Dansk forskning: Stamcellebehandling mod slidgigt i knæ viser ingen effekt

Patienter med slidgigt, der fik deres egne stamceller sprøjtet ind i knæet, havde ikke mindre smerte end dem, der fik saltvand.

Det konkluderer danske forskere i et nyt, mindre studie offentliggjort i British Journal of Sports Medicine. 

Et dansk forskerhold har netop offentliggjort studiet, som rejser alvorlig tvivl om effekten af den såkaldte point-of-care stamcellebehandling mod slidgigt i knæet. Behandlingen går ud på at tage fedtvæv fra patientens mave, udvinde stamcellerne og sprøjte dem direkte ind i knæleddet i håb om at lindre smerte og forbedre funktionen.

På verdensplan er behandlingen en milliardindustri og i Sydeuropa er det en standard udbudt behandling, fortæller overlæge og professor Kristoffer Barfod fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Også herhjemme er behandlingen blevet kommercielt tilgængelig hos private aktører, hvor en behandling koster over 20.000 kroner.

Kristoffer Barfod står bag det danske studie sammen med et forskerhold fra Amager og Hvidovre Hospital og Sjællands Universitetshospital Køge, og det kom bag på ham, at det  randomiserede studie med 120 patienter viste, at stamcellebehandlingen ikke virkede bedre end en simpel indsprøjtning med saltvand.

"Det indikerer, at behandlingen ikke virker og bør føre til, at læger, der tilbyder, behandlingen tænker sig om en ekstra gang," siger han.

"Der er brug for opmærksomhed på emnet, da det ellers vil skylle ind over landet," tilføjer han.

Han er selv medlem af en europæisk konsensusgruppe, der for nylig har anbefalet brug af stamcellebehandling til slidgigt – en anbefaling, som han ikke selv mener er i overensstemmelse med den aktuelle evidens.

Ingen forskel i effekt – trods kirurgi og høje omkostninger

Det danske studie blev gennemført i perioden 2019 til 2022. Det var et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret forsøg, hvor hverken patienterne eller behandlerne vidste, hvilken behandling der blev givet. Den metodiske kvalitet er høj, men antallet af patienter dog beskedent.

De 120 deltagere var mellem 18 og 70 år og led af moderat slidgigt i knæet. Alle fik fjernet fedtvæv fra maven ved en mindre fedtsugning, hvorefter vævet blev behandlet på operationsstuen for at isolere stamceller via mekanisk mikrofragmentering. Halvdelen af deltagerne fik sprøjtet stamcellepræparatet ind i knæet, mens den anden halvdel fik saltvand. Ingen af patienterne vidste, hvilken behandling de havde fået.

Forskerne målte smerte og funktion ved hjælp af anerkendte skalaer – VAS (visuel analog skala) for smerte og KOOS (Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score) for funktion – efter 6, 12 og 24 måneder. Begge grupper oplevede bedring i deres symptomer – men i samme grad. Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem grupperne på noget tidspunkt.

"Det er en dyr behandling, der indebærer operativ fjernelse af fedtvæv, hvilket heller ikke er uden smerte og risiko. Ligeledes skal patienterne informeres om, at denne behandling ikke har vist bedre resultat, end en simpel indsprøjtning af saltvand," siger Kristoffer Barfod.

Ifølge studiet blev patienterne i gennemsnit behandlet med én million stamceller. Det er langt under niveauet i tidligere studier med opformerede stamceller, hvor man typisk anvender 10 til 100 millioner celler. Det kan have haft betydning for effekten. Stamcellerne blev analyseret i laboratoriet, hvor forskerne fandt, at cellekoncentrationen og det regenerative potentiale var lavere end forventet.

Forsker: Lavt celleantal kan være årsagen

Postdoc Jasmin Bagge, som er stamcelleforsker med to ph.d.-grader og tilknyttet Amager og Hvidovre Hospital, har analyseret de anvendte stamceller i laboratoriet og påpeger, at cellerne i sig selv har potentiale – men ikke i den anvendte dosis.

"Vi har undersøgt stamcellerne i laboratoriet og fundet et godt potentiale for brusk og knogleheling samt signaler til nedsættelse af smerte. Potentialet kommer dog ikke fuldt til udtryk hos vores patienter, og vi formoder, at det relativt lave antal af stamceller er en af hovedårsagerne til det. Fremtidige studier på opformerede højpotente stamceller og gentagne behandlinger kan være med til at optimere behandlingseffekten," siger hun.

Jasmin Bagge peger også på, at opformerede stamceller – altså celler, der først dyrkes i laboratoriet i seks til otte uger før injektion – muligvis har større effekt, men de er endnu ikke kommercielt tilgængelige i Danmark og tilbydes kun i forskningssammenhæng.