”Det er virkelig interessant, at forskningen nu for alvor er begyndt at have fokus på at udskyde – eller helt forhindre – klinisk sygdom,” siger Flemming Pociot, professor i translationel forskning i type 1-diabetes ved Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen.
Behandlings-revolution på vej: EU godkender behandling, der kan udskyde type 1-diabetes
EU-Kommissionen har godkendt lægemidlet teplizumab til personer med tidlig type 1-diabetes. Behandlingen kan udskyde sygdommens debut med omkring to år og er den første behandling i EU, der forsøger at påvirke selve sygdomsforløbet – og ikke kun regulere blodsukkeret.
Det er endnu uvist, om behandlingen bliver taget i brug i Danmark. Medicinrådet er i gang med at vurdere midlet, og rådet forventer at træffe beslutning om en eventuel anbefaling 2. september i år.
Godkendelsen fra EU-Kommissionen gælder voksne og børn fra otte år med stadium 2 type 1-diabetes. I den fase er immunforsvaret allerede begyndt at angribe de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, men sygdommen giver endnu ikke symptomer.
Resultater fra det randomiserede og placebokontrollerede studie TN-10 viser, at sygdommen i gennemsnit blev udskudt med omkring to år hos personer, der fik behandlingen. I forsøget udviklede 43 procent i behandlingsgruppen klinisk type 1-diabetes mod 72 procent i placebogruppen. Samtidig forblev næsten dobbelt så mange deltagere i stadium 2 i behandlingsgruppen som i placebogruppen.
Teplizumab gives som et 14 dages behandlingsforløb og virker ved at dæmpe T-cellernes angreb på de insulinproducerende betaceller.
“Teizeild forsinkede udviklingen til stadium 3 type 1-diabetes med en median på to år sammenlignet med placebo,” oplyser lægemiddelproducenten Sanofi i en pressemeddelelse.
Forsker: fokus flytter sig fra symptomer til sygdom
Godkendelsen passer ind i en udvikling, hvor forskningen i stigende grad forsøger at påvirke selve sygdomsprocessen ved type 1-diabetes.
“Det er ikke givet, at insulin for altid vil være den vigtigste behandling ved type 1-diabetes. Forskere tester i øjeblikket nye behandlinger, hvor man forsøger at påvirke immunsystemet, så det ikke længere angriber de celler i bugspytkirtlen, som laver insulin. Det er virkelig interessant, at forskningen nu for alvor er begyndt at have fokus på at udskyde – eller helt forhindre – klinisk sygdom,” siger Flemming Pociot, professor i translationel forskning i type 1-diabetes ved Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen, i Medicinske Tidsskrifters magasin Specialisten fra november 2025.
Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget forsvarssystem angriber de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Når de fleste af cellerne er ødelagt, opstår insulinmangel og forhøjet blodsukker.
De senere år har sensorer, insulinpumper og avancerede algoritmer forbedret behandlingen markant. Men behandlingen påvirker ikke selve årsagen til sygdommen.
“Insulin er en rigtig fin symptombehandling, men der er fortsat mange personer med type 1-diabetes, der får følgesygdomme. Så det er åbenlyst, at behandlingen ikke er god nok. Den sikrer kortvarigt, at den eventuelle restproduktion af insulin bevares, men over tid ophører effekten. Så vi har behov for adgang til nye og bedre behandlinger,” siger Flemming Pociot i artiklen.
Kan forsinke sygdomsdebut
Teplizumab er et antistof, der dæmper T-cellernes angreb på bugspytkirtlens betaceller. Dermed kan behandlingen forsinke overgangen til stadium 3 type 1-diabetes – den fase hvor sygdommen giver symptomer og kræver daglig insulinbehandling.
Ifølge Flemming Pociot er netop tidlig behandling et centralt fokus i den nuværende forskning.
“Teplizumab-studiet viste, at det var muligt at udskyde debuten af klinisk type 1-diabetes med godt to år. Og længere tids followup-data viser, at der fortsat er deltagere, der ikke er debuteret med klinisk sygdom godt fem år efter endt behandling. Det giver os en helt klar indikation af, at der er meget at vinde ved at sætte ind med immunterapi tidligt,” siger han i Specialisten-artiklen.
Type 1-diabetes udvikler sig typisk i tre stadier. I de to første stadier er der ingen symptomer, og sygdommen kan kun opdages ved blodprøver, der viser autoantistoffer og begyndende påvirkning af blodsukkerreguleringen.
Det betyder også, at sygdommen ofte er langt fremskreden, når diagnosen stilles.
“I dag ser vi først personer med type 1-diabetes, når de har fået symptomer. Her kan den autoimmune proces have stået på længe. De diagnostiske fremskridt betyder, at vi vil kunne sætte ind tidligere og dermed ændre sygdomsforløbet ved at beskytte β-cellefunktion og forsinke progression,” siger Flemming Pociot i artiklen fra november 2025.