 222 millioner kroner til at løfte udrednings- og behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet, herunder på de onkologiske, patologiske og radiografiske afdelinger. Næste år er der afsat 180 millioner kroner som et yderligere løft, derefter 120 millioner kroner på årlig basis, ind til andet vedtages.
”I Kræftplan V bliver kapacitet og ressourcer faktisk beskrevet rigtig fint – især i den sidste del. Der står, at det er noget, vi skal være opmærksomme på, og der er også skitseret et fint budget. Men samtidig er der også lagt op til, at vi skal have længere samtaler med patienterne, indføre kølehætter og have mere fokus på palliationen. Vi er derfor spændte på, om det holder, og om vi rent faktisk kommer til at mærke arbejdspresset lette ude på de kliniske afdelinger,” siger Malene Støchkel Frank.
Kravene vokser
På tværs af landet er situationen og arbejdspresset et andet end nogensinde før, vurderer Malene Støchkel Frank. Det skyldes blandt andet et voksende pres fra administrative opgaver, herunder deltagelse i udarbejdelse af retningslinjer, medlemskaber af diverse råd og forskning.
”Det er en udvikling, vi ikke tidligere har set. Da jeg begyndte i onkologien, var presset slet ikke det samme,” siger Malene Støchkel Frank.
Hun fortsætter:
”Jeg hører fra kolleger i hele landet, at vi har mere travlt end nogensinde før. Det er egentlig ikke overraskende, for vi ved jo godt, at antallet af kræftpatienter stiger, og det ser ud til at fortsætte. Kompleksiteten af behandlingerne og bivirkningerne stiger. Patienterne lever samtidig længere – hvilket selvfølgelig er rigtig positivt – men det bidrager også til, at vi har længere patientforløb, end vi har haft tidligere. Alt i alt betyder det, at vi er pressede på kapacitet og ressourcer ude i afdelingerne. Det mærker vi tydeligt, og det har vi derfor bragt med ind i det faglige oplæg som et helt centralt fokuspunkt.”
Hun nævner, at der blandt andet er et ekstraordinært pres på radiologiske afdelinger, hvor der har været en stigning i udførte MR-scanninger, fra 57.682 scanninger i 2020 til 68.483 scanninger i 2023, svarende til en stigning på omkring 19 procent.
Spørgeskema på vej
DSKO er snart på vej med et spørgeskema til selskabets medlemmer, som skal kaste lys på, hvor vidt medlemmerne oplever balancen mellem patientarbejdet og de øvrige opgaver.
”Det handler om den kliniske hverdag og de administrative opgaver. For det, vi hører fra mange, er, at presset i klinikken er steget markant. Der er ganske enkelt rigtig mange ting, vi skal nå ved hver enkelt patient for at tilbyde det mest optimale forløb. Jeg har ikke konkrete tal – endnu – men det er netop det, vi håber snart at kunne belyse,” siger Malene Støchkel Frank.
Ifølge hende er det nødvendigt at tage stilling til, om fremtidens onkolog i virkeligheden skal have en helt ny arbejdsprofil.
”Det administrative fylder så meget, at vi bliver nødt til at spørge os selv, om en onkolog fremover skal have afsat en del af sin arbejdstid på andet end klinik,” siger hun.
Opgaveflytning vækker bekymring
For til dels at lette presset på hospitalsvæsenet med det voksende antal patienter med kræft lægger Kræftplan V op til en styrkelse af den tidlige palliative indsats ved at placere den hos almen praksis.
Det hilser DSKO grundlæggende velkommen, men de advarer samtidig mod at undervurdere udfordringerne i den praktiske implementering.
”Vi bakker op om, at den basale palliation varetages i primærsektoren – men det kræver, at der er både kapacitet og kvalitet til stede. I dag er der en meget ulige fordeling af praktiserende læger på tværs af regionerne, og vi ser allerede nu, at patienter risikerer at falde mellem to stole, når de udskrives,” siger Malene Støchkel Frank.
Hun peger især på erfaringer fra Region Sjælland, hvor hun selv hører til. Her betyder manglen på praktiserende læger, at onkologiske afdelinger i nogle tilfælde må beholde patienter i forløb, selvom de ikke længere modtager aktiv behandling, og det er der desværre ikke kapacitet til.
”Hvis vi lægger flere opgaver ud, uden at der er kapacitet i primærsektoren til at løfte dem, så skaber vi ulighed i kræftbehandlingen. Det er en reel bekymring,” siger hun.
Hvad skal prioriteres?
Helt generelt kan DSKO blive i tvivl om prioriteringerne helt er på plads i Kræftplan V i forhold til de ressourcer, der stilles til rådighed.
Med Kræftplan V ønsker regeringen også, at der kommer mere tid til samtaler med patienterne, hvilket selvfølgelig er prisværdigt, pointerer Malene Støchkel Frank. Men samtidig ønsker de også indførelse af kølehætter til at forebygge hårtab og øget fokus på senfølger. Men i en presset virkelighed stiller det krav til hårde krav til prioriteringen af de relativt knappe ressourcer.
”Selvfølgelig anerkender vi, at hårtab kan være en stor belastning for nogle patienter. Men vi bliver nødt til at diskutere, hvad vi bruger vores sparsomme ressourcer på. Hvis nye tiltag tager mere, end de giver, så må vi som fagpersoner turde rejse spørgsmålet om prioritering,” siger Malene Støchkel Frank.
På tværs af DSKO, cheflægernes netværk og de multidisciplinære cancer grupper (DMCG) har man derfor allerede indledt drøftelser om, hvordan det kliniske arbejde kan optimeres fagligt, før prioriteringerne træffes politisk.
Relaterede artikler
Kræftpakkerne skal ikke længere være ens for alle, fastslår Kræftplan V. De skal tilrettelægges, s
