Nye tal: Danske patienter har kun fuld adgang til 28 procent af ny medicin

Ny europæisk opgørelse fra lægemiddelindustrien, EFPIA, viser, at danske patienter kun har fuld adgang til 28 procent af ny, godkendt medicin. Kræftmedicin halter også – trods politiske ambitioner.

Danmark fremhæves ofte som en life science-nation med høje sundhedsambitioner. Alligevel viser den nyeste europæiske opgørelse fra lægemiddelindustrien, EFPIA, at Danmark ligger under gennemsnittet, når det handler om adgang til ny medicin. EFPIA´s opgørelse, Patients W.A.I.T. Indicator Survey 2024, kortlægger adgang og ventetid i 36 europæiske lande.

Den kortlægger adgangen til 173 nye og innovative lægemidler godkendt i EU i perioden 2020-2023, er kun 103 af disse blevet vurderet som tilgængelige i Danmark – svarende til 60 procent. Det placerer Danmark på en 9. plads i Europa.

Men når det gælder fuld adgang – altså uden begrænsninger – rasler Danmark ned på en 15. plads. Her er kun 28 procent af lægemidlerne tilgængelige for danske patienter uden særlige forbehold, hvilket er under EU-gennemsnittet på 42 procent.

På det danske marked betragtes et lægemiddel som tilgængeligt, når lægemidlet enten har fået en positiv anbefaling fra Medicinrådet, en delvis anbefaling fra Medicinrådet, der er givet individuel adgang, eller det har fået bevilget et tilskud fra Lægemiddelstyrelsen.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har bedt Medicinrådets forpersonskab om en kommentar til tallene, men rådet er ikke vendt tilbage.

Kræftmedicin ikke undtaget

Også inden for kræftområdet viser tallene, at Danmark halter efter. Ifølge EFPIA's rapport er der i perioden 2020-2023 godkendt 56 nye onkologiske lægemidler i EU. I Danmark er 35 af disse vurderet som tilgængelige, hvilket svarer til 63 procent. Dette placerer Danmark under lande som Tyskland, Schweiz, Italien og Østrig, hvor tilgængeligheden ligger over 85 procent.

Det bekymrer Lif, Lægemiddelindustriforeningen, som kalder tallene for alarmerende.

"Jeg synes, tallene taler et tydeligt sprog. Der er desværre en række lægemidler, som der slet ikke er adgang til for danske patienter, eller som der kun er begrænset adgang til i forhold til det, lægemidlerne er godkendt til. Det mener vi er et problem," siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, til lif.dk.

Hun efterlyser en politisk målsætning for Danmark på området.

"I min optik bør det være en politisk ambition, at Danmark ligger i top tre i Europa, når det kommer til adgangen til nye innovative behandlinger," siger Ida Sofie Jensen.

Undersøgelsen viser, at kun en mindre del af de lægemidler, der regnes som tilgængelige i Danmark, er frit tilgængelige for alle patienter. For 10 procent er adgangen begrænset til bestemte patientgrupper, og for yderligere 22 procent sker adgangen kun via individuel vurdering eller enkelttilskud.

Patienter med sjældne sygdomme rammes hårdt

Mens mange patienter venter på nye behandlinger, er det især patienter med sjældne sygdomme, der rammes af den begrænsede adgang til ny medicin i Danmark. Kun 42 procent af de såkaldte orphan drugs – altså lægemidler udviklet til sjældne sygdomme – er tilgængelige for danske patienter.

Det placerer Danmark lige under EU-gennemsnittet og langt fra frontløberlande som Tyskland, Italien og Østrig, hvor op mod tre ud af fire nye orphan drugs er tilgængelige.

Undersøgelsen afslører, at selv når Danmark registreres som et land, hvor lægemidlet er tilgængeligt, sker det i mange tilfælde gennem individuelle tilskud eller særlig adgang – ikke som et generelt behandlingstilbud. Af de orphan drugs, som danske patienter har adgang til, er kun 21 procent fuldt tilgængelige. Hele 53 procent kræver individuel vurdering, hvilket gør adgangen usikker og uensartet.

EFPIA fremhæver, at forskelle i adgang mellem lande og manglende systematisk tilgængelighed kan gøre det sværere for patienter i nogle lande at få del i ny behandling – særligt inden for sjældne sygdomme.

Ventetid på op til to år

Også tiden fra EU-godkendelse til mulig behandling er lang. For orphan drugs er den gennemsnitlige ventetid i Danmark hele 611 dage – altså mere end 20 måneder – før patienterne kan få adgang til behandlingen.

Tyskland og Østrig har til sammenligning en ventetid på henholdsvis 97 og 259 dage for samme type lægemidler. I disse lande er der indført hurtigere og mere fleksible godkendelsesmekanismer, som Danmark endnu ikke har taget i brug.

EFPIA vurderer, at netop patienter med sjældne sygdomme er blandt de mest sårbare i det europæiske lægemiddelsystem, fordi adgangen til behandling ofte afhænger af nationale prioriteringer og administrative processer, som kan tage lang tid.

Ventetid og systemiske barrierer

Selvom EU har godkendt 173 nye og innovative lægemidler mellem 2020 og 2023, har danske patienter i gennemsnit måttet vente 642 dage, før de kunne få adgang til dem.

Ifølge Lif skyldes den danske forsinkelse især de lange processer i Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen. Et nyt lægemiddel skal først have en markedsføringstilladelse, derefter vurderes af Medicinrådet og/eller have godkendt tilskud fra Lægemiddelstyrelsen, før det kan tilbydes patienter i det offentlige sundhedsvæsen.

"Når nye innovative lægemidler ikke bliver godkendt, går patienter først og fremmest potentielt glip af bedre sundhed. Samtidig går sundhedsvæsenet glip af ny innovation," siger Ida Sofie Jensen.

Danmark bruger ikke de fleksible muligheder

En rapport fra rådgivningsfirmaet CRA og EFPIA peger på, at mange lande har indført fleksible adgangsmodeller, for eksempel betingede godkendelser, managed entry agreements og midlertidige tilskud, der gør det muligt at tage medicinen i brug, mens forhandlingerne fortsætter.

Danmark benytter kun i begrænset omfang sådanne mekanismer. I modsætning til Tyskland, hvor ny medicin automatisk kan anvendes efter EU-godkendelse, mens prisforhandlinger pågår, skal nye lægemidler i Danmark gennem en fuld vurdering i Medicinrådet, før de kan tages i brug i det offentlige.

"Det kan lyde mindre vigtigt, men det er sådan, at hver gang man fravælger en ny innovativ behandling, så kan det risikere at forsinke implementering af yderligere innovation fremadrettet," siger Ida Sofie Jensen.

Politisk prioritering efterlyses

EFPIA fremhæver, at adgang til ny medicin i mange lande i høj grad afhænger af politisk vilje. I rapportens opsummering hedder det, at "den gennemsnitlige europæiske adgang er steget marginalt, men at ulighederne mellem lande er markante og vedvarende."

Ifølge Ida Sofie Jensen er det nødvendigt, at Danmark tager en politisk beslutning om, hvilken placering landet vil have i Europa:

"Jeg kan frygte, at hvis det ikke bliver en specifik ambition, så sakker Danmark bagud, når det handler om adgang til nye innovative behandlinger," siger hun.