Christa Haugaard Nyhus vurderer, at Tagrisso kan blive ny standardbehandling for patienter med inoperabel EGFR-muteret lungekræft, baseret på de seneste resultater fra LAURA-studiet præsenteret på ELCC.
Lovende resultater giver håb for lille gruppe patienter med lungekræft
Publikum rejste sig i stående applaus, da resultaterne fra det såkaldte LAURA-studie blev præsenteret på den europæiske lungekræftkongres ELCC 2025. De nye data giver håb til en lille gruppe patienter med en særlig type uhelbredelig lungekræft – nemlig ikke-småcellet lungekræft med en EGFR-mutation. Det er en genetisk forandring, som findes hos omkring 10-15 procent af patienterne med denne kræftform.
Forskerne viste, at kræftmedicinen Tagrisso – også kaldet osimertinib – kan forlænge livet og mindske risikoen for tilbagefald, hvis den gives efter afsluttet kemoterapi og strålebehandling.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nye LAURA-data giver styrket tro på Tagrisso up-front ved inoperabel EGFRm NSCLC på Onkologisk Tidsskrift.
Selvom det kun er få patienter i Danmark, der har denne type lungekræft, håber ledende overlæge Christa Haugaard Nyhus fra Vejle Sygehus, at behandlingen også bliver en mulighed herhjemme.
Men det kræver, at tendensen i de nye resultater fortsætter – og at der på længere sigt kan vises en tydelig og statistisk sikker gevinst i overlevelse. Den samlede overlevelse, altså hvor længe patienterne lever efter behandling, er stadig den vigtigste målestok for, om en behandling virker.
"Så forventer jeg, at behandlingen bliver ny international standard, og så vil vi selvfølgelig også gerne have mulighed for at tilbyde vores danske patienter muligheden. Det er bestemt positive resultater, for det er patienter, som er i høj risiko for tilbagefald, og resultaterne her peger på, at det giver klinisk mening at give osimertinib upfront efter kurativ kemo-stråleterapi og bremse tilbagefaldet, før canceren kan ses på scanninger," siger Christa Haugaard Nyhus.
Når hun siger "upfront", mener hun, at medicinen gives tidligt – altså umiddelbart efter kemoterapi og strålebehandling – og ikke først, når kræften viser tegn på at vende tilbage.
Forsøg med 216 patienter
I LAURA-studiet deltog 216 patienter med ikke-småcellet lungekræft i stadie III, hvor kræften ikke kunne opereres væk, og hvor patienterne havde en EGFR-mutation. Alle havde afsluttet en kombineret behandling med kemoterapi og stråler. Derefter blev de tilfældigt fordelt: To tredjedele fik Tagrisso som daglig behandling, og den sidste tredjedel fik en snydemedicin (placebo).
De nye resultater viser en tendens til, at patienterne, der fik Tagrisso med det samme, lever længere. Den gennemsnitlige overlevelse i den gruppe var 58,8 måneder, mens den var 54 måneder i placebo-gruppen. Det er endnu ikke en statistisk sikker forskel, men peger i den rigtige retning.
Og det til trods for, at hele 78 procent af patienterne i placebo-gruppen senere fik Tagrisso, når deres sygdom vendte tilbage.
"På trods af, at så stor en andel af kontrolarmens patienter ender med at få osimertinib ved konstateret tilbagefald, så er der tilsyneladende stadig en tendens til bedre overlevelse hos gruppen, der har fået behandlingen upfront. Det er på sin vis overraskende," siger Christa Haugaard Nyhus.
Hun understreger dog, at medicinen ikke kan helbrede patienterne. Den kan kun bremse sygdommen.
"Selvom osimertinib er en effektiv behandling, så er den en bremse. Den er ikke kurativ. Men det lader til, at det kan være relevant at bremse sygdommen meget tidligt," siger hun.
Tidligere har forskerne vist, at medicinen også forlænger den såkaldt progressionsfri overlevelse. Det vil sige, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres. Her var forskellen meget tydelig, og det førte til, at både EU og USA godkendte brugen af Tagrisso til denne patientgruppe. Det var de resultater, der fik folk op af stolene ved den store kræftkongres ASCO i 2024.
Flere kan måske vælge behandling til
Selvom resultaterne er lovende, er det kun ganske få danske patienter, som har netop denne form for lungekræft og samtidig er egnede til at få både kemoterapi, strålebehandling og Tagrisso.
Mange patienter vælger kemostrålebehandlingen fra, fordi den er meget hård, og fordi det ofte ender med, at kræften kommer igen.
"En del af vores patienter med inoperabel sygdom, som kan være kandidater til kemostrålebehandling, vælger den fra, da behandlingen er meget belastende. Samtidig er det vores erfaring, at langt de fleste vil få tilbagefald kort tid efter. Men med data fra LAURA vil flere måske i højere grad vælge kemo-stråleterapi med efterfølgende osimertinib til," siger Christa Haugaard Nyhus.
De endelige resultater for overlevelse i LAURA-studiet bliver først offentliggjort, når forskerne har nok data. Det sker, når cirka 60 procent af patienterne enten er døde eller ude af opfølgningen. Lige nu er man nået til omkring 31 procent.