Skip to main content


”Det er en behandling, vi er meget interesseret i at få mulighed for at kunne bruge. Vi skrev allerede i de nationale guidelines for seks månder siden, at behandlingen på baggrund af nuværende evidens bør anbefales til bestemte patientgrupper,” siger Ann Knop.

Brystkræftlæger ser håb for at mindske risikoen for tilbagefald

De to lægemidler, Kisqali (ribociclib) og Verzenios (abemaciclib), ser ud til at kunne blive nye behandlingsmuligheder efter operation for en bestemt type brystkræft, der er hormonfølsom (HR+) og ikke har HER2-proteinet (HER2-negativ), og hvor der er høj risiko for, at kræften kommer igen, især hvis den har spredt sig til lymfeknuderne. De nyeste forskningsresultater fra store studier er lovende, og eksperter inden for brystkræft ser positivt på disse nye muligheder.

Resultaterne for samlet overlevelse (OS) er endnu ikke endelige i de to studier, NATALEE og MonarchE, efter en gennemsnitlig opfølgning på henholdsvis tre og fem år. Men selvom de fulde data endnu mangler, ser resultaterne lovende ud: De to lægemidler, ribociclib og abemaciclib, der bruges sammen med hormonbehandling (endokrinterapi), reducerer risikoen for, at kræften spreder sig til andre dele af kroppen (fjernmetastaser) med cirka 25 til 32 procent hos patienter med hormonfølsom tidlig brystkræft. Det er vigtigt, for når kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, vil alle patienter desværre på et tidspunkt dø af deres sygdom.

”Det er en behandling, vi er meget interesseret i at få mulighed for at kunne bruge. Vi skrev allerede i de nationale guidelines for seks månder siden, at behandlingen på baggrund af nuværende evidens bør anbefales til bestemte patientgrupper. Men det tager jo lang tid, før vi har data på samlet overlevelse, når det drejer sig om adjuverende behandling,” siger Ann Knop, overlæge og lægelig forskningsleder på Klinisk Forskningsenhed i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

I øjeblikket anbefales CDK-4/6-hæmmere sammen med hormonbehandling (endokrinterapi) som den første behandling for metastatisk hormonfølsom brystkræft, når kræften har spredt sig. Ann Knop mener dog, at der er et potentiale i at rykke denne behandling frem, så den gives som en forebyggende (adjuverende) behandling efter operation, altså før kræften eventuelt vender tilbage.

Dette er vigtigt, fordi omkring 40 procent af patienterne med tidlig brystkræft og højrisikofaktorer (såsom 4 positive lymfeknuder, 1 til 3 positive lymfeknuder sammen med grad III kræftceller, og/eller en stor primær tumor) er døde inden for 10 år, selvom de har modtaget både kemoterapi og hormonbehandling som forebyggende behandling i dag. Ann Knop ser derfor et potentiale i at forbedre disse patienters overlevelse ved at starte CDK-4/6-hæmmerbehandling tidligere.

”Udfordringen for patienter med hormonfølsom tidlig brystkræft er, at de har en lille, men vedvarende risiko for at få et tilbagefald resten af deres liv. De kommer aldrig helt uden for farezonen, fordi de bliver ved med at producere østrogen. Det er selvom, vi giver vi dem al den adjuverende behandling, vi har til rådighed lige nu,” siger Ann Knop.

Også Peter Michael Vestlev, onkolog og tidligere ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, ser potentiale i behandlingerne.

”Hvis vi kan stoppe eventuelle tilbageværende kræftceller efter en operation, så vil det være rigtig godt. Hvis vi kan stoppe dem i at sprede sig, vil de med tiden dø ud, og så kan patienten potentielt blive kræftfri,” siger han.

Bremser spredning effektivt

Både NATALEE- og MonarchE-studierne undersøger, hvordan CDK-4/6-hæmmere kan hjælpe patienter med brystkræft, der har en risiko for tilbagefald. I MonarchE-studiet fokuserer man på patienter med meget høj risiko for, at kræften vender tilbage, såsom dem med flere påvirkede lymfeknuder eller en stor og aggressiv tumor. NATALEE-studiet inkluderer derimod en bredere gruppe patienter, også dem med få eller ingen påvirkede lymfeknuder.

I NATALEE-studiet, hvor opfølgningen indtil videre kun er tre år, har forskerne fundet, at ribociclib øger tiden, hvor patienterne forbliver fri for invasiv kræft (IDFS). Her var 90,4 procent af patienterne, der fik ribociclib sammen med hormonbehandling (ET), stadig uden invasiv kræft efter tre år, sammenlignet med 87,1 procent af dem, der kun fik hormonbehandling. Det betyder, at risikoen for, at kræften vender tilbage eller spreder sig, var 25 procent lavere med ribociclib.

Efter fem års opfølgning i MonarchE-studiet ser vi en endnu større forskel. Dette studie, som blev offentliggjort i Journal of Clinical Oncology, tyder på, at abemaciclib ikke kun forsinker tilbagefald, men muligvis også hjælper patienterne med at leve længere.

Studiet inkluderede 5.637 patienter, der blev tilfældigt fordelt til at modtage enten mindst 5 års hormonbehandling alene eller hormonbehandling kombineret med 2 års behandling med abemaciclib. Efter en gennemsnitlig opfølgning på 54 måneder viste resultaterne, at patienter, der fik abemaciclib, havde en bedre invasiv sygdomsfri overlevelse (IDFS) og en bedre overlevelse uden spredning til andre dele af kroppen (DRFS). Ved 5-års opfølgning var den absolutte forbedring i IDFS 7,6 procentpoint og i DRFS 6,7 procentpoint, hvilket er en stigning fra forbedringerne efter 4 år på henholdsvis 6 procent og 5,3 procent. Dette viser, at abemaciclib ser ud til at give en vedvarende fordel over tid.

Tegn på bedre overlevelse

Derudover blev numerisk færre dødsfald observeret i gruppen, der fik abemaciclib plus hormonbehandling (ET) (208 dødsfald) sammenlignet med ET alene (234 dødsfald). Men der er endnu ikke en statistisk signikant forskel på de to arme.

”Det er meget lovende resultater, og jeg tror, vi inden for et år eller to vil se en signifikant forskel i overlevelse,” siger Peter Michael Vestlev.

Også Ann Knop ser positivt på de foreløbige resultater.

”Det er ofte til diskussion, hvilke endepunkter der skal være modne, når vi taler om adjuverende behandling, men når det drejer sig om hormonfølsom brystkræft, ses overlevelsesgevinsten sent. Det vi ved nu er, at risikoen for fjernmetastaser reduceres med cirka en tredjedel, og på den baggrund vil vi gerne kunne anbefale behandlingen til disse højrisikopatienter. Bivirkningerne ved behandlingen har vi lært at håndtere,” siger hun.

I maj 2023 afviste Medicinrådet at anbefale abemaciclib+ET med begrundelsen, at ”den nedsatte risiko for tilbagefald hos en lille andel af patienterne ikke opvejer de bivirkninger, der er forbundet med behandlingen for hele populationen.” Men i slutningen af maj i år gik Medicinrådet i gang med at revurdere abemaciclib+ET til denne patientgruppe med afgørelsesdato sat til november 2024.

”Det bliver spændende at se, om Medicinrådet vil anbefale behandlingen denne gang, og før OS-data er modne,” siger Peter Michael Vestlev.