Kræftlæger brød ud i klapsalver under præsentationen af ny forskning

Der blev klappet og hujet i salen, da forskere ved den store europæiske kræftkongres ESMO i Berlin præsenterede resultater fra et stort studie kaldet KEYNOTE-905. Her viste det sig, at patienter med muskelinvasiv blærekræft – altså kræft, der har vokset sig ind i blæremusklen – kan leve længere og uden sygdomstilbagefald, hvis de får en kombination af to lægemidler: Padcev (enfortumab vedotin) og Keytruda (pembrolizumab).

Ifølge overlæge Andreas Carus fra Aalborg Universitetshospital kan resultaterne blive et vendepunkt. Han forventer, at kombinationen hurtigt bliver en ny standardbehandling for patienter, som ikke kan tåle den traditionelle cisplatin-baserede kemoterapi.

“Jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke bliver standardbehandling. Den ligger meget til højrebenet,” siger han. Han mener derfor, at behandlingen burde stryge igennem Medicinrådet. 

Behandlingen halverede risikoen for død

I alt deltog 344 patienter i studiet. Den ene gruppe fik den nye kombination, mens den anden fik den sædvanlige behandling, som består af operation for at fjerne blæren og lymfeknuderne i bækkenet. Over 80 procent af patienterne i studiet kunne ikke tåle cisplatin, som ellers bruges i standardbehandling.

Patienterne, der fik den nye behandling, fik først tre serier Padcev og Keytruda inden operationen og fortsatte derefter med behandling efter operationen. Resultaterne var markante. Risikoen for, at sygdommen kom igen eller patienten døde, var 60 procent lavere i gruppen med kombinationsbehandlingen end i kontrolgruppen.

Og når man så på den samlede overlevelse – altså hvor længe patienterne levede uanset årsag – var risikoen for død halveret. Samtidig havde mere end halvdelen af patienterne (57 procent) ingen kræft tilbage i kroppen ved operationen, mens det kun gjaldt knap 9 procent i kontrolgruppen.

“Resultatet viser tydeligt, at behandlingen har en betydelig effekt i en patientgruppe, hvor prognosen ellers er dårlig,” siger Andreas Carus.

Patientgruppen mangler behandling i Danmark

I en dansk sammenhæng ser Andreas Carus behandlingens gode resultater som en åbenlys lejlighed til at ændre klinisk praksis og gøre det til standard. Behandlingen kan tages direkte fra studiet og overføres i praksis.

“Patientgruppen er der allerede og har et stort behov for behandling," siger Andreas Carus og fortsætter:

“Der er en kæmpe forskel i EFS. I onkologisk sammenhæng vil man normalt kunne håbe på 5 til 7 procent. Så det bliver rigtig spændende at se, hvor store de her forskelle så faktisk bliver i dansk praksis,” siger Andreas Carus.

Patienterne, der fik kombinationsbehandling, oplevede dog flere alvorlige bivirkninger. I interventionsgruppen oplevede 100 procent af patienterne bivirkninger, hvoraf 71 procent var alvorlige, sammenlignet med 65 procent i kontrolgruppen, hvor 41 procent var alvorlige.

Men det er ikke en stor udfordring, mener Andreas Carus. Det er primært bivirkninger relateret til huden, som danske læger vil være bekendte med og opmærksomme på, da behandlingen allerede bruges som standard til metastatisk blærekræft.

Derudover mener han, at det er en acceptabel pris at betale for en så effektiv behandling.

“De har taget en behandling, der allerede er velkendt, og får så vilde responsrater ud af det. Det virker til at være plug and play. Og det giver håb om, at man potentielt kan helbrede flere af patienterne,” siger han.

Måske kan operation undgås i fremtiden

Selv om studiet er bygget op omkring kirurgi, peger resultaterne på en mulig ny retning. Når over halvdelen af patienterne opnår fuldstændig kræftfrihed efter medicinsk behandling, rejser det spørgsmålet, om nogle patienter i fremtiden kan undgå at få fjernet blæren.

Andreas Carus forklarer, at forskere netop er begyndt at undersøge, om patienter, der reagerer fuldstændigt på behandlingen, og hvor blodprøver (såkaldte biomarkører som ctDNA) ikke viser spor af kræft, måske kan nøjes med tæt overvågning i stedet for operation.

“På længere sigt kan det blive relevant at diskutere en blærebesparende strategi på baggrund af resultaterne i studiet,” siger han.

Han forventer, at det vil blive et vigtigt tema i de kommende år både i Danmark og internationalt.

Artiklen er en omskrevet version af Onkologerne brød ud i klapsalver under præsentationen af KEYNOTE-905 på Onkologisk Tidsskrift