Anna von Bülow, læge og forsker ved Bispebjerg Hospital, har undersøgt sammenhængen mellem høje doser af inhalationssteroid og risikoen for alvorlige bivirkninger hos patienter med svær astma.
Højdosis inhalationssteroid er forbundet med alvorlige bivirkninger
Det har længe været kendt, at binyrebarkhormon i tabletform kan give alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Nu viser ny dansk forskning, at inhalationsmedicin med høje doser af binyrebarkhormon også kan øge risikoen for lignende bivirkninger.
Et nyt nordisk studie viser, at patienter med svær astma, der får høje doser af inhalationssteroid (ICS), har større risiko for at udvikle blandt andet knogleskørhed, lungebetændelse, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
”Vores undersøgelse viser, at for patienter med svær astma i ICS-behandling, som fik højdosis [800-1.599 μg] eller meget høj dosis [≥1600 μg] budesonid dagligt, var behandlingen forbundet med en øget risiko for steroidrelaterede bivirkninger, når vi sammenligner med astmapatienter, der ikke fik inhalationssteroid,” siger Anna von Bülow, førsteforfatter på studiet samt læge, ph.d. og post doc. ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.
Observationsstudiet er baseret på svenske data fra det nordiske forskningssamarbejde NORDSTAR, der modtager økonomisk støtte fra AstraZeneca, GSK og Sanofi og består af astmaspecialister fra hele Norden. I denne undersøgelse deltager 529.203 astmapatienter, som forskerne fulgte i op til ti år.
Undersøgelsen indeholdt analyser – en, hvor forskerne undersøgte risikoen for at udvikle bivirkninger hos patienter, der fik højdosis inhalationssteroid nu og her, og en anden analyse, hvor forskerne undersøgte bivirkningsprofilen hos patienter, der fik højdosis inhalationssteroid i hele perioden, patienterne blev fulgt.
Vigtig viden for lægerne
”Vi kunne se, at vores resultater var konsistente, uanset på hvilken måde, vi analyserede data på. For der var overordnet en øget risiko for bivirkninger, hvis deltagerne fik højdosis [800-1599 μg] budesonid dagligt og meget høje doser [≥1600 μg] budesonid dagligt,” siger Anna Von Bülow og peger på, at for de fleste bivirkninger var risikoen overordnet set sammenlignelig med de bivirkninger, der er forbundet med at tage lavdosis prednisolon op til 5 mg dagligt.
”Den information er vigtigt for lægerne at kende til. For hvis man udskriver de høje doser inhalationssteroid, svarer det nogenlunde til, at patienterne har samme risiko for bivirkninger, som hvis de fik en lavdosis prednisolon,” siger Anne von Bülow.
”Resultaterne var også konsistente, når vi ekskluderede patienter, som var blevet behandlet med systemisk steroid. Når vi undersøgte undergruppen af patienter, der kun havde fået inhalationssteroid og aldrig havde fået oral prednisolon, så vi samme resultat – hvilket styrker vores resultater og konklusioner.”
Forskerne registrerede i alt 63.575 tilfælde af hjerte-kar-sygdom, svarende til 17,3 procent af patienterne. Derudover udviklede 30.196 personer (5,5 procent) grå stær, mens 21.424 patienter (6,2 procent) fik type 2-diabetes. Risikoen for diabetes steg med 11 procent hos patienter i højdosis inhalationsbehandling, mens risikoen for hjerte-kar-sygdom og knogleskørhed var henholdsvis 20 og 22 procent højere. Risikoen var endnu større for patienter, der fik de allerhøjeste doser på mindst 1600 mikrogram dagligt.
Til gengæld fandt forskerne ikke øget risiko for bivirkninger hos patienter, der fik lave eller moderate doser af inhalationssteroid – med undtagelse af grå stær, hvor der også blev set en forhøjet risiko ved lavere doser.
Sikkert i lave doser – men pas på de høje
Selvom forskningen peger på en øget risiko ved høje doser, understreger Anna von Bülow, at inhalationssteroid er afgørende for at kontrollere astma og forebygge forværringer.
”Det er meget vigtigt at huske på, at behandling med lav til medium dosis inhalationssteroid generelt ikke er forbundet med nogen risiko. Inhalationssteroid er sikkert at bruge i de doser, som langt de fleste astmapatienter får. Det er et utroligt vigtigt budskab,” siger Anna von Bülow.
Hun påpeger samtidig, at det er vigtigt at forsøge at nedjustere dosis til det lavest mulige niveau, der stadig holder sygdommen under kontrol.
”Samtidigt skal vi huske på, at der er en undergruppe af patienter med svær astma – især dem med høje T2 inflammationsmarkører – som har behov for høje doser inhalationssteroid for at holde sygdommen under kontrol. Og hos dem er det vigtigt, at vi har fokus på at opdage og håndtere eventuelle bivirkninger,” siger Anne von Bülow og minder om, at det er tilsvarende vigtigt at have fokus på de effektive biologiske lægemidler, som udvalgte patienter med svær astma kan have god effekt af.
”De biologiske lægemidler nedsætter ikke alene forbruget af prednisolon, men også den daglige dosis af inhalationssteroid, som er nødvendig. Netop nødvendigheden er essentiel at have blik for, da vi ikke skal bruge højdosis inhalationssteroid, hvor det ikke er nødvendigt,” lyder anbefalingen fra Anna von Bülow.
Hun påpeger også, at hun og hendes fagfæller bør have fokus på at overveje et rettidigt skift til en mere individualiseret behandlingsform for den enkelte patient i forsøget på at reducere den overordnede steroidbyrde for patienter med svær astma.
”Vi ved, at biologiske lægemidler kan reducere steroidforbruget, ligesom det reducerer risikoen for eksacerbationer (forværringer, red.). Det er jo ikke for alle patienter med svær astma, men for udvalgte grupper. Derfor er det også vigtigt at have blik for dem, der ikke opfylder kriterierne for at få biologisk behandling og have fokus på risikoen for eventuelle bivirkninger. Det, tænker jeg, er altafgørende,” siger hun.