Carsten Levin, Anja Skjoldborg Hansen (øverst til højre), Gitte Kühne Plambek (nederst til venstre) og Rita Christensen.
Patientforeninger: Fremtidens medicin må ikke mødes med fortidens krav
Debat
Carsten Levin, forperson, Dansk Myelomatose Forening
Anja Skjoldborg Hansen, formand, Brystkræftforeningen
Gitte Kühne Plambek, formand, KIU, Kræft i Underlivet
Rita Christensen, formand, Lyle, Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS
Fire patientforeninger inden for kræftområdet finder det dybt bekymrende, at tidligere formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler, i en artikel advarer om, at vurdering af ny medicin fremover bliver sværere for Medicinrådet. Men fremtidens behandlinger er ofte målrettet små patientgrupper og kan være helbredende. Derfor bør fokus være på, hvordan vi sikrer adgang – ikke på, hvordan vi afviser, skriver patientforeningerne.
Som patientforening var det foruroligende at læse PatientAkademiets artikel den 17. marts, hvor tidligere formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler, advarer om, at vurderingen af ny medicin kun bliver sværere i fremtiden. Han begrunder det med, at de nye avancerede behandlinger skal godkendes på ”spinkle data” til ”skyhøje priser”. Det er som patienter dybt bekymrende, hvis denne tilgang kommer til at præge Medicinrådets arbejde i de kommende år.
Fremtiden byder på personlig medicin med langt større – måske endda helbredende – effekt. Da medicin i stigende grad udvikles til meget små patientgrupper, helt ned til den enkelte person, kan man ikke fastholde fortidens store randomiserede forsøg med hundredvis af deltagere. Og når behandlingerne kan sætte sygdommen i bero eller helt helbrede den, kan vi ikke længere måle effekt på traditionel vis ved at registrere, hvor længe patienterne overlever. For så skulle forsøgene køre i årtier. Vi skal vel ikke gøre det til et problem, at patienterne overlever?
Og ja, prisen på de nye behandlinger er høj. Det skyldes dels, at målgruppen er meget lille, så der er få ”kunder” til at dække udviklingsomkostningerne. Og dels at mange af disse behandlinger kun skal gives én gang og ikke løbende over mange år. Det er derfor vanskeligt at konkludere, om de samlede omkostninger til behandling rent faktisk stiger. Men hvis ikke vores sundhedsudgifter skal bruges på at give mennesker et længere og bedre liv, hvad skal de så bruges på?
Man kan reagere på fremtidens medicin på to måder: Man kan sætte sig med korslagte arme og forlange, at fremtidens medicin tilpasser sig den hidtidige godkendelsespraksis i Danmark. Eller man kan gå konstruktivt ind i debatten om, hvordan vi godkender medicin, så danske patienter også fremover får adgang til den nyeste og mest innovative medicin – og dermed flere gode leveår. Desværre har den tidligere formand for Medicinrådet valgt den første tilgang. Vi håber, at det nuværende formandskab vil vælge en anden vej.
Jørgen Schøler nævner, at man løbende har justeret de syv principper, som Folketinget har fastlagt for godkendelse af sygehusmedicin. Det er nyt for os, at der skulle være foretaget justeringer i disse principper. Vi er sikre på, at politikerne bag principperne gerne vil høre mere om dette. Det kan passende ske i forbindelse med et genbesøg af principperne, så de sikrer, at Medicinrådet tilpasser sig fremtiden – og ikke omvendt.
Relateret artikel
Avancerede lægemidler, godkendt på baggrund af spinkle data, og markedsført til skyhøje priser, bl...