De fleste klarer at trappe ud af opioider – selv om smerterne først bliver værre

Det kan føles uoverskueligt at begynde at trappe ud af morfin og andre stærke smertestillende midler, når man lever med kroniske smerter. Mange frygter, at smerterne vil blive værre, og at de ikke kan holde abstinenserne ud. Men ifølge overlæge Randi Eltved fra smerteklinikken i Silkeborg, kommer de fleste i mål, hvis de får den rigtige støtte.

Når man går i gang med en nedtrapning, forværres smerterne i starten, fordi kroppen reagerer med abstinenser. Det afholder mange fra at turde prøve. Men perioden er midlertidig: Når man er helt ude af morfin, varer det typisk 2 til 12 uger, inden abstinenserne er ovre. Det er i den periode, støtten fra sundhedspersonalet er afgørende, forklarer Randi Eltved.

Hun peger på, at mange læger og sygeplejersker mangler viden om, hvad patienter oplever under en nedtrapning. Uden den viden bliver det svært at støtte patienterne ordentligt:
“Hvis man ikke ved, hvad patienterne skal igennem, kan man heller ikke understøtte dem og give håb. Det handler nemlig meget om at give håb om, at tingene bliver bedre på den anden side, for det gør de for de fleste.”

Hun understreger, at det ikke kun handler om smerterne:
“Mange får mere energi, de slipper af med den her mørke sky, de har hængende over hovedet, og humøret og søvnen bliver bedre. Mange ting i hverdagen bliver nemmere, og dermed løftes deres funktionsniveau også,” siger hun.

Hun gør samtidig opmærksom på, at abstinenserne i en periode forværrer de kroniske smerter, og at morfin efter noget tid næsten ikke længere virker:
“Når man har fået morfin i et halvt år, er det kun ti procent, der fortsat opnår en meget lille smertereduktion, der ligger på 1 til 2 på en skala fra 0 til 10. Så man udvikler faktisk tolerans og tager kun morfinen på grund af abstinensernes smerteforværring,” siger hun.

På Randi Eltveds nedtrapningskurser, som hun tilbyder sammen med smertesygeplejerske Mette Dalsgård Bergmann, inddeles patienterne i farver: Grøn, gul, rød og violet. De grønne er de ”lavthængende frugter” – de velfungerende patienter, der for eksempel på grund af rygsmerter eller en nylig operation er startet på opioider, og som ofte nemt kan trappes ned. I den anden ende er de violette, som er patienter, der af forskellige årsager ikke er egnede til nedtrapning i almen praksis. Det gælder for cirka 15 til 20 procent, som Randi Eltved kalder “de allertungeste” patienter, og som for eksempel kan have psykiske sygdomme eller afhængighed af andre stoffer. For de resterende patienter gælder, at langt de fleste kan gennemføre forløbet, hvis de får den rigtige støtte og hjælp undervejs.

Som hun forklarer, oplever de fleste faktisk en bedring, når forløbet er gennemført:
“Af dem, der lykkes med at komme i gang med nedtrapning, vil omkring 80 procent bagefter have færre smerter, mens 15 procent vil have samme mængde smerter. Omkring fem procent oplever en højere smerteintensitet, men heraf synes nogle, at de har fået det så meget bedre på andre parametre, at de slet ikke ønsker at få morfin mere,” siger hun.

Hun tilføjer dog, at nogle patienter kan have behov for at begynde igen, fordi deres krop ikke kan finde en balance efter mange års brug. Selve nedtrapningen tager typisk fem til seks måneder, afhængigt af dosis og type af medicin, og herefter går der yderligere nogle måneder, før man kan evaluere resultatet.

“Hvis det ikke er gået som håbet, må vi starte op igen. Nogle kan ikke leve med det liv, der er efter nedtrapningen, og dem må så tage hånd om,” siger hun.

Dette er en lettere omskrevet og patientrettet version af artikel, der har været i Medicinsk Tidsskrifts trykte magasin fra juni 2025