Hvis Medicinrådet skal tage højde for udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen, vil det være en god idé at opgradere Medicinrådets metodevejledning, siger sundhedsøkonom Lars Ehlers.

Da Medicinrådet for nogle år siden begyndte at anbefale lægemidler med CGRP-antistoffer til behandling af kronisk migræne, var der et væsentligt aspekt, som rådet ikke havde fået belyst: Der var mange flere patienter, der havde brug for CGRP-antistoffer, end der var neurologer til at behandle patienterne på landets hovedpinecentre. Det skabte lange ventelister til behandlingen på hospitalerne, som stadig er et problem i dag.

Eksemplet med CGRP-antistofferne blev taget op af Lars Ehlers, sundhedsøkonom fra Nordic Institute for Health Economics, da han holdt oplæg på Medicinske Tidsskrifters webinar 5. februar, som havde titlen ”Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?”

Ifølge ham viser eksemplet, at Medicinrådets nuværende arbejdsmetoder ikke tager højde for alle aspekter, som er væsentlige for at afgøre, om nye og dyre lægemidler bør anbefales til brug på de danske hospitaler.

”Hvis man havde haft opgaven med at kigge fremad allerede, da man traf beslutningen om CGRP-antistofferne, kunne man måske have talt patienterne op og regnet ud, at man lynhurtigt ville løbe ind i et kapacitetsproblem, hvis alle patienterne skulle gå på de højtspecialiserede hovedpineklinikker. Men den opgave havde man ikke,” sagde Lars Ehlers. 

De sidste svære sager

Langt de fleste sager klarer Medicinrådets principper fint, men ifølge Lars Ehlers er der en håndfuld sager, der ikke egner sig til at blive presset ned i samme standardmodel. Det er han især blevet opmærksom i de seneste år, hvor han har arbejdet med mange forskellige samarbejdspartnere omkring sundhedsøkonomiske analyser. 

Derfor foreslår Lars Ehlers, at man går i gang med at lave en version 2.0 af Medicinrådets metodevejledning. 

”Medicinrådet har en ‘best practice’, som de bør holde fast i som standardmodel. Men for at signalere, at man kigger på alle de omkostninger, der er forbundet med en sygdom, synes jeg, at man skal lave nogle tillægsanalyser,” sagde han. 

”I dag laver man en statisk beregning i forbindelse med nye lægemidler, hvor man beregner, hvad de gamle lægemidler koster, og hvad de nye vil koste. Men i Medicinrådet har man landets klogeste hoveder samlet, så kunne man ikke også kigge lidt fremadrettet og se på, hvad en given ny teknologi giver af muligheder for omstrukturering i sundhedsvæsenet? Måske kunne man omorganisere, effektivisere og flytte behandlingen tættere på patienten.”

Internationale erfaringer

Medicinrådet bør kigge mod udlandet for at hente inspiration til, hvordan metoderne kan fornyes, mener Lars Ehlers. 

”Meget af det er allerede beskrevet i den internationale litteratur, og man kunne godt løse mange af udfordringerne ved at lave ekstra tillægsanalyser. For eksempel af dynamiske effekter. I sagen med CGRP-antistofferne tror jeg godt, at man kunne have imødegået nogle af problemerne med kapaciteten ved på forhånd få lavet nogle tillægsanalyser. Så kunne man også have overvejet, hvordan man kunne flytte behandlingen ud i primærsektoren, hvis det blev nødvendigt,” siger Lars Ehlers.

Han foreslår, at man nedsætter en arbejdsgruppe, der kommer med nogle konkrete forslag til, hvordan man kan udvide de metoder, man har i Medicinrådet. 

”Det skulle være med udgangspunkt i ”best practice” i udlandet og den internationale litteratur. På den måde kan man skabe større legitimitet og gennemsigtighed omkring rådets arbejde og sikre sig, at særlige forhold bliver medregnet på den rigtige måde.”