Nyt lægemiddel kan forlænge livet ved fremskreden bugspytkirtelkræft

Et nyt lægemiddel, elraglusib, forlænger den samlede overlevelse hos patienter med fremskreden bugspytkirtelkræft (pankreaskræft), når det gives sammen med standardkemoterapi som første behandling. I studiet levede patienterne længere, men behandlingen bremsede ikke sygdommens udvikling hurtigere og fik ikke flere tumorer til at skrumpe. Trods de blandede resultater giver fundene håb om en ny behandlingsmulighed ved en kræftform med meget lav overlevelse.

”Det er et spændende nyt stof, som muligvis har et potentiale til at løfte behandlingen af pankreaskræft. Men det er blandede resultater, vi ser på kongressen, og der er en del ubesvarede spørgsmål,” siger Inna Chen, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Herlev og Gentofte Hospital og leder af Videnscenter for Medicinsk Behandling af Kræft i Bugspytkirtlen.

Resultaterne stammer fra et randomiseret fase II-studie, som blev præsenteret på ASCO GI 2025. ASCO GI er en årlig international kræftkongres med fokus på kræft i mave-tarm-systemet og arrangeres af American Society of Clinical Oncology.

Bugspytkirtelkræft kaldes også pankreaskræft og er blandt de kræftsygdomme med dårligst prognose. Sygdommen opdages ofte sent, fordi symptomerne i begyndelsen er uklare. Når kræften har spredt sig, er behandlingen livsforlængende og lindrende, og mange patienter lever under ét år, selv med kemoterapi. Omkring halvdelen bliver så svækkede, at de aldrig når videre til næste behandling.

En ny type lægemiddel oven i kemoterapi

Elraglusib er hverken klassisk kemoterapi eller immunterapi. Det er et målrettet lægemiddel, som påvirker et bestemt enzym inde i cellerne. Enzymer fungerer som små kemiske motorer, der styrer mange af kroppens processer. Det enzym, som elraglusib hæmmer, spiller en rolle i kræftcellers vækst og overlevelse, men også i kroppens stofskifte og i reguleringen af immunforsvaret.

Tanken bag behandlingen er derfor ikke nødvendigvis, at elraglusib direkte slår kræftceller ihjel. I stedet forsøger lægemidlet at ændre de biologiske forhold, som kræftcellerne udnytter, og samtidig gøre det lettere for kroppen og anden behandling at angribe sygdommen.

I studiet har forskerne undersøgt, om elraglusib kan forbedre effekten af den kemoterapi, som bruges i dag. Alle patienterne havde bugspytkirtelkræft med spredning og havde ikke fået behandling tidligere. Nogle fik standardkemoterapi med gemcitabin og nab-paclitaxel, mens andre fik elraglusib oven i kemoterapien.

I alt deltog 233 patienter i studiet. 155 fik elraglusib sammen med kemoterapi, mens 78 fik kemoterapi alene. Det vigtigste mål var, hvor længe patienterne levede, og derudover så forskerne på, hvor mange der var i live efter ét år.

Patienterne levede længere

Ét år efter behandlingsstart var 44,4 procent af patienterne, der havde fået elraglusib sammen med kemoterapi, stadig i live. I gruppen, der kun fik kemoterapi, gjaldt det 22,3 procent.

Ser man på hele forløbet, levede patienterne i gennemsnit omkring tre måneder længere, når elraglusib blev lagt oven i kemoterapien, sammenlignet med kemoterapi alene.

Forskellen blev set hos mange forskellige typer patienter. Behandlingen så ud til at virke, uanset om kræften havde spredt sig til leveren, uanset om patienterne var relativt friske eller mere svækkede ved behandlingsstart, og uanset hvor højt niveauet var af en blodprøve, som ofte bruges til at følge sygdommen.

Længere liv uden tydelig bremse på sygdommen

Selvom patienterne levede længere, viste studiet ingen klar forskel i, hvor hurtigt sygdommen udviklede sig. Forskerne målte blandt andet den såkaldte progressionsfri overlevelse, forkortet PFS. Det er den tid, der går, før kræften begynder at vokse eller sprede sig igen. Her var der stort set ingen forskel mellem de to grupper.

Heller ikke andelen af patienter, hvor kræften blev synligt mindre på scanninger, adskilte sig markant.

Ifølge Inna Chen rejser det vigtige spørgsmål.

“Der ses en klar forskel i det primære endepunkt, samlet overlevelse, mens studiet er negativt for både PFS og responsrate. Det rejser spørgsmålet, om overlevelsesgevinsten kan skyldes faktorer, som ikke er fuldt belyst i de præsenterede data. Der foreligger således ingen oplysninger om behandling efter progression, herunder hvorvidt flere patienter i den eksperimentelle arm har været i stand til at modtage andenlinjebehandling, hvilket potentielt kan have påvirket den samlede overlevelse,” siger hun.

Omtrent halvdelen af patienter med metastatisk bugspytkirtelkræft når i dag ikke videre til næste behandling, fordi de bliver for dårlige. Hvis en behandling hjælper patienterne med at bevare deres almentilstand, kan flere muligvis nå videre i behandlingsforløbet.

“Hvis flere patienter i den eksperimentelle arm kommer videre til anden linje, kan det forklare forskellen i overlevelse, selvom PFS er ens.”

Tegn på påvirkning af immunforsvaret

Studiet omfattede også analyser af vævsprøver. Her fandt forskerne tegn på, at elraglusib kan ændre forholdene i selve kræftknuden, blandt andet ved at der ses flere immunceller, som spiller en rolle i kroppens forsvar mod kræft.

“De viser med enkelte patienter, at der er flere immunceller i tumoren efter behandling med elraglusib. Det kan pege på, at behandling med lægemidlet muligvis gør immunforsvaret bedre i stand til at genkende kræftcellerne og angribe dem,” siger Inna Chen.

Hun ser derfor et muligt perspektiv i kombinationsbehandling.

“Hvis elraglusib rent faktisk går ind og ændrer tumormikromiljøet ved pankreascancer, så kan det repræsentere et terapeutisk potentiale, hvor man kan opnå mereffekt ved at kombinere med immunterapi.”

Bivirkninger, især synsforstyrrelser

Behandlingen med elraglusib gav flere bivirkninger end kemoterapi alene. Den mest markante var forbigående synsforstyrrelser, som blev set hos 68,4 procent af patienterne, der fik elraglusib.

“Synsforstyrrelserne fylder meget for patienterne – selv lette grader kan have stor betydning for deres livskvalitet. Så det er noget, som kan gøre, at nogle vil vælge behandlingen fra,” siger Inna Chen.

Der blev også set flere tilfælde af blodmangel og lavt antal hvide blodlegemer, men uden flere alvorlige infektioner. Bivirkningerne førte sjældent til behandlingsophør, og de fleste patienter stoppede behandlingen på grund af sygdommens udvikling.

Grundlag for videre studier

Ifølge Inna Chen er det værd at bemærke, at patienterne i kontrolgruppen i gennemsnit levede kortere end i flere tidligere studier med samme kemoterapi. Når hun taler om mOS, mener hun den gennemsnitlige levetid i gruppen af patienter, der kun fik standardbehandling.

”Måske det kan være med til at forklare den ringe mOS i kontrolarmen, men det er noget, som man skal tage med, når man analyserer resultaterne,” siger hun.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen GSK-3-hæmmer øger overlevelsen ved metastatisk pankreaskræft – men efterlader centrale spørgsmålt på Onkologisk Tidsskrift