Jørgen Schøler Christensen advarer om, at Medicinrådets arbejde bliver stadig mere komplekst med flere lægemidler godkendt på spinkle data og høje priser.
Tidligere Medicinrådsformand: Vurdering af ny medicin bliver kun sværere
Avancerede lægemidler, godkendt på baggrund af spinkle data, og markedsført til skyhøje priser, bliver mere og mere almindelige. Udviklingen vil fortsætte med at komplicere Medicinrådets arbejde med at vurdere ny medicin, vurderer Jørgen Schøler Christensen, der netop er gået af som formand for Medicinrådet.
I Medicinrådets levetid har antallet af nye lægemidler, der bliver godkendt af EMA, været stigende, og derfor har antallet af ansøgninger om vurdering i Medicinrådet også været støt stigende.
Tema om Medicinrådet og bæredygtighed
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Rådet anbefaler omkring to ud af tre af de lægemidler, der kommer til vurdering, og i 2024, hvor Medicinrådet begyndte at anvende kvalitetsjusterede leveår (QALY) som metode og effektmål, blev 24 nye kræftlægemidler anbefalet. Omkring en fordobling i forhold til antallet af anbefalinger i rådets første år, fortæller Jørgen Schøler Christensen i et indlæg ved Medicinske Tidsskrifters webinar ”Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?”.
Det tungeste lod i Medicinrådets vægtskål har fra start været behandlingernes effekt på levetid og livskvalitet, men nye behandlinger, der kommer på markedet uden stærke data på disse mål, udfordrer vurderingen.
Indtil videre har de syv principper, politikerne i sin tid formulerede som vejledende for Medicinrådets arbejde, ifølge Jørgen Schøler Christensen været et rigtig godt redskab til at foretage vurderingerne for og imod de forskellige lægemidler, men de løbende justeringer, man hidtil har foretaget i principperne, vil man formentlig skulle fortsætte med, mener han.
“Den korte observationstid og brugen af surrogatmarkører, som vi ser i flere og flere studier, giver en usikkerhed i data, der gør det sværere og sværere at vurdere lægemidlerne. Samtidig er lægemiddelomkostningerne stigende. Så arbejdet bliver ikke nemmere i fremtiden,” siger Jørgen Schøler Christensen.
Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Kan nye principper for anbefaling af medicin for eksempel være med til at understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcer, mere lighed i behandling af sygdom og et mere klimavenligt sundhedsvæsen?
Medicinske Tidsskrifter inviterede 5. februar til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterede, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)