Forskere: Ny type medicin kan gøre en stor og hurtig forskel for tarmpatienter

Et nyt internationalt studie med danske patienter viser, at de såkaldte selektive JAK-hæmmere virker hurtigt og har en langvarig effekt hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), som ikke har haft gavn af tidligere behandlinger. Medicinen bruges normalt først, når andre behandlingsmuligheder ikke har virket, men forskerne peger på, at den måske kan overvejes tidligere hos patienter, der har brug for hurtig lindring.

”Vi har været meget interesserede i at vide, hvor effektive de selektive JAK-hæmmere er hos patienter, som har oplevet svigt af indtil flere biologiske behandlinger. Og vi må konstatere, at effekten er rigtig god. En stor del af patienterne opnår steroidfri klinisk remission (de har ikke længere symptomer på sygdommen uden at skulle tage binyrebarkhormon, red.), og vi kan se, at effekten indsætter hurtigt – også hurtigere end med de biologiske lægemidler. Studiet cementerer, at de selektive JAK-hæmmere har en vigtig plads i behandlingen af patienter med IBD, der har oplevet svigt af biologiske behandling,” siger han.

Selektive JAK-hæmmere er en type medicin, der dæmper betændelse i kroppen ved at blokere en gruppe enzymer kaldet Janus-kinaser (JAK). Enzymerne spiller en vigtig rolle i immunsystemets signaler, som kan føre til kronisk betændelse, for eksempel ved inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) som Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

I modsætning til ældre JAK-hæmmere, der påvirker flere JAK-enzymer på én gang, er de selektive JAK-hæmmere målrettet mod specifikke undergrupper af enzymerne. Det kan betyde færre bivirkninger og en mere præcis effekt. Medicinen virker ofte hurtigt og kan hjælpe patienter, hvor andre behandlinger ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Upadacitinib og filgotinib virker ved at hæmme JAK1, som er et bestemt enzym i immunsystemet, der spiller en rolle i betændelsestilstande.  Den eneste pan-JAK-hæmmer, der er godkendt til behandling af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) i Danmark, er Xeljans (tofacitinib). Medicinrådet anbefalede den i 2020 til behandling af colitis ulcerosa, en kronisk betændelsessygdom i tyktarmen.

I 2023 anbefalede Medicinrådet upadacitinib til behandling af både colitis ulcerosa og Crohns sygdom, som er en betændelsessygdom, der kan ramme hele fordøjelseskanalen. Samme år blev filgotinib også anbefalet, men kun til colitis ulcerosa.

”Vi ved fra reumatologiske studier, at pan-JAK hæmmere ofte er forbundet med en række bivirkninger, herunder dybe venetromboser. Af samme grund har man været lidt forsigtig med at anvende tofacitinib i visse patientgrupper. Samtidig er interessen for de mere selektive JAK-hæmmere steget, da de potentielt har en mere favorabel bivirkningsprofil,” siger Mohamed Attauabi.

Et af de væsentlige resultater i real-world studiet er, at upadacitinib har god effekt hos patienter, som havde manglende eller svigtende effekt af tofacitinib.

”Det er faktisk overraskende, fordi de to lægemidlers farmakodynamik delvist overlapper. Ud fra vores data ser det ud, som om der er en gevinst ved at tilpasse behandlingen til en mere selektiv JAK-hæmmer som upadacitinib,” siger Mohamed Attauabi.

Hurtigt og vedvarende respons

Real-world studiet med 246 patienter fra Canada og Europa, herunder Herlev Hospital, har undersøgt effekten af de selektive JAK-hæmmere upadacitinib og filgotinib hos patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Resultaterne er mest pålidelige for upadacitinib, da kun få patienter fik filgotinib.

Der indgår kun 31 patienter behandlet med filgotinib, hvorfor resultaterne med upadacitinib er noget mere robuste og retvisende.

Studiet viste, at:

• Flere patienter fik ro i sygdommen med upadacitinib end med filgotinib. Efter 12 uger havde 76 procent af Crohns-patienterne og 59 procent af colitis ulcerosa-patienterne i upadacitinib-gruppen markant færre symptomer. Kun 28 procent af filgotinib-patienterne oplevede det samme.
• Efter 24 uger var flere fri for steroider i upadacitinib-gruppen (77 procent med Crohns og 81 procent med colitis ulcerosa) end i filgotinib-gruppen (59 procent).
• Flere fik synlige forbedringer i tarmen, især med upadacitinib, hvor op til 54 procent af Crohns-patienterne og 53 procent af colitis ulcerosa-patienterne havde bedring efter et år, mens kun 20 procent af filgotinib-patienterne opnåede det samme.
• Upadacitinib gav hurtig effekt på betændelse, målt i blod- og afføringsprøver, med tydelige forbedringer efter kun 2 uger.

Peaker først senere

Det er værd at hæfte sig ved den hurtigt indsættende virkning af de JAK-hæmmerne, påpeger Mohamed Attauabi.

”JAK-hæmmerne har den fordel over de biologiske lægemidler, at effekten indsætter hurtigere. Med de biologiske lægemidler er vi vant til, at det kan vare en hel induktionsperiode på op til 14 uger eller mere, før virkningen slår igennem. Men med JAK-hæmmerne ser vi effekt allerede efter få dage til uger,” siger han.

Det er velkendt, at effekten af JAK-hæmmere indsætter hurtigt, men det har været uvist, om man skal fortsætte behandlingen hos patienter, som ikke opnår den hurtige virkning. Det spørgsmål kaster real-world studiet også lys over.

”Vi kan se, at peak-effekten faktisk først sætter ind efter tre til seks måneder, hvilket vil sige, at man altså ikke skal opgive behandlingen, hvis ikke den virker med det samme,” siger Mohamed Attauabi.

Behandlingen kan rykkes frem

Ifølge Medicinrådets anbefalinger bruges de selektive JAK-hæmmere som sidste mulighed i behandlingen af både nye patienter og patienter, der allerede har prøvet biologisk medicin mod Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Men Mohamed Attauabi mener, at der i nogle tilfælde kan være grund til at tage dem i brug tidligere.

”Selvom vi generelt følger de gældende retningslinjer, kan der i kliniske situationer med behov for hurtigt indsættende effekt – såsom ved akut svær colitis ulcerosa – være argumenter for at anvende JAK-hæmmere tidligere i behandlingsforløbet,” siger han.

Omvendt demonstrerer real-world studiet, at de selektive JAK-hæmmere er velplacerede i bunden af behandlingsalgoritmen. Netop i kraft af deres gode effekt hos de tungt behandlede patienter.

”På trods af at behandlingen ligger så sent og dermed fortrinsvis gives til meget selekterede og svært syge patienter, så virker det stadig godt. På den måde bekræfter studiet, at det giver mening at bruge de selektive JAK-hæmmere sent.”

Bivirkningsprofil

I studiet oplevede 32 procent af patienterne på upadacitinib og 20 procent af patienterne på filgotinib bivirkninger. De mest almindelige var forhøjet kolesterol (ca. 10 procent i begge grupper) og helvedesild (4 procent med upadacitinib og 6 procent med filgotinib). Der blev også rapporteret ét tilfælde af modermærkekræft hos en patient, der fik upadacitinib.

Studiet giver ikke svar på, om de selektive JAK-hæmmere er bedre end pan-JAK-hæmmere. Men ifølge Mohamed Attauabi kan de selektive JAK-hæmmere være et godt valg, hvis man ønsker at minimere risikoen for bivirkninger.

”Har man en ældre patient med øget risiko for tromboemboliske hændelser, kan det være en fordel at vælge en mere selektiv JAK-hæmmer, men behandlingen bør anvendes med forsigtighed og baseres på en individuel risikovurdering” siger han.

Artiklen er en lettere omskrevet version af artiklen ´Nyt studie afklarer: Selektive JAK-hæmmere har flot effekt på tungt behandlede IBD-patienter´på Gatroenterologisk Tidsskrift