"Hovedpine og migræne bør få en kronikerpakke, da det er en stor folkesygdom, som er underbehandlet eller utilstrækkeligt behandlet. Vejen gennem systemet for en hovedpinepatient er lang, og der kan være flere års ventetid til relevant behandling på et sygehus,” siger Anne Egelund.
Hovedpinepatienter ønsker sig også en kronikerpakke
De såkaldte kronikerpakker er en af hjørnestenene i den nye sundhedsreform. Men patientforeninger inden for hovedpine føler, at regeringen har overset en stor og underbehandlet folkesygdom, der i højere grad kunne blive varetaget i det nære sundhedsvæsen.
Kronikerpakkerne udrulles i etaper, og først på programmet er KOL og lænderyg-smerter, som efter planen gøres til virkelighed i 2027. I 2028 kommer turen til diabetes, efterfulgt af hjertesygdomme i 2029 og til sidst kompleks multisygdom i 2031.
Men én stor folkesygdom glimrer ved sit fravær i ovennævnte, mener Anne Egelund, der er forperson for Migræne danmark.
”Hovedpine og migræne bør få en kronikerpakke, da det er en stor folkesygdom, som er underbehandlet eller utilstrækkeligt behandlet. Vejen gennem systemet for en hovedpinepatient er lang, og der kan være flere års ventetid til relevant behandling på et sygehus,” siger hun.
Anne Egelund tilføjer, at hun er klar over, at almen praksis er, som hun udtrykker det, et presset speciale.
”Jeg ved, hvor overbelastede de er. Derfor skal praktiserende læger også kun have opgaven, hvis ressourcerne og tiden til at give behandlingen følger med. Hvis man flytter det ud i den primære sektor, uden at den nødvendige opgradering finder sted, så kan alle ende med at blive tabere.”
Hovedpine rammer også mange mennesker i den erhvervsdygtige alder, med tabt arbejdsfortjeneste til følge, og derfor er det også en sygdom, der i den grad belaster samfundsøkonomien. Migræne koster hvert år mindst 3,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste, sygefravær samt ekstra sundhedsudgifter.
”Det er mærkeligt, at sygdommen er så overset, når den rammer så bredt og koster samfundet så dyrt. Jeg tror, det kan skyldes, at sygdommen ikke er livstruende. Og så er hovedpine og migræne ofte forbundet med kvinder og hysteri, hvilket er fordomme, som ligger meget langt fra virkeligheden. Men mange med migræne kæmper en ulige kamp, som det er nu,” siger Anne Egelund.
Hun fortsætter:
”Jeg har siddet i rum med dygtige sundhedspolitikere, der har udtalt, at ’nu har vi taget hånd om alle de store sygdomme’ i forbindelse med sundhedsreformen. Og så tænkte jeg selvfølgelig ’Ja, eller har I?’ Det siger bare noget om, hvor usynlig en sygdom hovedpine er.”
800.000 danskere vurderes at være påvirket af migræne og hyppig hovedpine. Og tre procent af danskerne har hver måned over 15 hovedpine- og migrænedage, ifølge Migræneforum.
Migræneforum er en alliance bestående af hele tre forskellige danske hovedpinepatientforeninger og dertil en række medicinalindustrifirmaer med hovedpine på radaren. Migræneforum har i etdebatindlæg i Altinget efterlyst, at praktiserende læger og speciallæger får styrkede forudsætninger for at samarbejde og understøtte hinanden til gavn for patienterne.
”Et oplagt sted at starte er, at regeringen og de øvrige partier i den kommende sundhedsreform inkluderer migræne i de nye kronikerpakker,” skriver alliancen blandt andet.
Praktiserende læge: Forfejlet pakkefokus
Roar Maagaard er tidligere praktiserende læge, præsident for nordisk samarbejde inden for almen praksis (NFGP) og repræsenterer DSAM i et advisory board hos Nationalt Videncenter for Hovedpine. Inden Medicinsk Tidsskrift fanger ham over telefonen, har han netop fortalt sin kone, der selv er hovedpinepatient, at nu efterlyser patientforeningerne også en kronikerpakke om hovedpine.
”Min kone svarede: ’Ja, pakker skal åbenbart være løsningen på alt nu.’ Og jeg synes, at min kone har ret, når hun udtrykker denne skepsis. Jeg har truffet meget få læger, der ser pakker som løsningen på noget. Kræftpakkerne var fantastiske og gjorde en forskel. Men med kronikerpakker er der jo ikke den samme hast. Selvfølgelig skal alle patienter behandles godt og have den bedst mulige behandling. Men at der eksempelvis skal være en pakke til dem med lændesmerter, det overgår min forstand.”
Anne Egelund fra Migræne danmark deler Roar Maagaards pakke-skepsis, på trods af at hun er medunderskriver på et forslag om en kronikerpakke til hovedpinepatienter.
”Jeg køber ikke på nogen måde ind på, at kronikerpakker er svaret på alt. Værdimæssigt er det slet ikke en god ide med pakker, for alle patienter bør have de samme rettigheder. Men nu er det jo blevet politisk vedtaget, at de her kronikerpakker er en realitet. Det er en den bane, vi derefter må spille på,” siger Anne Egelund.
Ikke nogen højt specialiseret sygdom
Praktiserende læge Roar Maagaard medgiver, at der nok er plads til forbedring på hovedpineområdet blandt praktiserende læger. Nogle ved for lidt om de nyeste behandlingsmuligheder.
I dag findes der kun én gruppe lægemidler, som specifikt er rettet mod behandling af migræne: CGRP-antistoffer, som blokerer virkningen af CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) – et signalstof, som stiger i blodet under et migræneanfald hos nogle patienter.
Faisal Mohammad Amin er formand for Dansk Hovedpine Selskab samt overlæge og klinisk lektor ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet.
Han udtalte i januar, 2024 til Neurologisk Tidsskrift, at der er et ”presserende behov for”, at hovedpinebehandling kommer tættere på patienterne.
For hovedpine-eksperten at se bør både injektions- og tabletbehandling være lettere tilgængelig blandt praktiserende læger:
”Migræne er ikke en højt specialiseret sygdom, hverken hvad diagnose eller behandling angår, så der er ingen grund til, at den ikke i højere grad kan behandles i primærsektoren,” har Faisal Mohammad Amin udtalt til Neurologisk Tidsskrift.
Denne indsigt er dog endnu ikke nået ud i alle landets lægehuse.
Også derfor har Roar Maagaard for nylig undervist på Lægedage 2024 i hovedpinebehandling, og han er involveret i at udvikle et mere systematisk efteruddannelsestilbud til praktiserende læger.
”Der er kommet gode behandlingsmuligheder til, også for migræne. Vi skal blive fuldstændig ajour som praktiserende læger, både når det kommer til behandling og til forebyggelse. VI er klar til at tage os af de her patienter, hvis kapaciteten er der, og vi bliver flere praktiserende læger, for det giver god mening, at mange hovedpinepatienter kan blive set i almen praksis frem for på hospitalerne.”
Der er også økonomiske spørgsmål, som afholder de effektive lægemidler fra at vinde indpas i det nære sundhedsvæsen.
Medicinen er gratis, hvis man er i behandling på et hospital, hvorimod patienterne selv skal betale, hvis en praktiserende neurolog udskriver medicinen, som det er muligt for dem at gøre i dag med de nuværende regler. Dette er også med til at medføre, at de effektive lægemidler forbliver på hospitalerne og ikke kommer ud i primærsektoren.
Læs også:
