Psykiater: Læger kan oveveje at bruge lithium til behandling af demens

Bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom) er i mange år blevet behandlet med lithium, men nu ser lægemidlet også ud til at have en effekt på neurodegenerative sygdomme som demens. 

Lithium som lægemiddel har mange år på bagen. Både som anbefalet førstevalg til behandling af bipolar lidelse, til behandling af unipolar lidelse og til forebyggelse af nogle typer hovedpine. Men i en del år har forskere også undersøgt, om lithiums effekt på hjernen kan bruges til at behandle neurodegenerative sygdomme og andre neurologiske lidelser.

Efterhånden er der udført nok forskning – både på dyr og mennesker – til at overveje, om lithium bør bruges til at behandle personer med kognitiv svækkelse (MCI – mild cognitive impairment). Det fremgik af et møde om lithiums neuroprotektive effekt, som blev afholdt af Medicinske Tidsskrifter 27. november.

”På nuværende tidpunkt er der evidens nok til, at man kan overveje at udskrive præparatet off-label som dansk læge,” siger René Ernst Nielsen, der er professor i psykiatri på Aalborg Universitetshospital. Han er præsident for forskningsnetværket International Group for the Study of Lithium treated patients (IGSLi).

Off-label betyder, at et lægemiddel bruges på en måde, som ikke er godkendt af lægemiddelmyndighederne, for eksempel Sundhedsstyrelsen eller EMA (European Medicines Agency). Det kan være, at lægemidlet anvendes til en anden sygdom, i en anden dosis eller til en anden patientgruppe, end det er godkendt til. Selvom brugen er off-label, kan det være en medicinsk velbegrundet beslutning, typisk baseret på erfaring eller videnskabelig dokumentation.

Ikke langt fra målet

En af oplægsholderne på mødet om lithiums neuroprotektive effekt - Orestes Forlenza, der er professor i psykiatri på Universidade de Sao Paolo i Brasilien – fortalte om sin forskning i lithium og demens. Han har blandt andet vist en kognitiv og funktionel effekt af lithium på en gruppe personer med mild demens i et to-årigt randomiseret kontrolleret studie publiceret i British Journal of Psychiatry i 2011.

Her viste resultaterne, at lithium kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom – og vel og mærke med en betydelig lavere dosis, end man bruger til patienter med bipolar lidelse. 13 år senere undersøgte forskerne igen forsøgspersonerne fra studiet, og her kunne de konstatere, at personerne, der dengang fik lithium-behandlingen, stadig klarede sig bedre kognitivt end de personer, der havde fået placebo-behandling.

”Lithium kan måske blive en alternativ behandling eller en supplerende behandling for mennesker med Alzheimers sygdom eller relaterede diagnoser,” konkluderede Orestes Forlenza på mødet.

Det synspunkt bakkes op af René Ernst Nielsen.

”Orestes Forlenza har lavet et randomiseret forsøg og er ved at udvide dette til en større undersøgelse. Så i teorien er vi ret tæt på at kunne bruge lithium til behandling af demens, for det er et lægemiddel, hvor vi allerede har masser af sikkerhedsdata, fordi vi bruger det på andre indikationer. Vi har en infrastruktur bygget op omkring, hvordan vi måler niveauet af medicin – og vi har infrastruktur omkring, hvordan vi gør medicinen tilgængelig på apoteker,” siger René Ernst Nielsen.

Repurposing en mulighed

Han mener, at anvendelsen af lithium til behandling af demens kan blive et godt eksempel på ”repurposing”, hvor man finder en ny anvendelse for et allerede eksisterende lægemiddel, der tidligere har opnået godkendelse.

”Formelt set mangler der en godkendelse og registreringsstudier for, at man kan opnå en formel indikation. Men nogle gange bruger vi et lægemiddel til et nyt formål, hvis data er stærke nok, selv om der ikke er en formel indikation. Ellers hvis der er en indikation i ét land, men ikke i andre lande,” siger René Ernst Nielsen.

I øjeblikket er der ikke nogle danske forskere, der forsker i lithium og demens. Men professor Lars Veldel Kessing fra Rigshospitalet har i registerstudier fra  2008, 2010 og 2017 vist en sammenhæng mellem lithium i drikkevandet og en beskyttende effekt på udviklingen af demens. Så René Ernst Nielsen opfordrer til, at man i Danmark sætter et større studie op, hvis man gerne vil begynde at behandle MCI med lithium.

”Det kunne godt bare være et kohortestudie, hvor man undersøger patienterne over tid. Det er noget nemmere, end hvis man skal lave et randomiseret, kontrolleret studie, hvor der følger andre krav med,” siger han.

Medicinalindustrien ikke interesseret

René Ernst Nielsen forventer ikke, at medicinalindustrien vil være interesseret i at betale for større studier, der kan dokumentere effekten af lithium på forskellige indikationer, fordi lithium er grundstof, som skal udvindes gennem minedrift.

”Hvis du ikke kan patentere dit lægemiddel, men alle kan grave det op af jorden og smide det i en pille, så er det meget svært at få tjent de penge tilbage, som man har investeret i udviklingen af lægemidlet. Så jeg forstår udmærket, at industrien ikke har særlig meget interesse i det. Det vil snarere være en forskningsfond, der kunne have den interesse,” siger René Ernst Nielsen.

Han er selv i gang med et registerstudie, hvor han sammen med den canadiske forsker Thomas Hajek undersøger effekten af lithium på forekomsten af øjensygdommen glaukom, som også er en neurodegenerativ tilstand.