Skip to main content


”Det er lovende resultater, da vi ikke har så mange andre gode behandlingsalternativer. Men desværre har vi ikke adgang til savolitinib i Danmark. Så det er ikke noget, vi kan gå hjem og afprøve nu og her. På den måde er der langt fra forskning til den kliniske virkelighed,” siger Peter Meldgaard. Foto: Claus Bonnerup

Ny tilgang til behandling af lungekræft viser lovende resultater efter tilbagefald

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Behandlinger.

På den europæiske lungekræftkongres ELCC 2025 blev der præsenteret nye muligheder for patienter med en bestemt type lungekræft (ikke-småcellet lungekræft med EGFR-mutation), som ikke længere har gavn af den målrettede behandling Tagrisso (osimertinib). Flere nye studier har nemlig vist, at man kan forlænge effekten ved at kombinere Tagrisso med et andet målrettet lægemiddel, i stedet for helt at skifte behandling.

Artiklen kort
Forskere har undersøgt, om det giver bedre overlevelse at starte behandlingen med Tagrisso direkte efter kemoterapi og stråler hos patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft, hvor sygdommen ikke kan opereres. De nye data tyder på, at tidlig behandling med Tagrisso kan bremse sygdommen og måske forlænge livet, selvom mange i kontrolgruppen også fik Tagrisso senere. Resultaterne er ikke endelige, men vurderes som lovende af danske læger.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nye LAURA-data giver styrket tro på Tagrisso up-front ved inoperabel EGFRm NSCLC på Onkologisk Tidsskrift.

Ifølge overlæge og klinisk lektor Peter Meldgaard fra Aarhus Universitetshospital er det en strategi, man allerede bruger i klinikken, når det er muligt:

"Derfor er det oplagt at kigge på, om man kan gå ind og ramme nogle af de nye mutationer med et andet lægemiddel, mens man fortsat giver osimertinib for at bremse den resterende sygdom. Det er whack-a-mole-tilgangen, hvor vi først banker til mutationen, når den stikker hovedet op. Vi har selv praktiseret tilgangen i klinikken med de lægemidler, vi nu engang har til rådighed," siger Peter Meldgaard.

Kombination gav gode resultater

Et af de mest omtalte studier var det såkaldte SAVANNAH-studie, som blev præsenteret på kongressen. Her undersøgte man, om patienter, der havde fået Tagrisso og derefter fik forværring af sygdommen, kunne have gavn af at få det sammen med et andet lægemiddel, savolitinib. Det nye lægemiddel er rettet mod en særlig genetisk forandring, der kan opstå i kræftcellerne (MET-overekspression eller MET-amplifikation).

Patienterne fik en daglig dosis af Tagrisso og savolitinib to gange dagligt. Blandt de 80 patienter i hovedgruppen i studiet havde 56 procent målbar effekt af behandlingen. Det betyder, at kræften i nogen grad svandt ind. Effekten blev målt på to forskellige måder – og resultaterne var næsten ens.

Patienterne havde gavn af behandlingen i gennemsnit 7-10 måneder, og sygdommen udviklede sig ikke i den periode. Det kaldes progressionsfri overlevelse (PFS), som er et mål for, hvor lang tid der går, før sygdommen igen begynder at vokse.

"En stor del af NSCLC-patienterne med EGFR-mutationer udvikler MET-forandringer, som kan målrettes med behandling. Derfor er det en god tanke. Og det er også ret flotte PFS-resultater, da det jo er patienter, som allerede har været i behandling i lang tid og er progredieret på osimertinib," siger Peter Meldgaard.

Der var dog bivirkninger: 32 procent fik alvorlige bivirkninger, og i nogle tilfælde måtte behandlingen stoppes. De mest almindelige bivirkninger var hævede ben og fødder, kvalme, diarré og opkast.

"Det er lovende resultater, da vi ikke har så mange andre gode behandlingsalternativer. Men desværre har vi ikke adgang til savolitinib i Danmark. Så det er ikke noget, vi kan gå hjem og afprøve nu og her. På den måde er der langt fra forskning til den kliniske virkelighed," siger Peter Meldgaard.

En anden kombination havde mere blandet effekt

Et andet studie – ORCHARD – testede en lignende strategi, hvor man også fortsatte med Tagrisso og tilføjede et nyt lægemiddel, Dato-DXd, der er et såkaldt antistof-lægemiddel-konjugat. Det vil sige, at det består af et antistof, som fører cellegift direkte ind i kræftcellerne. Det var rettet mod et protein, der hedder TROP2.

I forsøget fik 69 patienter kombinationen i to forskellige doser. Den lavere dosis gav en effekt hos 43 procent af patienterne, mens den højere dosis kun virkede hos 36 procent. Der var altså ikke helt så mange, der havde gavn af behandlingen, sammenlignet med det andet studie.

Til gengæld holdt effekten lidt længere hos patienterne med den høje dosis – her gik der i gennemsnit næsten 12 måneder, før sygdommen begyndte at vokse igen.

"Det er ikke en blockbuster, det her. Det er mit indtryk, at Dato-DXd har skuffet til lungekræft generelt, og jeg er heller ikke så imponeret over resultaterne her," siger Peter Meldgaard.

Der var også flere bivirkninger ved den højere dosis. Mere end halvdelen af patienterne fik alvorlige bivirkninger, og mange måtte have reduceret dosis. Nogle udviklede også en betændelsestilstand i lungerne, som i visse tilfælde var alvorlig.